Psykolog i København Camilla Bruun

Det er, når vi er dødmotiverede, at vi brænder ud

I Japan har man et ord, der betyder ”død af overarbejde”. Siden slutningen af 1960erne har der eksisteret et uhyggeligt fænomen i Japan, hvor Japanere i deres bedste alder, simpelthen falder døde om på arbejdspladserne. Japanske læger har konstateret, at det rent medicinsk drejer sig om hjerneblødninger eller hjertestop. Årsagen til dette er, at de har arbejdet sig ihjel.

I Danmark dør vi ikke lige så dramatisk af overarbejde, vi brænder ”bare” ud. I dagens Danmark går vi ned med stress og udbrændthed som aldrig før.

Grunden til at Japanerne arbejder sig ihjel skal findes i den Japanske kultur, ligesom grunden til at vi danskere brænder ud, skal findes i den danske kultur.

Årsagen findes i de budskaber og de historier, man fortæller hinanden i den pågældende kultur. Historier om hvad det vil sige at være et godt menneske og klare sig godt, som man som individ automatisk ønsker at leve op til. Vi er ofte ikke klar over, hvad det er for nogle budskaber, som kommer ind under huden på os. Det er budskaber, som formidles fra mund til mund, men også gennem medier og reklamer.

I den japanske kultur, fortælles om gode mennesker, som via ekstreme indsatser ofrer sig for andre, for landet, for arbejdspladsen, for familien, for klassen. I skolerne fortæller man børnene succeshistorier, om de elever som kan studere døgnet rundt, for at hjælpe klassen og i reklamer for japanske forbrugsvarer siger reklametekster: ”kan du kæmpe for din virksomhed 24 timer i døgnet? ”.

Når man arbejder sig ihjel i Japan, er man dødmotiveret af sådanne kulturelle historier om at være god.

Når man brænder ud i Danmark

Når man brænder ud i Danmark, er man dødmotiveret af danske historier om at være god.

I vores virksomhedskulturer, er det også ofte historier om solidaritet, som motiverer. En udkørt kollega som arbejder i et stort dansk firma, fortalte mig forleden at hans ledelse har vedtaget, at når en medarbejder melder sig syg eller ikke får lavet det arbejde, som han er blevet tildelt, så skal de andre i hans team lave det. På hans arbejdsplads, fortæller man hinanden, at den gode medarbejder er solidarisk med de andre. At være solidarisk er at levere den mængde arbejde, som ledelsen har vedtaget. Hvis man ikke leverer, så er man tarvelig over for de andre, fordi de andre så skal lave det ekstra arbejde. På hans arbejdsplads er der mange, som går ned med stress.

Vi har også generelt i vores kultur en fortælling om, at det er godt at have travlt. Når man har travlt, ses man som handlekraftig, ressourcefuld og populær. Modsat betragtes lediggang stadig som roden til alt ondt. Har man masser af tid, mistænkes man let for at være doven, useriøs eller at spilde sit liv.

Vi har også en fortælling om, at det gælder om være engageret og brænde for sit arbejde. Jo mere man brænder, jo bedre. Mange starter deres jobansøgninger med: ”Jeg brænder for... ”. Der er ikke noget galt med at brænde for sit arbejde, men historien om hvor vidunderligt det er, kan gøre, at man bare arbejder derudaf uden at se faresignalerne. Man kan tænke, at hvis man elsker sit arbejde, er man jo bare heldig, og så kan der jo ikke være noget galt.

Der er en tendens i det danske stressmønster til at: ”Vi kan fint være både tilfredse og lykkelige, selvom vi brænder ud. Ofte brænder vi netop ud når vi er mest tilfredse og føler os på sporet. Det er nemlig der, vi bliver dødmotiverede”. - Christian Ørsted.

Hvilke fortællinger styrer dit arbejdsliv?

Der påhviler ledelsen i virksomheder et ansvar i forhold til at sætte en stopper for stress og udbrændtheds- epidemien. Ledelsen har et ansvar for, at de fortællinger der skabes i den pågældende virksomhedskultur er bæredygtige.

På individplan kan det være en hjælp, at blive klar over hvad det er for nogle historier, fortællinger, budskaber og værdier, som styrer dit arbejdsliv. Når du bliver bevidst om dem, kan du lettere sætte bremserne i, hvis du er for dødmotiveret.

Mange af ovenstående pointer er inspireret af ledelseseksperten Christian Ørsteds aktuelle og indsigtsfulde bog ”Livsfarlig ledelse”.

Kærlig hilsen
Camilla Bruun, psykolog med speciale i meditation og mindfulness.

NB: Læs flere af Camilla's meget populære blogindlæg ved at klikke lige her: Camilla Bruun's blog på Levlykkeligt.dk

Dette blogindlæg er udvalgt af Magasinet Psykologi som vælger et nyt indlæg fra Levlykkeligt hver uge til deres facebook fanpage og et om måneden til deres trykte magasin.
 

 

 

 

__________________________

Camilla Bruun, psykolog i København K
Læs mere på: http://elskdigselv.com/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Hej Camilla!

Problematikken du beskriver, må være kendt af mange, når man ser antallet af hits til dit indlæg. Og den er ikke af ny dato, tvært imod.

