Psykolog og parterapeut Henriette Junker

Kæresteforholdet er din potteplante

Det at ”sætte spot” på parforholdet er noget, der for mange umiddelbart kan føles truende. Som vækker angst for at parforholdet nu er ved at gå i stykker. Fordi det kan vække forestillinger om, at dét vi skal i gang med, er, at dissekere hver en bid af elendigheden. Smaske alle fejlbarligheder og uperfektheder op på væggen til spot og spe. Fremdrage alle kritiske punkter i en anklage, der ender med opsummeringen : dur ikke! Så dommen lander på diskvalificering af parterne, dødsdom over parforholdet.

Sådan er det ikke!

Sådan arbejder jeg IKKE med par. Tværtimod er det min overbevisning, at mindst halvdelen af arbejdet med sit parforhold handler om at pudse briller og få øje på alt det gode, der allerede er i forholdet.

Jeg ser mange par, som fungerer rigtig fint sammen. I et utal af situationer i deres fælles liv. De er gode forældre for deres børn og de får et helt umenneskeligt arsenal af praktiske gøremål til at glide pga. en velorganiseret arbejdsfordeling. De udviser - umærkeligt og uudtalt - en betænksom omsorg for hinanden ved at indrette sig selv og sin egen indsats efter hinandens behov, luner, arbejdsbyrder. Alligevel, så er deres hjerner skævvredet ind i en ensidig zoomen ind på lige præcis dé punkter, hvor de er utilfredse med den anden.

Det kan være han fx. synes hun er alt for pedantisk og kontrollerende omkring husholdning og rengøring og han føler sig fanget og begrænset i denne perfektionisme. Og hun fx. føler sig såret og utryg over hans manglende rummelighed og omsorg for hendes angst for nye udfordringer og ulykker. Over at han bliver vred og irrettesættende overfor disse sider ved hende. Bestemt betydningsfulde og forståelige frustrationer fra begges side. Men det får desværre lov at fylde hele synsfeltet. Den fulde opmærksomhed opholder sig entydigt ved det negative. Og herved gror det. Det negative, kritikken, frustrationen, de uflatterende billeder af den anden. Det æder sig ind på alskens andre områder af det fælles liv, når det får den udelte opmærksomhed.

Den blomst man vander, den vokser. Den man ikke vander, den visner.

At arbejde med sit parforhold er som at give pleje til hensygnende blomster. Støve dem af, være nænsom og omsorgsfuld i berøringen af dem, tale blidt og kærligt til dem. Så de igen kan ”rise and shine” i deres fulde glans og vigør.

Det er en hel masse uudnyttet glæde gemt under uopdagede goder. Perler for svin. Spildte kræfter, som mistrives og med tiden helt mister styrke, hvis der ikke er anerkendelse, ikke blik for dem.

Vi bliver til i det spejlbillede, andre viser os. Des mere så, jo tættere de andre er på os. Bliver vi spejlet – igen og igen – som ”forkerte”, som utilstrækkelige, hensynsløse, pivede, kontrollerende, arrogante, egoistiske, svage, initiativløse, kværulerende, stivnakkede, hysteriske, ufølsomme osv., så lejrer det sig i vort selvbillede. Og udfolder sig des mere så i vort udtryk, i vor  adfærd.

Spejles vi imidlertid positivt, hvor vores kompetencer, vores gode vilje og styrker ses og anerkendes, så kommer dette des mere til udfoldelse. Derfor er værdsættelser et kernepunkt for en positiv udvikling i relationen mellem to.

At værdsætte er at lade blikket søge, finde og dvæle ved de positive aspekter hos hinanden. Uanset, hvor svært vi har det med hinanden, så er der altid noget godt at sige. Der er som før nævnt altid noget, der faktisk fungerer. Noget der er kærligt, i samarbejdet,  i de gode viljer til kontakt, i ønsket om at være glade og nære med hinanden. I træk ved den andens person, det vi visseligt faldt for, dengang vi forelskede os. Og som stadig er der, også selvom det kan være gemt under støvlaget fra gensidig kritik; det negative spejlbillede, vi viser hinanden.

At værdsætte din partner er en øvelse, du kan begynde på allerede i dag.

Det er en dejlig øvelse at værdsætte sin partner. At være på skattejagt i den andens person og adfærd. At opdage lyspunkterne og glædes, varmes, ved at få øje på dem.

Endnu bedre bliver det, når du begynder at formidle værdsættelserne. Det er en øvelse, der straks giver pote. Du vil opdage, hvordan din partner blomstrer ved din udtrykte begejstring for ham/hende.

