Stress Kurser og Arbejdsglæde Psykolog Johnny Schultz

Hvornår vælger du at tage dig selv alvorligt som menneske

 

Hvis du ikke er tro mod dig selv, så kan du heller ikke være tro mod andre 


Så meld dig dog  ud af Flinkeskolen - lær her hvordan

 

Som en ung kvinde sagde til min professor under en forelæsning: ”Ja, jeg ved jo godt at jeg er medlem af flinkeskolen men det er jo ikke noget man sådan bare lige gør op med. Kan du ikke give mig et godt råd? Og min professor svarede: ”Jo, jeg tror at jeg har et godt råd til dig, men først må jeg spørge dig: ”Hvem er egentlig den største hindring til en løsning af det problem du lige har skitseret? Og hun svarede: ”jamen hvis jeg skal være helt ærlig, så er det jo nok mig selv” Hvorefter min professor lyste op og med jublende stemme udbrød:

 

”jamen ved du hvad. Så kan jeg ikke lade være med at se positivt på dine fremtidsmuligheder. Jeg kan ikke dvæle ret mange sekunder i en følelse af håbløshed sammen med dig!”

 

Jeg husker stadig, at alle i auditoriet sad med et stort varmt smil, mange, inklusiv mig selv, sad næsten med tårer i øjnene. Han var et meget smukt menneske. Han havde en formidabel evne til at få folk ud af deres negative selvsving og få et mere positivt billede af sig selv. 


En lignende episode opstod da en mandlig studerende sagde: ”jeg synes det er kønsdiskriminerende at kalde det ”pigernes flinkeskole”. Der er helt sikkert også mænd der er medlem af flinkeskolen og ja, for at være helt ærlig, så er jeg da selv én af dem” Hvorefter min professor svarede: ”Det synes jeg helt bestemt er ærlig snak men jeg vil tillade mig lige at stille dig et spørgsmål:


”Behøver det at fortsætte med at være sådan for dig?”


Og hånden på hjertet. Hvor mange svar er der lige på den bemærkning? Sådan kunne han blive ved. Og altid med humor og hjertet på rette sted. Når han afsluttede sine forelæsninger så kunne han jo blot sige tak for i dag. Vi ses næste onsdag kl. 14.00. Men det gjorde han ikke. Han afsluttede altid sine forelæsninger ved at udbryde med højtidelig ryst:
 


Gå nu hjem og bliv bedre til at være 
det menneske du virkelig er


Lad os lige tage en dyb indåndig og komme ned på jorden igen. Ud over disse raffinerede og sublime måder at ytre sig på. Er der så ikke nogle mere "lavpraktiske" metoder du kan anvende, hvis du er medlem af flinkeskolen? Hvordan skal du helt konkret gribe sagen an? Det første du skal gøre er at fjerne din egen tvivl, så du føler dig på sikker grund. Er der noget, der kan holde os tilbage for at træde i karakter, så er det tvivlen: Er det nu mig der er sart, er det mig der overreagerer og fejltolker? 


Det første du skal gøre er at analysere disse 3 forhold
:


1) Hvis det ikke betyder ret meget for dig og du skal bruge uhensigtsmæssig meget tid og energi på det, så lad det ligge. Hvorimod, hvis det betyder meget for dig, så må du også være indstillet på, at bruge tid og energi på at løse et problem. Jamen hvordan finder du ud, af om det betyder meget for dig?

Jeg vil vælge at tage udgangspunkt i en arbejds situation, hvor du føler dig urimeligt behandlet af en kollega. Hvis du føler, du er blevet dårligt behandlet af en kollega, som du finder aggressive, dominerende eller urimelige, hvad sker der så typisk inde i dit hoved på vej hjem fra arbejdet? Så starter den indre dialog: Og så sagde jeg til hende, og så sagde hun til mig og når jeg ser hende i morgen tidlig, så skal hun også få læst og påskrevet.. Jeg kender mennesker, som har skældt andre ud inde i deres hoved i flere år, uden at have konfronteret personen med hans eller hendes urimelige adfærd. Og den tid og energi du bruger på den indre dialog, på at skælde andre ud inde i dit hoved, er fuldstændig ude af dimension i forhold til den tid og energi, det det vil koste dig at tage opgøret. 


Så hvis du konstant skælder personen ud inde i dit hoved, hvis du skal bruge din partner som kriseterapeut, hvis du selv om aftenen, når du sidder og ser en spændende film, mere er optaget af at skælde personen ud, det er det sidste du tænker på om aftenen før du sover, det er det første du tænker på om morgenen, så får du en klokkeklar melding om, at her må du træde i karakter.


2) Vi kender alle udtrykket: ”Dette var bare dråben der fik glasset til at flyde over” Husk følgende: Reager aldrig når der kun er nogle få dråber i glasset. Alle kan have en dårlig dag, man skal måske lige have tunet sig ind på hinanden, hvis det er en ny kollega. Reager aldrig når glasset er ved at flyde over. Så bliver reaktionerne ofte barnlige, urimelige og ude af proportion. Reager altid når der er ca. 1 – 2 centimeter i glasset: Nu er det ikke længere en tilfældighed, nu har det udviklet sig til et mønster. Så er det her du skal træde i karakter.


3) Den følgende formel er også vigtig. Jeg giver den stort set på hvert eneste af mine kurser, og det uanset om det er stresskurset, personlig gennemslagskraft eller konfliktløsning.

