SKYND DIG - VI HAR TRAVLT!
”SKYND DIG – VI HAR TRAVLT!” er blevet et udbredt mantra, som forældrene selv har indoptaget og giver videre til deres børn. Hele samfundet er inficeret med dette mantra. Vi hypnotiserer os selv og hinanden med det.
Jeg sidder på træbænken foran min lille søns ”garderoberum” i vuggestuen. Milde Moster, hvor er der meget tøj, der skal på og af og på igen i disse 7-8 gråtonede måneder. En mor er lige kommet susende for at hente sit barn. Forpustet siger hun ”Skynd dig! Vi har travlt…” . I forsøget på at få budskabet til virkelig at trænge ind, benytter hun flere varianter af sin besked.
Det er ikke fordi jeg aldrig har hørt den type kommando før. Den høres jo alle mulige steder, og jeg har helt sikkert tidligere selv brugt lignende udtryk. I dag faldt jeg bare ind i et lidt empatisk mode i funderingen over, hvordan dette budskab arbejder sig ind i det 3-årige barns hjerne og nervesystem. Og i alle de andre børn, der hver eneste dag absorberer lignende kommandoer.
Bagefter kunne jeg ikke lade være med at tænke på denne kvinde som ”hypnotisøren”. Udeltagende river hun barnet ud af sit Nu og udfører en klar demonstration af bevidstløs hverdagshypnose. Barnet indkodes et mantra, der messende mejsler sig ind i underbevidstheden.
Og så går vi og undres over, at stadig flere får diagnosen stress, DAMP og ADHD…
Formentlig er vi ubevidste om, at vi indeholder en repeterende automat-funktion, som driver os fremad.
Fremad. FREMAD.
Hvorhen, mod hvad?? Lige meget, FREMAD!!
Skynd dig! Vi har travlt!
Med hvad? Arbejde, spændende projekter, selvrealisering, fx.
Vi har travlt med at leve.
Travlt med at skynde os i livet.
Travlt med at nå til enden af livet?
NO, NO! Selvfølgelig ikke. Vi vil bare gerne nå rigtig meget her i dette liv. Rigtig, rigtig meget. Nå rigtig meget af det rigtige.
Det rigtige for hvem? Det når vi ikke alle at finde ud af.
Følelsen af at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt betyder meget for rigtig mange i vores tid. At være på den rigtige vogn, der kører derhen, hvor de toneangivende og trendsættende, kendte, smukke og/eller mest spirituelle søger hen, det er rigtig vigtigt.
Men ….
Tænk, hvis det er ren illusion, at vi får og beriges rigtig meget af livet på den måde. Tænk, hvis det ligefrem forholder sig modsat.
Jeg har selv oplevet, at jo tættere kalenderen pakkes – også med fede, nyttige og spændende events – desto hurtigere går tiden. Jo kortere føles livet. Desto hurtigere går livet. …
Dette er naturligvis blot min private erfaring.
Tænk alligevel, hvis det ultimativt mest berigende, healende, himmelske og fantastiske rige findes allerbedst i langsomheden, i det stille, enkle og det ordinære.
Uanset hvordan det hænger sammen, er det imidlertid afgørende vigtigt, at vi får gjort vores ubevidste mantraer bevidste. Disse er psykologiske drivere med enorm styreeffekt. De har været der i årevis! Aldrig udsat for serviceeftersyn eller opdatering!
Med tiden fører disse fortidskodninger os væk fra vores kerne, og de forhindrer os i at være dvælende, sansende og falde ind i dybere kontakt med livet.
Derfor må vi udskifte dem med sunde mantraer. Det kan kun gå for langsomt.
By the way, kender du alle dine mantraer?
Hvilke trænger til udskiftning eller i det mindste lidt produktudvikling? Hvordan vil de derefter lyde?
Hvad er dine bedste mantraer?
Skriv gerne om dine opgraderinger her på bloggen…
I nydelsesfuld langsommelighed,
Henrik
Henrik Juul
Privatpraktiserende autoriseret psykolog og ledelsesrådgiver.
Læs mere på: https://henrik-juul.dk/
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarerHej Henrik Lige da jeg læste din artikel kom jeg til at tænke på for ca 44 år siden ..... Mine søn 4 år sin søster 6 år var på vej fra Horsens til Bråskov for at besøge min far .. Så siger min søn på 4 år til mig .. DU SIGER altid vi skal skynde os for ellers når vi ikke bussen ..og vi når den altid alligevel....... Min ældste søn bor i Texas nu ..jeg har lige sendt en mail ..kan du huske det `emne`??? Sara..
Tak Henrik, for et velformuleret indlæg.
Næste indlæg kunne så passende handle om - hvorfor alting bliver så alvorligt?
En vis mand sagde engang, at livet, det er noget der udfolder sig, alt imens vi er travlt beskæftiget med andre ting...
PS, jeg vil drille dig lidt, tror at du godt kan tåle det :-)
Du skriver: "Derfor må vi udskifte dem med sunde mantraer. Det kan kun gå for langsomt"
- et dilemma hvor vi skal være varsomme - eller leger du mon blot med orderne?
Er det en god idé at have travlt med at lære, at gøre alting langsomt?
Det er det som er så fascinerende ved at arbejde med sig selv.
På mange måder handler det om, at lære livet helt forfra, vaske tavlen ren, og famle sig frem, ligesom man gjorde som lille barn. Undersøge alt på ny, ikke for at få ret, men for at ville finde sandheden.
Kh. HCA
Tak for en fin udogmatisk formulering af det allesteds nærværende hastværk selvom "nærværende" er nok ikke helt på sin plads her :-)
Det er en oldgammel "problemstilling" at der ikke kommer noget godt ud af at fise afsted, og alligevel pisker vi afsted i den fysiske såvel som den indirekte (WWW) verden. Online, "på" netop som du skriver for at nå, og så puff når vi endelige vores dead-line, uden mulighed for forlængelse eller opdatering til version 2.0
Som wipekedia skriver det: Festina lente or σπεῦδε βραδέως (speude bradeos) is a classical adage and oxymoron meaning "make haste slowly" or "more haste, less speed".