Det lykkelige valg

Det har gået stærkt de sidste måneder. Så stærkt at jeg nogle gange må stoppe op og knibe mig selv i armen. I mig har der "boet en afgørelse". En afgørelse der nærmest har levet sit eget liv. Den har været bagenfor og ved siden af mit sædvanlige arbejde i flere år. Poppet op og givet tankerne - nu er det nok, dette vil jeg ikke være med på mere, dette er totalt uforenelig med både etik og faglighed. Men, jeg arbejdet videre. Det går nok, det bliver bedre, ja, nu er vi på vej. Nej, vi var ikke på vej, vi tok hele tiden et skridt frem og to tilbage.

En aften skrev jeg min opsigelse, og dagen efter leverede jeg den med dirrende stemme. Jeg sagde op, og jeg sagde hvorfor. Emotionelt berørt. Efter mange, også, givende og deilige år i kommunal tjeneste, var det nok.

Det var den her afgørelse der hele tiden havde ligget og modnet sig, lige under overfladen, en afgørelse der poppet op med jevne mellemrum og ventet tålmodig på at blive sat ud i livet.

Jeg blev klar. Nu er jeg fuldtids privatpraktiserende psykolog uden ydenummer. Jeg har aldrig haft det bedre.

Jeg fyldes af taknemmelighed fordi jeg lyttede til mig selv. Jeg ville ikke gå på kompromis mere. Jeg ville gå for det jeg drømte om. Og, resultatet er at jeg i dag vågner hver morgen glad og begejstret, og kan næsten ikke vente med at tage fat på dagens opgaver. 

Spændende opgaver. Foredrag, onlinesamtaler, udredninger og terapi i klinikken. Der er ingen organisatoriske og økomomiske rammer der forhindrer mig i at gøre tingene på den måde jeg tror på. Vel viden om at min måde at gøre det på kun er en af mange måder. Men, vi vælger jo vore metoder fordi vi oprindelig har en stor interesse i, og personlig præference for netop de metoder. Metoder der kun kan blive fuldstændig evidensbaserede når vi får en match mellem vore metoder og klientens præference for netop vore specifikke metoder. 

Min kalender er min. Jeg kan stå op om morgenen og skrive en blog før jeg går på klinikken. Det er for mig en frihed der giver stor tilfredshed, og en lykkefølelse jeg aldrig har oplevet så stærkt før. Det overrasker mig. I mange år har jeg bl.a. arbejdet med positiv psykologi, og den afgørelse der har ligget bagenfor og ved siden af har uden tvivl afstedkommet fra dette arbejdet. Teoretisk, og ud i fra egne erfaringer, ved jeg at hverdagen skal indeholde engagement, mening, gode relationer og nydelse. Men, at afgørelsen skulle give så vidtrækkende konsekvencer i den gode enden, det havde jeg ikke drømt om. 

"Du skal gå for det du drømmer om", sagde Tal Ben-Shahar. "Find dit mod, og gør det", sagde han. Jeg har gjort det, Tal, og du har ret. Jeg ved det nu, 110 %, og med god hjælp fra positiv psykologi, familie, venner, kolleger, supervisorer, min underbevidsthed, tålmodighed, udholdenhed, mer eller mindre bevidste målrettede handlinger, og videreuddannelse, så blev jeg klar. Processer tager tid, og denne har varede i nogle år, men afgørelsen blev taget. "Du skal aldrig forcere noget", sagde min far. "Ting må tage den tid det tager". 

Der er utallige mennesker der har hjulpet mig på min vej, og de har alle sat sine særlige spor. Vi kan ikke klare tingene helt på egen hånd. Ingen af os overlever i et vakuum. Vi bliver den vi bliver fordi vi indgår i relationer med andre mennesker. Jeg vil derfor benytte anledningen til at takke alle de der har hjulpet mig til der hvor jeg er i dag. 

Jeg håber I også er der hvor I gerne vil være, eller måske ligger der en afgørelse og bare venter på at blive sat ud i livet. Måske er de valg I tager i jeres hverdag den måde I bliver klare til at tage det store sprang?

De bedste hilsner 
Kit Lisbeth Jensen, psykolog

 

 

 

 

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Selvstændig blev det lykkelige valg. Læs mere på Levlykkeligt