Psykolog og parterapeut Henriette Junker

Få en ekstra verden forærende!

Få en ekstra verden forærende!

 Vi kan gøre både os selv og hinanden en tjeneste ved at gøre en indsats for at vikle os ud af de symbiotiske forestillinger om, at vi skal være ”et”, at lykken er at være ens, ville det samme, synes det samme og gøre det samme.

Livet med en anden forbliver en spændetrøje, en evig kamp for at hævde egen ret og dukke den andens, hvis vi holder fast i, at der kun er et gyldigt perspektiv for to mennesker i et parforhold.

Hvis vi i stedet lytter til den anden med spidsede ører og interesse, som det for eksempel praktiseres i imagodialogerne, så kan relationen i stedet blive spillerum for vedvarende overraskelser, nye input og berigelser.

Mange par går fra hinanden, fordi de føler sig fanget under den andens ”lov” eller frustreres over ikke at kunne pådutte partneren sin egen! Andre keder sig med hinanden. De finder ingen glæde og inspiration i samtaler, fordi de tror på forhånd at vide, hvad den anden tænker og mener om alt, og at samtaleemnerne dermed er udtømt. Eller oplever sex dybt uinteressant, fordi alle den andens bevægelser, lyde og øvrige bidrag i akten er alt for forudsigelige.

At "gå over broen" og besøge din partners verden kan I gøre i det daglige liv med hinanden. Ved at du indstiller dig på, at din partner er en anden end du, kan du begynde at lytte på en ny måde til de ting, han/hun udtrykker. Åbne for at se den anden som en, der repræsenterer noget andet end du, uden at det betyder, at dit perspektiv er forkert. Uden at du af den grund er forkert.

Mind dig selv om, at du netop faldt for din partner, fordi han/hun er en anden og byder på noget andet, end du selv gør. At du blev draget mod dette menneske, fordi vedkommende inspirerede og fascinerede dig ved at være sin egen; en anderledes personlighed med sine interesser, sine livsfilosofier, sine måder at gebærde sig i livet.


I de første dage af vort parforhold stillede min kæreste sig på trappen og spillede saxofon for mig (som ikke selv kan spille en tone på et instrument!). Og han fascinerede mig med sin ro og diplomatiske evner, fordi jeg selv er lidt af en furie. Samt vakte min ømhed med sin generthed og blufærdighed, som kontrasterede min bramfrihed. Ikke mindst berørte han mig inderligt med sin upåtagethed og hudløshed i sine kærlighedserklæringer fra første færd. Der var ingen ”smart-ass”-strategier, ingen forstilthed og arrogance. Dejligt udfordrende op imod min egen stolthed og ”tough-ness”.


Måske blev du bjergtaget af din kærestes handlekraft og igangsætterevner, fordi dit eget mod til at sætte ting i gang vakler. Eller du faldt for din partners seksuelle åbenhed og lethed, fordi du selv er lidt hæmmet og stiv i koderne. Det kan også være, du ikke kunne stå for den andens smil og imødekommenhed over for andre mennesker, fordi du selv har lidt svært ved at føle dig afslappet og folde dig ud sammen med andre. Eller at du virkelig blev draget af kærestens evne til fordybelse og fokusering, fordi du selv er lidt flagrende og springer fra det ene til det andet. Måske var det imponerende for dig at møde en, der kan tage let på tingene, være optimistisk og fortrøstningsfuld, fordi du selv har tendens til at bekymre dig og være overforsigtig. Måske beundrede du fra første færd den andens klogskab, fordi du ikke selv synes, du kan og ved så meget. Eller du tændte på den andens passionerede, klare og tydelige holdninger til politik, fordi du ikke selv kan finde dit eget ståsted. Måske faldt du for den andens sårbarhed og evne til at tage imod hjælp og støtte, fordi du selv har tendens til at gøre dig stærk og klare dig selv.

Listen af mulige fascinationspunkter, der kontrasterer vores egne træk, er uendelig.

Det er relevant at  huske på, at du netop faldt for dette modspil til dig, fordi det varslede nyt land, nye muligheder, inspirationskilder til din egen udvikling. Hvis du kan holde dig dette for øje og lader det afspejles i en respektfuld åben og opmærksom indstilling til den anden, så kan dette vedblive at være en gave, du modtager i dit liv.

Ikke alene en gave i den forstand, at det hjælper til at få daglige samspil og konkrete beslutninger og stemningen imellem jer til at blive betydeligt mere harmonisk, hvis vi respekterer og anerkender hinandens forskelligheder.

Men også fordi det er endnu mere end det. Meget mere end det. Jeg vil næsten sige, det var for tyndt, om det alene tjente det formål, at gøre kommunikation, hverdag og trivsel mere gnidningsfri. For når vi tager nye skridt i forhold til hinanden, så er det ikke bare for at reparere, for at få tingene til at glide lettere og ”pyha”-ånde lettet op, fordi vi fik redet den storm af. Hvis det ene og alene tjente dette ”bekvemmeligheds”-formål, kunne attraktionen ved eller berettigelsen af parforholdet i langt højere grad diskuteres. Hvis det daglige liv med en anden i bedste fald bare lige kan blive mere roligt, tilfredsstillende, problemfrit, så kunne vi vel lige så godt lade være. Altså jeg mener, så var vi vel for så vidt lige så godt tjent med at være alene. (Hvis man lige ser bort fra, at vore børn trives bedst ved at leve med både mor og far under samme tag og andre praktiske gevinster ved at være to om tingene.)

