Psykolog og parterapeut Henriette Junker

Sex 2 : Du og jeg.. - og sex?

Er dit parforhold seksuelt frustreret ?

I mit daglige arbejde med par ser jeg mange eksempler på, hvordan par enten ”går hinanden på nerverne” og/eller glider fra hinanden, når sex-livet tør(ke)lægges.

Sex er en grunddrift, et behov, en iboende udtryksform blandt mange andre i vort repertoire. Hvis vi forhindres i at udfolde, udleve dette, frustreres vi. Og frustrationen kommer særligt i spil i forhold til den person, som vi i sagens natur skulle kunne leve dette sammen med. Altså vores partner..

Jeg oplever ofte (især, men ikke kun) mænd, der mærker og udagerer mere vrede og aggression over for partneren, når de to ikke har et levende sexliv med hinanden.

En lignende frustration, irritation og aggression ses dog også hos personer, der ikke umiddelbart selv oplever et afsavn af sex. Jeg møder hyppigt (især, men ikke kun) kvinder, der måske sågar eksplicit giver udtryk for ikke at være ”særligt interesseret” i sex. Ikke desto mindre er der som oftest ikke grænser for, hvor meget kritik, brok og irritation, de kan akkumulere over for partneren i forhold til alskens utilfredsheder.

Det er en påstand, indrømmet, at dette er relateret til afsavn i det seksuelle.  Det er dog værd at bemærke, at seksuelt nærvær er en kilde (af flere) til øget oxytocin-produktion. Og oxytocin aktiverer ”tilknytnings-emotioner” som glæde, samhørighed, omsorg og blidhed. Altså dermed ikke en helt tilfældig påstand …

Kirsten og Bo er overordentligt konfliktuerende. Bo er passiv og indestængt, undvigende; ude af stand til at møde Pias blik i samtalen og vrængende i uskøn retorik omkring Kirstens person. Han er dybt frustreret over, at Kirsten har sat en markant stopper for deres sexliv, siden de fik yngste barn for 10 år siden. Kirsten, for sin del, er påholdende, insisterende, næsten nagler ham med sit vrede blik. Hendes beklagelser over Bos passivitet og fejlbarlighed udi praktiske opgaver og menneskelig hensynsfuldhed over for hende synes ligeledes uendelige.

Der er ingen berøring imellem dem, ingen øjenkontakt, ingen forsonende blidhed eller imødekommenhed i stemmeleje, ansigtsmimik og kropsholdning.

Krigen imellem Kirsten og Bo kan synes uoverkommelig, håbløs og trøstesløs med det høje aggressionsniveau, de akkumulerer imellem sig. Scenariet er hjerteskærende.

Jeg ved, der huserer en kedelig, vulgær floskel; at ”den hysteriske kvinde nok bare trænger til noget pik”, og jeg skal straks være fortaler for at mane denne sproglige plathed til jorden. For i stedet at genskabe debatten om tematikken på et mere sobert grundlag:

Jeg har tidligere været inde på, hvor tryghedsskabende og beroligende positiv non-verbal kommunikation, herunder ikke mindst kropskontakt, er i tilknytningen. Beroligelse reducerer aktivitet i Amygdala, i trussels- og forsvarsberedskabet, hvilket blandt andet inkluderer reduktion i aggression,  fjendtlighed, angrebslyst.

Birte og Jens er meget forskellige og har divergerende holdninger politisk såvel som i indstilling til interesser og livsmål. De tackler og håndterer imidlertid modsætningerne påfaldende roligt og er tydeligt tætte og nært forbundne trods alskens muligheder for konflikter om dette og hint. ”Forklaringen” er imidlertid lige for i det samspil, der er imellem dem. Der er varme i øjenkontakten, inderlige smil og lydhørhed og ro i angsigstudtrykkene, når de lytter til hinandens ord. De rækker jævnligt ud til hinanden og konsoliderer kontakten og accepten af hinanden i en berøring, en hånd igennem den andens hår, hænder der mødes og hofter der strejfer hinanden.

Kropskontakt imellem kærester er blandt andet den erotiske kropskontakt. Den erotiske ”overbygning” på kropskontaktens beroligende, tryghedsskabende funktion er den fortryllende sammenspinding af to eksistenser i den seksuelle forening.