Formlen lyder som følger:
 


Hvis andre menneskers adfærds- og reaktionsmønster påvirker dit arbejde, så du hindres, forsinkes, stresses, frustreres eller såres, så er du i din gode ret til at sige fra
 


Men ak! Ingen sætning uden 500 fodnoter med undtagelser. Hindres og forsinkes er det mest objektive. Lad os tage et eksempel. Lad os sige at der ligger et konkret aftalestof mellem dig og en kollega om, at nogle bestemte arbejdsopgaver skal ligge på dit bord dagligt, senest kl. 14.00. Hvis din kollega de tre sidste dage, først har afleveret opgaverne kl. 15.30, så er det din kollega, der er årsag til at, du bliver forsinket. Så kan det godt være, at der er en årsag til, at du først modtager arbejdet på det tidspunkt. Så må man naturligvis tage den der fra.


Er der derimod tale om det mere personlige, at man føler sig stresset, frustreret eller såret, så er det straks vanskeligere. Er det nu mig der er sart eller er det dig der er grov? Den diskussion kan fortsætte fra nu af til dommedag! Men selv her er der metoder. Metoder der i kursusmæssig sammenhæng naturligvis bliver belyst og analyseret.

Jeg har behov for lige at understrege, at i denne sammenhæng, på en blog, bliver jeg nødt til at forenkle tingene. Der er så mange varianter og hensyn, der skal tages højde for.  Hvor tæt er samarbejdet med den pågældende, hvor mange sorte og hvide kugler er der i vægtskålen, er personen ved at blive skilt og man derfor må være mere overbærende, er det i forhold til din chef osv. osv. For slet ikke at tale om de metoder der skal anvendes, hvis det er i familiemæssig sammenhæng, hvor der kan være nogle fastgroede mønstre og magtkampe, som både kan være bevidste og ubevidste. Ja, puha! Man bliver jo næsten helt stakåndet!


Følgende konkret metode kan være en træningsøvelse ud af flinkeskolen


Som tidligere omtalt så er jeg af den overbevisning, at vi kommer længst i vores personlige udvikling igennem aktiv og konstruktiv handling. Citaterne fra min professor er jo ”dejlig provokerende” fordi de kan være med til at bringe os ud af vores selvsving. Der er desværre alt for mange mennesker, som udvikler sig til den rene "mester i selvbegrænsningens kunst". Når kursister siger til mig, at de er m
edlem af flinkeskolen, så kan jeg godt finde på at spørge provokerende: 


”Sig mig: Står det som flammeskrift hen over himmelhvælvingen:


Ja, og sådan må det jo være resten af dit liv”


Nej vel? Det gør det jo ikke. Mange bruger også dette stærkt selvbegrænsende mantra: Det er svært det her, det er svært det her. Det er lettere sagt en end gjort. Ja, det kan godt være at det er svært og lettere sagt end gjort. Men er det umuligt?

Har du overhovedet prøvet det? Jeg er helt opmærksom på, at nogle af disse ting, kan virke stærkt provokerende. Og det har jeg det fint med! Så derfor lige en sætning fra mit kursus om mental styrketræning: 


Husk! Det du fokuserer på, vil du med sikkerhed producere mere af!
 


Og så ikke flere "vise ord" men eksempel på en konkret metode, som du måske kan lade dig inspirere Tænk på  metoden som en konkrete handlestrategi, der skal foregå i forlængelse af afsnittet om, hvordan man kan fjerne tvivlen

                     
Eksempel på en problemløsningsmodel

1.     Hjemmearbejdet: Brug tid på at afklare det centrale indhold i problem. Gå i analytisk dialog med dig selv og din computer: Hvad er problemet? Hvor tit er det et problem? Hvad er konse-kvensen af problemet? Hvad har du selv af løsningsforslag til problemet?

2.     Møderammerne: Giv en kort information om samtalens indhold til den pågældende, men gå aldrig ind i diskussionen. Aftal et  møde, find rettetid og sted.

3.     De faktuelle data: Ved mødet fremføres først det væsentlige indhold i problemet. Husk at være objektiv og nøgtern. Ingen overdrivelser. Undlad sætninger som altid og aldrig.

4.     De objektive konsekvenser af de faktuelle data: Hindrer eller forsinker det dig? Stresser, frustrerer eller sårer det dig? Hvis det er tilfældet så har du en sag. I modsat fald har du ikke. 

5.     Assertionsfasen: Understreg at du ikke vil finde dig i det længere, at du finder det urimeligt eller at det gør dig ked af det (hjertets vej). Hvilken én af disse varianter du skal bruge, afhænger af situationen og personen.

6.     Problemløsningsfasen: Hvordan får vi løst dette problem, så vi kan komme videre på en måde, der er god/acceptabel for os begge to? Husk, at ordet vi virker aggressionshæmmende medens du altid virker aggressionsfremmende. 

7.     Fremhæv noget positivt. Noget personen har hjulpet dig med, noget du respekterer el.lign. Men husk! Det skal være konkret, det skal gøres kort, det skal være oprigtigt ment, og det må ikke overdrives. 

8.     Hav selv et el. flere løsningsforslag parat (forberedt under punkt 1). De bedste løsningsforslag, set ud fra modpartens synspunkt, vil altid være dem, som den pågældende selv kan se en række fordele ved.       

        Ovenstående fremgangsmåde er naturligvis ikke den eneste. Den er alene ment, som en overordnet vejledning. Det er vigtigt at huske på, at al problem- og konfliktløsning er situationsbestemt og altid skal tilpasses til netop den person, der er involveret i problemet. Har du tidligere anvendt én fremgangsmåde der mislykkedes, skal du naturligvis ikke gribe sagen an på samme måde igen. 

        Det er mit håb at dette indlæg kan give lnspiration til din videre personlige udvikling. Held og lykke med det.

cand.psych. Johnny Schultz, Direktør for Stress Management

 

__________________________

StressCoach og Psykolog Johnny Schultz
Læs mere om stress kurser, trivsel og arbejdsglæde
http://www.stressnet.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Selvhjælpsbøger og selvudviklingskurser har samme problem. Læs mere