Med meget mere end det mener jeg, at livet med en anden er lig med at få en ekstra verden forærende. Og det synes jeg ikke er så lidt. Det er et andet menneske, som vi kan få helt tæt på og helt ind under huden. Som repræsenterer et andet verdenssyn, en anden holdning til tingene, et andet temperament, andre drømme, visioner, forestillinger om det gode liv, om politik, kultur, økonomi, børneopdragelse, filosofi, fritidsliv, sex, sport, kærlighed, arbejdsliv, karriere, fremtid såvel som om havearbejde, ernæring og boligindretning, finanskriser, forholdet til den tredje verden og sidste nyt på filmkanalen.

Det er da ved gud en gave fra himlen at få lov at være tæt på – og tage del i – sådan en helt anden verden. En verden, hvor jeg ikke selv er på hjemmebane, men kan få lov at være med, ført og guidet af en kompetent partner, som kender spillets regler i hans/hendes verden og derfor vil være din sublime supervisor på dette spor.

Det er skønt at have sin egen verden, sine egne synspunkter, egne mål, sine specifikke evner og egne klare veje og holdninger i forhold dette og hint. Men samtidig at kunne få adgang til en anden(s) verden, dét er et ekstra krydderi, et positivt supplement til den verden, der ellers bliver lige lovlig forudsigelig og måske endda lidt smalsporet og kedelig, hvis vi lever alene, og vi går af vores egen vej, uden afbræk og udflugter til andres. Jeg tror dybest set, at en væsentlig grund til den stærke trang, der bor i de fleste af os, efter at finde en partner, skyldes netop dette iboende ønske om at dele og udveksle verdener med en anden, modtage close-up input og inspiration og modspil fra en andens verden. Få kærkomne udflugter fra vores egen personlige løbebane.

Det er en forrygende oplevelse at se par, der genopdager hinanden for eksempel på en parweekend eller i parterapi. Det er et fascinerende udtryk, de udstråler. Nysgerrighed, årvågenhed, begejstring. Som om øjnene og det vågne ansigtsudtryk siger ”Hey, dér er du!”. Som om det først der går op for dem, hvilken gave de har i hænderne. Og det kan være efter 5, 10 eller 25 års samliv!


Tom og Annette har arbejdet med anerkendende dialog på en workshop for par. De har været sammen i 18 år og deltog på parweekenden, fordi de synes, deres ægteskab var kedeligt og forudsigeligt. Erkendelsen af dem som to adskilte individer er ny for dem og giver dem en overraskelse; det er, som om de sanser hinanden på en helt ny måde. Ved kursets afsluttende opsamling er de glade og fnisende forelskede i hinanden.Tom siger: ”Jeg har fået et helt nyt billede af, hvem Annette er. Det er, som om, jeg føler mig mere fri sammen med Annette, end jeg plejer. Jeg kan mærke, at jeg får lyst til at være mere sammen med hende. Jeg bliver rørt over hendes omsorg for vores børn og for vores familie på en ny måde. Og jeg vil invitere hende ud. Det har jeg forsømt. Men nu har jeg lyst til det!”Annette siger: ”Jeg har nok aldrig før lagt mærke til, hvor fint et menneskeTom er. Jeg plejer at se ham som fraværende og negligerende i forhold til mig. Men jeg bliver virkelig glad for at mærke, hvordan han netop knokler på sit arbejde, for at vi skal have det godt. Og jeg har opdaget, at hans initiativer til sex kommer af hans kærlighed til mig. Så jeg vil ind i kampen! Og være med på mere sex!”


Tom og Annette illustrerer noget rigtig fint. De har fået helt nye oplevelser af hinanden ved at se, at den anden vil dem det godt, ikke på trods af men netop qua deres forskelligheder, deres komplementaritet. Derfor bliver det også trygt for dem at se og anerkende og begejstres over hinandens forskelligheder. De har med andre ord fået øje for det bedste i den anden. Tillige udtrykker de spontant lyst til at bevæge sig og foretage sig forandringer i henhold til den andens ønsker. De er ikke alene villige til at gå ind i hinandens verdener, de har virkelig appetit på det!

Jeg har talt rigtig meget med min mand i de 22 år, vi har været kærester. Det er derfor – også for mig selv ­– ret utroligt og ret fantastisk at have den oplevelse, at der stadig er mere at tale om. Meget mere, jeg har lyst til at debattere med ham og blive klogere på i vores samtaler. Efter 22 år med denne oplevelse tror jeg på, at den følelse aldrig stopper. Hvis den gjorde, ville det nok være sket for længst.

Når vi stopper op, lægger mærke til den anden og åbner for at forundres, så kan det blive ganske aldeles vidunderligt at få lov at få del i den ekstra verden, som nærheden med et andet menneske byder på.

Som når man kommer hjem, og der er musik på anlægget. Musik, man aldrig selv havde fundet på at sætte på. Sågar måske musik, man ikke umiddelbart tænder på. Men som fylder ens hjem og alligevel lige får lov at fylde ens hjerte, fordi det omslutter en i et helt nyt univers af inspiration og ukendte, unikke  stemninger. Eller når man ser den anden tackle børnene med en helt anden energi, et fif og en snilde, man ikke lige selv havde kreativitet til at finde på. Så man bare må hengive sig til gaveregnen.

Kærlig hilsen
Henriette Junker, Psykolog og parterapeut.

 

 

__________________________

Psykolog og parterapeut Henriette Junker
Læs mere på: http://www.henriettejunker.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Sex, hengivelse, parforhold, kærester. Læs Psykolog og parterapeut Henriette Junker på Levlykkeligt.dk