Det er stadfæstelsen in-vivo af kvindens blidhed, omsorg og hengivenhed og mandens fokuserede styrke, vildskab og beskytterevne. Såvel som omvendt af mandens blidhed, omsorg, hengivenhed og kvindens kraft, styrke, beskytterevne. For også at gøre homoseksuelle par ret kan vi rettelig opsummere, at det erotiske fælles land er en udfoldelse af begge parters fulde repertoire, i skiftende bølger og trin, af styrke og sårbarhed, af tyngde og lethed, af latter og gråd, af handlekraft og modtagelighed, af målrettethed og åbenhed og så videre.

Det er opblødning af poler, en levende dans, der sætter rustne, sure tog på glatte skinner. Det er ekstasen, der favner alle vore indbyrdes trin og fejltrin i omsluttende tilgivelse. Og jeg tænker her ikke (bare) på det kontante ”forsoningsknald”. Men om den samspillende tryghed og livfuldhed i kontaktfladen imellem os, som kan gøre, at der er en mere positiv og tryg sansning af den anden. Tilligemed sågar en blødhed overfor den andens aktuelle fejltrin og dermed ophævelse af tyngden i vores indbyrdes stridspunkter.

Dette, fordi der i den erotiske seksualitet mellem kærester kan være en så stærk kontakt med både sansningen af den andens vilje og lyst til mig, hele mig og til ens eget flyvefærdige arsenal af vilje og lyst og begær til den anden, at det simpelthen er svært  – endsige irrellevant – at lade sig opsluge af og fastholdes i petitesser og utilfredsheder over den andens særheder, fejltrin og uperfektion.

Med andre ord så skulle jeg mene, at den kvinde, der tenderer uafladelig kritik og brokker sig over sin mands fejl og mangler, ikke kan finde véd til dette bål, hvis hun oplever sig favnet, holdt, mødt, set, tilfredsstillet og bjergtaget af sin partners kraft, intense erotiske energi og interesse for hende og hendes nydelse. 

Især inden for det første døgns tid, efter Lars og jeg har været seksuelt sammen, kan jeg have sådan en klar og enkel følelse af at: ”Ork, hvad betyder det, at han har glemt at købe rugbrød, når han kan bringe mig til månen?”

Det er sådan en ør, trallende, hengiven ømhed og inderlighed, som kaster sig langt ind i vores fælles liv på alle andre af dettes områder. Som gør mig blødere, rundere, sundere. Det er en helhedserkendelse, som har tag i både krop og sind, af at ”han er der for mig”. Det gør en markant indvirkning på tonen, rummeligheden og trygheden imellem os, når jeg mindes om, at ”hans pik er lang nok til at nå mit hjerte.” (Hvis nogen skulle være i tvivl, så henviser det sidste ikke til sensationelle træk ved Lars’ anatomi, men snarere til min modtagellighed og hengivenhed såvel som hans måde og mod på at forvalte sin maskuline kraft.)

Jeg vil ingenlunde påstå, at sex eliminerer konflikter, sammenstød og uoverensstemmelser. Men kaste lys på, at den hengivenhed og varme, vi kan akkumullere imellem os i den seksuelle forening, er afvæbnende. Den måde, vi derved kan stadfæste tryg og inderlig samhørighed med hinanden. Den opbløder den kantethed, utilpashed og utryghed, der er drivkraften bag monoton kritik, bag letantændelig vrede og  understrømme af ulmende utilfredsheder i kontakten.

Birte og Jens er blot ét af de mange par, som ville kunne indrulle sig i en hvirvelvind af gensidige bebrejdelser, negativ kritik og uforsonlighed, hvis de ikke havde den varme og erotiske ”nerve”, som de har sammen. Blandt andet  ville Birte med stor sandsynlighed fatte enorm frustration og anklagen over for Jens’ massive tidsforbrug på trav-banen, hans reaktionære holdning til politiske spørgsmål, som han ynder at promovere hen over morgenavisen og hans manglende interesse for hendes ihærdige engagement i bestyrelsesarbejdet i de yngstes daginstitution. Og han ville nok tvært brokke sig over hendes pylren om børnene og hendes pladderhumanistiske synspunkter omkring pædagogik og indvandring og hendes lange enetaler om indretnings-peditesser.