Helt forståeligt al den stund den stund den positive tilgang til din partner vil gøre det trygt for din partner at være i kontakt med dig. Når du orienterer dig mod og udtrykker det, du værdsætter i din partner, så gør det også noget ved dit tonefald, dit ansigtsudtryk, din kropsholdning. Det er tryggere at være tæt på en person, der udstråler varme, ro, glæde, imødekommenhed. Smil er nu engang den korteste vej mellem to mennsker.

Sjovt nok blomstrer du også selv, når du værdsætter den anden! En af de gode ting ved at være generøs med sine påskønnelser af den anden er ikke mindst, hvordan det ”falder tilbage” på dig selv. En ting er, at din partner også får lyst, overskud og mod til at se og udtale dine positive sider, når han/hun modtager dine roser. Men dét jeg først og fremmest her mener med, at det ”falder tilbage” på dig selv, er noget helt andet. Det er den øgede glæde, det akkumulerer i dig selv, når du faktisk skaber kontakt med og tillader din opmærksomhed at hvile ved det positive ved den partner, du har.

Jeg oplever helt klart, at jeg er blevet tryggere og mere lykkelig des bedre jeg er blevet til at se og skatte min mands fortrin.

I mange situationer er jeg nu bedre i stand til at sanse og se hans gode intentioner i fht. mig og os, også når hans adfærd umiddelbart kunne tolkes mere negativt eller truende i fht. mig. Det øger min personlige tryghed, når jeg har bedre blik for dette.

Efter at jeg i min dagligdag er blevet langt mere opmærksom på at stoppe op og dvæle ved, hvilket fantastisk menneske han er i et væld af henseender, så giver det mig grundlæggende en langt stærkere forankring i følelsen af, at jeg befinder mig ”det helt rigtige sted” sammen med denne mand. Det kan være glimt fra hele palletten af hans person, lige fra fx min kriblende ømhed ved lyden af hans stemme til beundringen for hans tålmodighed i fht. børnene, til min taknemmelighed for hans høje prioritering af vores kærestetid. Træk, handlinger, egenskaber, som det gør mig så langt mere lykkelig, når jeg tillader min opmærksomhed at hæftes ved dem.

Det fine her er, at det jo ikke er ham, der er blevet en anden. Det er mig, der har sanseapparatet mere åbent. Jeg får som udgangspunkt det samme tilbudt, som jeg hele tiden har fået, men jeg er blevet bedre til at høste maximalt udbytte heraf.

At øge sin opmærsksomhed på det gode, vi allerede har, at blive bedre til at værdsætte, er dybest set et arbejde med vores modtage-evne. Det giver som beskrevet en øget lykke for os selv. Og bestemt en højere trivsel for vores partner, så han/hun netop ikke forgæves kaster perler for svin.

At vores partner tillige heraf får større kontakt med, tro på og tillid til sine egne positive sider og kompetencer øger som nævnt også udfoldelsen og udviklingen af disse. Hvilket både betyder, at vi i sidste ende selv også ender med at ”modtage endnu mere” fra den anden. Ikke mindst opgraderes den andens trivsel naturligvis mange niveauer af den oplevelse, det giver at være set, anerkendt, skattet. Som vi alle ved, er det vidunderligt trygt og varmt at føle sig værdsat og elsket.

Arbejdet med værdsættelser er en – på adskillige planer - ”win-win” situation.

Umiddelbart oplever jeg mange par være ved at tabe mund og næse, når det konkrete hjemmearbejde, der formuleres i en parsamtale fx er en anmodning om daglige værdsættelser fra partneren. Er man uvant med at se og italesætte positive ord til hinanden føles det i første omgang helt umuligt hver dag at skulle kunne komme i berøring med en positiv observation eller følelse i fht. partneren. Måske er det ”år og dag” siden man tog positive ord om partneren i sin mund.

Men øvelse gør mester. Hvis man åbner døren ind til dette land, så får man øje på meget mere. Når der er sat gang i dette flow, så kan de positive åbenbaringer stå i kø for at springe frem. Når man først har vovet sig ind på den bane, så er det ingenlunde svært at mærke, se og udtrykke positive tilkendegivelser overfor den anden både en og flere gange om dagen. Og hvis man virkelig tør åbne sig for både at give og modtage det, så bliver det aldrig trivielt og ligegyldigt at sige og høre det. Men varmer istedet godt og inderligt hver gang ...

__________________________

Psykolog og parterapeut Henriette Junker
Læs mere på: http://www.henriettejunker.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Om at åbne øjnene for det gode, der allerede ER imellem os