Hvad er kærlighed og hvorfor tror vi, kærligheden skal gøre ondt? Hvad er det for en smerte “de synger om” - og hvem er babyen? Den gamle popsang er et udtryk for den forvirring, vi har omkring kærlighed og kærlighedsrelationer.
Dramaet og de ubevidste bebrejdelser
I den betingede kærlighed tror vi, at den anden skal opfylde alle vores behov.
Det kunne f.eks. være at den du er nær med, har brug for mere tid og ro for sig selv - modsat dit ønske om at være sammen!
Det trigger “babyen” inde i dig, der så ikke føler sig god nok - værdsat. Du tror den anden siger “jeg vil ikke dig”, når virkeligheden er, at der bliver sagt “jeg vil gerne mig” - og derfor opleves det som en afvisning.
I reaktionen er det “babyens” angst, vrede, sorg mm der bliver udtrykt i alle mulige påstande:
Du prioriterer mig ikke!
Jeg gør så meget for dig - og så vil du aldrig gøre noget for mig!
Alt sammen bebrejdelser der siger: Du gør det ikke godt nok = du er ikke god nok!
I ramtheden er du hovedpersonen i et drama, du selv er i gang med at iscenesætte. I dramahistorien har du helt tabt fornemmelsen og forståelsen for den anden.
Når vi er i vores smerte bliver vi hårde og ufølsomme, vi kan hverken mærke os selv eller den anden:
“Nå, du er træt og har brug for ro, det kan du godt glemme alt om - for nu er det mig det handler om!!!”
Afhængighedens gamle mønstre
Så længe vi tror på ideen om, at det er den anden skyld, at vi oplever smerte, så længe fastlåser vi os selv i et gammelt mønster - og bliver helt afhængige af hvad den anden siger og gør.
I den afhængighed sker der flere ting med os:
Vores opmærksomhed er på den anden.
Vi giver det vi tror, den anden vil have (ofte er det det, vi selv gerne vil have - og typisk matcher det ikke den anden).
Når der så ikke er den ønskede reaktion fra den anden, bliver vi mere og mere urolige og frustrerede. Vreden kommer som regel til udtryk, hvis vores forsøg på at få “kærligheden” udefra ikke lykkes.- det er kun den betingede kærlighed, vi kan finde i de gamle overlevelsesmønstre. Vi kan være vant til at leve med “købmandsaftaler" og betingelser for kærligheden, da det giver illusionen om tryghed.
Når "babyen" flytter ind i dig selv
Når du opdager at babyen er inde i dig, med al sin smerte og et desperat ønske om at blive mødt og holdt - af dig. Når du begynder at give plads, og tid til at lytte til dig selv - så du ikke hver gang ryger lige ind i de reaktionsmønstre, der ligger lige til højrebenet. Så kan du begynde at vælge ikke at reagere, da det hverken er kærligt overfor dig eller den anden.
Du kommer hjem i dig selv, i stedet for at leve med vores fokus “derude” , i en gammel overbevisning om at ham/hende, der sårer mig eller glæder mig.
Den ubetingede kærlighed
Den ubetinget kærlighed, er ikke reaktiv, den vurderer ikke, - men tillader alt at være som det er. Det er den ubetinget kærlighed, vi alle er i det inderste, som får os til at føle tryghed.
Helt konkret betyder det, at du i den kontakt med dig selv, mærker at du ikke mangler noget, at du aldrig har manglet noget. Der er ikke noget, der kan gives eller tages væk - Du er bare.
Når mennesker er i “den” kontakt med sig selv, er der plads til “babyen” og alle de andre dele af personligheden.
Det betyder at de smertelag der ligger gemt i “babyen” som grundlæggende er smerten ved opgivelsen eller adskillelsen fra sig selv (tidligt i livet), som har ført til et overlevelsesmønstrer der siger: “Hvis jeg bare er sød nok, klog nok, ansvarlig nok ……så elsker de mig”
I det mønster ligger så individuelle ting der er blevet forbudt eller påbudt:
Det er egoistisk at tænke på mig selv!
Jeg skal være der for andre!
Det er utrygt at mærke min krop!
Jeg skal bare tage mig sammen.
Vejen hjem til dig selv
Når vi mere og mere kan holde os selv i den ubetingede kærlighed, bliver de gamle ideer opløst af sig selv. Vi begynder at lytte til os selv på nye måder - og bliver overrasket over, at det der engang var det eneste rigtige - ikke mere er en sandhed.
Vi kommer ind i oplevelsen af “Jeg kan li mig” en indre værdsættelse af den jeg er - derfra værdsætter du også det, der er udenfor dig.
Når du ikke længere er i reaktion (i kamp med) bliver der også mere plads til andre. Plads til, at dem du er sammen med, kan opdage sig selv.
Vi går fra: “Jeg elsker dig, når du er…..”
Til: “Jeg elsker mig, når jeg er sammen med dig”
Det er enkelt, men ikke nødvendigvis let.
Når vi opdager, at vi har et valg og har mod på at være nysgerrige, åbner vi døren til relationer, der ikke længere handler om at overleve, men om at mødes i frihed.
Du kan opdage, hvad der forhindre dig i, at være det unikke smukke væsen du er - og som vi alle er.
Så et kærlighedsforhold i den ubetinget kærlighed, er ikke et forhold mellem to “babyer” men mellem to mennesker, der er bevidste om og villige til at komme hjem i os selv.
Kærlige hilsner fra Anne Kamille
Psykolog Anne Kamille Ahlefeldt
House of Being
Pandehavevej 41
3120 Dronningmølle
Tlf: 25750009
Læs mere på: http://anneahlefeldt.dk