Psykolog og parterapeut Henriette Junker

Parforhold som personlig udvikling. Bliv mere mand, mere kvinde

I forelskelsen bjergtages vi af adfærd og personlighedstræk ved den anden, som danner modspil til os selv. Men kæresteforhold bliver som regel kortlivede, hvis vi ikke udvikler fleksibilitet i samspil og rollefordeling. Fra det udgangspunkt, hvor vi falder for komplementariteten i hinandens personlighedsmæssige repetoire, vokser et stadig større behov for ”de-polarisering” af træk og kompetencer.

Som oftest mærker vi dette som en snigende og stigende irritation over træk og tendenser hos den anden, - ikke sjældent over netop de træk, vi oprindeligt faldt for. Det er en superfin og stjerneklar indikator på, at der er nødt til at ske nogle forandringer!

Men parforholdet bliver først for alvor bæredygtigt, hvis vi selv bevæger os. Da bliver det til gengæld og tilligemed også et brilliant arnested for personlig udvikling.

Fra allerførste færd følte jeg mig tryg sammen sammen med Lars ved hans rummelighed og forståelse. Og virkelig draget af hans tydelige ro og diplomatiske tilgang til konflikter. Det stod i kontrast til mit eget livligere temperament med skarpere kanter og mer markante holdninger.

Efterhånden kom jeg dog til at savne følelsen af at blive ”ført” af ham. Blev for eksempel såret over ikke at mærke åbenlyse tilkendegivelser fra ham af vores samhørighed. Savnede fysiske berøringer fra ham i andres tilstedeværelse, som stadfæstede hans valg af og omsorg for mig.

Lidt forenklet kan man faktisk sige, at jeg savnede at han var mere ”mand” i forhold til mig. At han mobiliserede styrke og maskulin selvsikkerhed overfor mig, så jeg kunne føle mig bedre ”passet på” og elsket som kvinde. Jeg længtedes efter et rum, hvor jeg kunne være mer sårbar, hengiven, feminin eller ligefrem ”lille”.

Men den forvandling kunne han ikke fremtrylle.  Hvis jeg forblev ilter og kantet, ville jeg ikke kunne formidle mit behov troværdigt og befordrende. Ikke selv om jeg italesatte det tydeligt fra den position, hvor jeg ellers nok formåede markerede udmeldinger. Det virkede kontraindikeret, nemlig snarere kastrerende end hjælpsomt for et større maskulint spillerum til ham!

Jeg blev nødt til at vise det. Nødt til selv at gå i kontakt med de sider af mig, som jeg ønskede at få plads til at udfolde i relationen. Først da jeg tog fat i blødere, blidere og mer feminine udtryk for min tilknytning og hengivenhed kom der for alvor skub i Lars´ mer kraftfulde maskulinitet i samspillet.

Lars faldt for min handlekraft, min livfuldhed og tydelighed som person. Det var et inspirerende modspil til hans egen oplevelse af generthed og usikkerhed, som nogengange hæmmede ham.

Efterhånden kom han dog til at savne større fleksibilitet, blidhed og modtagelighed fra min side. Han savnede konkret større opbakning og anerkendelse fra mig til sine handlinger. Han savnede plads til at udfolde sig i en atmosfære af mere accept og tilbagelænethed fra min side.

Igen lidt forenklet, men for den klare pointes skyld : Han længtedes faktisk (også netop) efter at jeg var mere ”kvinde” overfor ham. At jeg slappede mere af og hengav mig til en mere positiv tillid til hans formåen og gode intentioner, så han  kunne se og mærke, at han var god nok og at hans mestringer i livet blev anerkendt og værdsat.

Men også her var der tale om en rejse jeg ikke kunne gøre for ham. Hvis han forblev usikker, utydelig og tilbageholdende, ville jeg ikke kunne fæste lid til, få øje på og anerkende hans maskuline styrker. Ikke selv om han italesatte ønsket, hvilket han gjorde fint og selvindsigtsfuldt fra det bløde, appellerende sted i ham, hvor jeg ulykkkeligvis ofte oplevede ham gøre sig mere til offer end helt.

Først når han tog livtag med konkret ny adfærd, viste mod til at holde mig og føre, tage initiativer og stå ved sine egne valg af veje, følte jeg mig tryg nok ved hans styrke og kompetence til at begynde at respondere varmere, og tydelig mere værdsættende på hans maskulinitet. Til at give ham den spejling, som gjorde ham i stand til tydeligere at mærke og udfolde sin kraft.

Vi har alle behov for at udvide vores personlige repetoire. Henimod større kontakt med nye/gemte/understimulerede sider af vores personligheder, som er uvurderlige landvindinger, relationelt så vel som personlig.

For os var det blandt andet i form af behov for større kontakt med henholdsvis (min) kvindelighed og (hans) maskulinitet:

Nu  kysser han mig på åben gade med inderlighed og klar markering af vores forbindelse. Han lægger sin hånd på min lænd for at føre mig ind i nye rum, både bogstaveligt og billedligt. Han spidder mig i øjenkontakten, når han vil markere, hva han vil med mig og os. Han nyder at mærke sin kraft som mand og elsker, når han tager mig. Og som beskytter, når jeg har brug for omsorg og retning fra hans styrke.

Jeg falder velvillige ind i magien, når han kysser mig på åben gade. Giver slip, så jeg iblandt næsten mister fodfæste i min ørhed over hans styrke, som gør ben til gele. Jeg nyder at være kvinden, der føres af hans (vel) vilje. Eller pigen, der læner sig op ad hans stærke bryst. At hengive mig til hans overbevisende inderlighed med et stort ”ja”.

Det er ikke  en ændring eller afstandtagen fra de træk og forcer, vi faldt for ved hinanden, da vi var nyforelskede. Men en udvidelse af repetoiret imellem os.
Bevægelsen er altså heller ikke en udvikling imod større (ny) polarisering imellem os (i et traditionelt mand/kvinde-scemarie). Snarere som en udvidelse af vore spektre; som i oplevelsen af at få flere strenge at spille på for hver af os, så vel til samspil som når vi spiller solo.

På denne måde oplever jeg, at kærestefolk som partnere for hinanden ikke bare udgør hinandens nærmeste og kæreste, men også hinandens ypperligste relationelle rum for personlig forandring. Den levende, konkrete relation er for mig at se det mest optimale, helende og udviklende rum for den enkelte.

Det er på en gang såre simpelt og sammenhængende og uhyre kompliceret og uforståelig. Det er næsten lidt småmagisk. Og dog så afsindigt jordbundet.

Sensommerhilsner
Henriette Junker, psykolog 

Dette blogindlæg er udvalgt af Magasinet Psykologi som vælger et nyt indlæg fra Levlykkeligt hver uge til deres facebook fanpage og et om måneden til deres trykte magasin.

__________________________

Psykolog og parterapeut Henriette Junker
Læs mere på: http://www.henriettejunker.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Parforhold som personlig udvikling. Bliv mere mand og kvinde. Læs på Levlykkeligt hvordan