Det er en påstand, ganske vist. Selvfølgelig findes der par, der på en og samme tid oprigtigt kan give udtryk for et intenst, varieret og gensidigt tilfredsstillende levende seksuelt samliv samtidig med fundamentale, vedvarende konflikter udspillet i et niveau af høj regression, af aggressiv energi. Men de er sjældne. De er snarere undtagelsen, der bekræfter reglen.

Modsat det beskrevne om gensidig aggression og kritik, er der som nævnt et andet udbredt scenarie ved ”afsavnet af sex”.  Nemlig at parret stiltiende glider fra hinanden. Dette ser jeg oftere hos par, hvor begge parter har svag kontakt med egen kropslighed, herunder seksuelle behov. Og/eller hvor begge er meget meget beskedne/hæmmede omkring deres seksualitet. Her kan det være, som om seksualiteten er gået helt i dvale.

Det tydelige tegn på, at det seksuelle dødvande ikke er udtryk for, at behovet og ønsket ikke stadig lever under hæmningerne, beskedenheden eller den ringe kropskontakt, opstår for eksempel når den ene af dem møder en anden. Og falder pladask for en person, som tør møde dem erotisk, kurtiserende og med overbevisende kraft får dem til at føle sig levende. Når der opstår et møde, som vækker kroppen af dvalen. Når egen attraktivitet pludselig sanses stærkt og vidunderligt. Når det åbenbares, at livet indeholder muligheder for magi og ekstase, som man havde glemt var muligt. At man kan flyve ud og væk fra hverdagslivets forudsigelige livslinje gennem sansemættet samvær med et andet menneske.

Allan og Birgitte har altid været hinandens bedste venner. De synes, de har haft det perfekte forhold. De har aldrig skændtes, og de mener selv – uden dog i øvrigt at have talt om dette indbyrdes – at de er enige om, at sex er noget, der hørte forelskelsen til, hvorfor de troligt har levet i den overbevisning, at alt var godt, og at sex to-tre gange halvårligt var passende og forventeligt efter 15 års samliv.  Det er et kæmpechok for dem begge den dag, Allan pludselig falder pladask for datterens fraskilte børnehaveklasselærerinde. Forelskelsen er vanvittigt erotisk funderet og bjergtager Allan nådesløst, river ham stormende fra hus og hjem og alskens forpligtelser og engagementer i ægteskabet og familielivet. Allan er – midt i sit erotiske eventyr – dybest set lige så rystet og ulykkelig over denne kraft, som Birgitte er!

Vi kan med andre ord godt glemme og gemme på vores seksualitet og bilde både os selv og vores partner ind, at dette ikke er et ”interesse-område” i vores liv.

Men den mand (fx), der har hørt på dette i årevis; som nådigt har afholdt sig fra at handle på sine impulser til tilnærmelser og besørget sine seksuelle behov ved egen hånd, føler sig med rette umådeligt snydt den dag, hustruen slår håret ud og løber ud over engen uden bh under lette sommergevandter for at tumle om i det høje græs med sin nye elsker, ør og leende og tydeligt let på tå og med på den værste. 

For selvfølgelig har hun også disse sider i sig, i sine drømme og ønsker og mål for livet. Selv om hun måske slet ikke vidste det, før den nye elsker dukkede op. Og dermed  (forståeligt nok) heller ikke kunne udtrykke det i forhold til manden.

Såre ærgerligt, fordi det var muligt at udvikle sammen, om hun havde kendt det og vidst det tidligere, så hun kunne have åbnet for det liv med ham og guidet ham på vejen til hendes lyst.

Og – lige så vel – om han samtidig havde turdet tro på værdien af sine seksuelle gaver for hende og deraf haft mod til at møde hende med den kraft, som kunne have hjulpet hende til at mærke det.

Kærlige hilsner

Henriette Junker, Psykolog og parterapeut

PS. Næste fredag : Sex 3 : Magtkamp om sex.

 

 

 

__________________________

Psykolog og parterapeut Henriette Junker
Læs mere på: http://www.henriettejunker.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Sex fredage om sex! Læs Parterapeut Henriette Junker på Levlykkeligt.dk