Jeg kan undre mig over, hvor lang tid der skal gå, før en veluddannet, velorienteret og (internet)søgende befolkning begynder at sige fra overfor dette vanvid, som mennesker i fællesskab selv har skabt. Og som de kløjs i, og i nogle tilfælde dør af.

 Når alle kan se, at de regler der sidder i vores hoveder, er med til at slå os ihjel, hvorfor i alverden bliver så de samme veluddannede og velorientede individer alligevel ved at rette sig efter dem? Hvor længe skal der gå, før der kommer noget selvstændig tænkning og selvstændig stillingtagen på banen? Før nogen begynder, for alvor at se, at de selv bidrager til at vedligeholde nogle dogmer som kun kan opretholdes så længe for få siger fra.

Hvis arbejdsgiverne ikke tager hånd om at ændre kursen, så er der simpelt hen kun én gruppe tilbage, til at tage sig af at skabe ændring, oog det er medarbejderne selv. Som det er nu, er det som om mennesker handler stik imod det, de udmærket godt ved, ville tjene dem bedst.

Bare for at passe ind i nogle normer, som har overskredet sidste salgsdato.  

Der kan skrives om livsfarlig ledelse. Der kan også skrives om livsfarlig ladhed. Jeg tror, det er tiden for den enkelte at komme ud af den mentale hængekøje.

Hej Birgitte,

Ingen af de stressede mennesker jeg har talt med, har manglet selvstændig tænkning eller stillingtagen. De har heller ikke været lade. Årsagerne til stress er langt mere komplekse og mangeartede.

Jeg mener ikke, at mennesker generelt er dovne. Hvis noget er vigtigt for os, så kæmper vi for det. Og netop det, at vi kæmper for noget vigtigt, må være årsagen til, at vi nedprioriterer noget andet, som er så vigtigt som vores helbred!

I det eksempel jeg giver i min blog, kæmper min kollega for ikke at svigte de andre i hans team, som er lige så stressede som ham. Han kæmper for ikke at have det siddende på sine skuldre, at være årsag til at en anden i hans team går ned med stress.

Så kan man sige, at han burde protestere over for ledelsen. Det har han gjort, og han er bange for, at hvis han protesterer mere, så mister han sit job. Det har han ikke råd til, da han har to små børn at forsørge.

Så han kæmper her også for at være en god forsørger for sine børn. Det bliver vigtigere end hans helbred. Han er fanget i en stressfælde, som ledelsen i hans virksomhed har sat op.

Jeg tilslutter mig stressekspert Majken Matzau, som siger: ”Så længe virksomhederne er organiserede i hierarkier, hvor nogle bestemmer over andre, må arbejdsrelateret stress primært være et ledelsesmæssigt ansvar”.

Men selvfølgelig skal vi ikke bare sidde med hænderne i skødet og overlade vores helbred til vores ledelse. Noget af det mest effektive vi selv kan gøre, både i forhold til at forebygge og behandle stress er at praktisere mindfulness. Stress opstår ofte, når vi er ”her”, men gerne vil være ”der”. Hver gang vi tror at lykken eller trygheden ligger rundt om hjørnet, ved udførelsen af den næste opgave, opnåelsen af det næste mål, er der risiko for stress.

Historien om, at det gælder om først og fremmest at sætte sig mål og nå dem, er enormt sejlivet. Jeg så x-factor i går, hvor en af dommerne stolt sagde: ”Jeg stopper ikke, når jeg er træt, jeg stopper, når jeg er i mål”. Der er mange unge mennesker, der ser op til hende, og inspireres af en sådan udtalelse, hvor der italesættes en diskurs som i den grad er med til at skabe stress. Det er desværre ikke så let, at gøre op med en sådan kulturel diskurs.

I bogen ”The Joy of Burn Out”, fortæller forfatteren, som selv har lidt af stress i mange år, hvordan hun til sidst når frem til et standpunkt, som effektivt beskytter hende mod stress. Standpunktet er: ”Der er ikke noget, som jeg ikke allerede har, som vil gøre mig lykkelig”. Det er det som mindfulness lærer os, at lykken findes lige her, lige nu.

Desuden er det ofte stærke følelsesmæssige kræfter, som ligger til grund for at vi veluddannede, velinformerede mennesker handler irrationelt eller destruktivt. Mange overarbejder fx for at dulme, håndtere eller kompensere for uro, utryghed, usikkerhed, angst, mindreværd. Og ligesom med overspisning, drikning eller rygning, er det nødvendigt at forstå og tage sig af de følelser, som ligger til grund for overarbejdet, før man kan stoppe det. Vi har for det meste ikke brug for at høre, at vi skal tage os sammen eller tage ansvar, det kan vi godt finde ud af at sige til os selv. Vi har brug for en forståelse af, hvorfor vi handler, som vi gør, og vi har brug for metoder til at tage os af de vanskelige – uregerlige sider af os selv. Den bedste metode jeg kender er mindfulness terapi, hvor vi møder de vanskelige sider af os selv, med bevidst, kærligt nærvær.

 

__________________________

Camilla Bruun, psykolog i København K
Læs mere på: http://elskdigselv.com/

Stress - en virkning af livsfarlig ledelse. Psykolog Camilla Bruun på Levlykkeligt.dk