Tænder du stearinlys og drikker te, når livet gør ondt?

Anonym

Hun sidder over for mig, og efter nogen tid falder ordene: ” Jamen jeg er ikke så vigtig…” 

Vi har arbejdet med den dårlige samvittighed, hun plages af, når hun sætter sig  for at nyde en kop kaffe. En lang To-do liste er blevet udrullet, med selvbebrejdende krav om mere struktur og overblik. Det undersøgende spørgsmål, hvad hun kunne have lyst til? Hvad hun kunne gøre for at komme på den mentale to-do-liste, udløser det ovennævnte svar. 

Det er ikke et svar, der kommer af, at hun er i overskud og godt kan tilsidesætte sig selv og egne behov for en periode. Guderne skal vide, det er nødvendigt, hvis vi har børn. Svaret kommer fra et pinagtigt og smertefuldt sted i hende. Et sted som længes efter, at hun var vigtig. Det sted, som ønsker hun skal nyde sin kaffe. Det sted, der har behov for og lyst til, nogle gange, at stå øverst på to-do-listen.

Det sted kan vi kalde selvværd. Selvværd kan tænkes som vores relation til os selv. Den indre stemme, der enten kan bakke os op, eller rakke os nådesløst ned. Den indre kritiker fokuserer på alle fejl og mangler og hvisker ondskabsfuldheder i øret, ofte med hensigt at motivere, os til at gøre bedre og mere.

Lavt selvværd er noget nær et nationalt karaktertræk ved danskere. Den kære, gamle Jantelov lever i bedste velgående, og gennem generationer er undgåelsesstrategier nedarvet til børn i dag. Det kan være, at adfærden og udtrykket er anderledes i dag. Fra den pæne, dygtige, flittige, selvudslettende til den opmærksomhedskrævende, på grænsen til det narcissistiske, reality stjerne. Bagved ligger samme smertefulde tvivl; Er jeg værdifuld og elskelig, som den jeg er?

Den Amerikansk psykolog Ph.D Kristin Neff har forsket i begrebet Self-Compassion, hvilket bedst oversættes til selv-medfølelse. Det kan siges, at man arbejder på at kultivere en anden indre stemme end kritikerens. Ikke en, der vil gå i dialog eller diskussion med kritikeren. I dette tilfælde den helt grundlæggende antagelse, at hun ikke er så vigtig. Men en mere trøstende og medfølende stemme, der lyttende og omsorgsfuldt bliver sammen med hende, når kritikeren er på banen.

En forstående indre bedste ven, der stryger hende over håret, og anerkender  følelserne, som kritikeren eller livet medfører. Forskning viser, at denne indre medfølelse styrker vor glæde  og evne til at tage vare på os selv, når livet ind i mellem gør ondt.

Forholdet til os selv er det eneste gennemgående her i livet. Forestil dig, at du tændte de indre stearinlys, mentalt, lavede en kop te og satte dig ned, når smerten rammer. Livet indeholder lidelse, det er helt sikkert, men der er stor forskel på, om vi slår os selv oven i hovedet, når det sker, eller vi giver os selv et stort varmt indre knus, accepterer smerten og trøster os selv. 

Jeg ønsker dig et dejligt efterår med masser af te og lys. 

Kærligst
Signe 

__________________________