Utroskab – er du tro mod dig selv? (del 2)

Hvis vi finder en elsker, er det en sårbar position, for nu er vores partner repræsentant for vores indre forældredel, og vores elsker afspejler vores indre barn. Igen er vi i et gammelt drama, hvor vi skal vælge mellem to dele af os selv – og det kan vi selvfølgelig ikke.

Når den ydre utroskab er afsløret, når bomben er sprunget, er det endnu en gang let at gå ind i gamle roller og dramaer.  Og vi havner let i en polarisering, hvor der bliver en ond og en god – et offer og en gerningsmand. Mange gange går omgivelserne også med på rigtigt – forkert, fordi den smerte og angst, der bliver ramt, er så genkendelig for de fleste. Og vi bruger måske timevis til at spekulere og tale om det, og den part, der har været utro, føler sig måske skyldig og forkert, mens den anden part er i et mareridt af at føle sig afvist og forkert. Men hver gang vi går ind i dramaet, aktiverer vi smerten, og vi kan ikke løse problemet eller smerten – for den hører til en anden tid. Først når vi forstår, at det pinefulde samspil stammer fra en smertefuld opgivelse, vi har lært i fortiden, og at vi begge har mistet os selv i et gammelt reaktionsmønster, begynder vi at kunne se klart og måske få omsorg for hinanden.

Billedresultat for hjerte symbol gratis foto

 
Derfor er det hjælpsomt, når vi begynder at opdage de dybe psykologiske lag, der gemmer sig her. For så behøver vi ikke ryge så langt ind i det pres og den gamle angst og spænding, der ligger bagved. Så kan vi først og fremmest give os ro og plads til at vælge os selv. Så er det også lettere at få ”ro i lejren”, når det ikke længere handler om at fravælge eller blive fravalgt, men mere bliver et tilvalg af kontakt. Og når vi kommer ud af dramaet, ved vi, at det i første omgang ikke drejer sig om at beslutte, hvem vi skal dele livet med, men mere, at vi først og fremmest giver plads til vores egen helhed. Måske opdager vi, at vi har tilpasset os i vores forhold – som om vi stadig boede hjemme hos mor og far. Og måske kan vi finde mod til at stå ved os selv. Og fra det sted er det muligt at træffe gode helhedsorienterede beslutninger.

Hvis du ikke har læst Utroskab – er du tro mod dig selv første del, kan du læse den her:)

https://levlykkeligt.dk/blogs/anne_kamille_ahlefeldt

Anne Kamille Ahlefeldt, 
Autoriseret psykolog, kropsorienteret psykoterapeut

 

__________________________

Anne Kamille Ahlefeldt
House of Being
Pandehavevej 41
3120 Dronningmølle
Tlf: 25750009
Læs mere på: http://anneahlefeldt.dk/
http://anneahlefeldt.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Utroskab – er du tro mod dig selv? (del 2)