Bliver du angst ved genåbningen?

Genåbning - fylder angsten?

Vi har nu levet med pandemien i over et år. Først blev samfundet lukket ned, så blev det åbnet lidt gradvist op igen og så lukkede det helt ned igen. Samfundet har været lukket i over fire måneder. Men nu står vi overfor, at vi igen kan samlet mere end fem, vi kan få vores mad serveret og vi kan mærke tøjet, inden vi køber det.

Efter et år, hvor vi har været i alarmberedskab, kan det være svært at skulle vende sig til, at livet begynder at ramme normalen igen. Hvis man i forvejen lider af angst og gennem pandemien har oplevet, at det er svært at rumme angsten for sygdommen og dens eventuelle følger, kan det være svært, kun at være positiv over genåbningen. For hvor sikre kan vi være på vaccinen? Kan vi stole på, at vi igen kan ses, uden at skulle være nervøs?

Coronaangst

Under Coronapandemien har mange mennesker oplevet at have angst tæt på livet. Uanset om man oplever at være angst for sygdomme, have dødsangst eller en anden form for angst eller aldrig tidligere har oplevet angst, kan den voldsomhed som Covid19 har indtaget verden med, være forbundet med ekstrem angst. Nedlukningen af samfundet kan have hjulpet på den måde, at man i større grad har kunnet barrikere sig derhjemme og undgå nærkontakt med andre mennesker og på den måde, har man måske følt, at det har været nemmere at håndtere angsten for virussen. Mennesker der oplever social angst kan ligeledes have oplevet, at nedlukningen af samfundet, har gjort noget godt for dem. Hjemmeundervisning og hjemmearbejde, færre sociale sammenkomster, forbud mod store forsamlinger og større afstandskrav kan alle have været med til, at personer med social angst, generelt trives bedre. Men genåbningen har også en betydning for dem, nu skal de igen konfronteres med større forsamlinger og sociale situationer, der kan være svære at håndtere.

 

Lader du angsten styre dig?

Når samfundet åbner op igen, kan du opleve at din trygge verden ikke længere er der til at beskytte dig og tankemylderet og panikken vender tilbage med fornyet styrke. Det er væsentligt, at du tager hånd om din angst, så det ikke udvikler sig til stress eller depression. For at håndtere din angst, kan det være en god ide at opsøge professionel hjælp og vejledning. Psykoterapi kan være med til at give dig redskaber, så du kan håndtere din angst. Redskaber kan både være, hvordan du skaber de gode rutiner, hvordan du undgår at lade panik og uro overmande dig, hvordan du lærer at bearbejde angsten og hvordan man lærer at slippe angsten og acceptere sine følelser.

 

 

__________________________

Vivi Hinrich
Psykologi Århus
https://psykologipsykiatri.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Bliver du angst ved genåbningen? Læs mere