Utroskab – er du tro mod dig selv?

Når vi tror, utroskab handler om at vælge mellem to personer i det ydre, er vi måske på vildspor. Når vi bliver i tvivl, om vi skal blive i vores parforhold på grund af utroskab, er der som regel drama i luften. Men i virkeligheden er det mange gange en indre konflikt, der er flyttet ud i fællesrummet.

Essensen af den indre konflikt er ofte: “Kan jeg være hele mig, sammen med den, jeg lever i et tæt forhold med", og den konflikt har rødder tilbage til vores allertidligste relationer. Når vi flytter sammen med en partner, kommer vi ind i et rum, der i det ubevidste minder os om tætheden i den familie, vi voksede op i. Det betyder, at vi med tiden kan ryge ind i gamle smertespor i forhold til, hvordan man er sig selv i en tæt relation. Nogle gange begynder vi at opgive os selv mere og mere, vi går i hak i en form for overlevelsesrille.

Det kan være, vi påtager os for meget ansvar og synes, vi skal have styr på det hele – går ind i en overaktivitet, hvor vi slider os selv ned, og hvor der ikke bliver så meget plads til os selv eller andre. Eller det modsatte, at vi lukker af og synker hen i passivitet eller fravær og lader stå til i et boykot, der også fylder rummet ud.

Begge overlevelser mangler den naturlige fornemmelse af bare at have “plads til at være mig” og stammer fra det første fællesskab, vi har haft, og den rummelighed, der har været der. Hvis vi f.eks. har haft forældre, der har været afhængige af omverdenens accept og derfor har haft travlt med at indstille sig på andres forventninger for at være gode nok, har vi sikkert lært at præstere og overhøre vores indre signaler og behov. Hvis vi har haft forældre, der har haft svært ved at passe på sig selv, har vi lært en slags overansvarlighed, som dækker over samme mangel på kontakt til os selv og vores behov. Med andre ord: Det, der i de oprindelige familierelationer ikke bliver mødt, “glemmer” vi, og smerten over tabet af den del af os selv “gemmer” vi bag en overlevelse/beskyttelse.

 

Vi bliver som regel forelsket i en ubevidst genkendelse af nogle af de kvaliteter, vi selv har mistet kontakten til.

 

 

I den første forelskelsesfase ser vi den anden i et altomfavnende lyserødt lys og bliver selv set i et altomfavnende lyserødt lys. Det åbner hjertet og kroppen – men det åbner også til fortidens smerte, da en del af nydelsen af forelskelsen er at blive set og opfyldt udefra. Når forelskelsens sammensmeltning og accept af alt glider i baggrunden, bliver vi mindet om den smertefulde følelse af afvisning og adskillelse fra os selv og den anden.

Hvis vi forelsker os i en, der har en kvalitet af “laidback” på ydersiden, vil vi, når den gamle smerte bliver aktiveret, gå fra omfavnelse til afvisning. Partneren vil uden forelskelsens accept minde os om, hvad der engang i tidernes morgen ikke var plads til – og det gamle drama vil nu blive opført i en moderne udgave. Så vores “laidback” partner får nu rollen som dit indre barn – den del af dig, der havde kontakt til den kvalitet. Og din rolle bliver den eller de forældre, der ikke kunne møde den del af dig. Så det, at din partner er ”laidback”, ikke lige har lyst til at tage opvasken efter maden, men hellere vil slå lidt mave og måske lige se en film inden, får det pres og stress, der har været i dit barndomshjem, op, og så er det ikke spor charmerende mere.

Nu gentager du måske mere eller mindre, hvad der engang, med eller uden ord, blev sagt til dig: “Du tager heller aldrig ansvar", “Du tænker kun på dig selv”, "Du er så egoistisk” mm. Så ender vi i et endeløst tovtrækkeri, hvor begge parter er splittede og har brug for den andens anerkendelse. Når vi gennem længere tid, sidder fast sammen det sted, risikerer vi at ende med at søge væk, i vrede og frustration. Tilbagetrækningen af kærlighed kan se forskellig ud. Det kan være, du i din frustration konstant angriber din partner med bebrejdelser og anklager, så du er helt ovre på den andens banehalvdel. Det kan også være, du går i “flyverskjul” og lukker helt af for kontakt.

Begge reaktioner er udtryk for samme smerte og længsel, som hos barnet/den unge, der er afhængig af hjemmets “tryghed” og tilpasser sig, deler sig op og søger steder uden for hjemmet, hvor der kan være plads til “de forbudte dele”, eller lukker sig inde i sin egen drømmeverden. Så det typiske er, at vi finder en, der kan bekræfte os, så vi igen kan føle os hele – enten i virkeligheden eller i fantasien.

Du kan læse første del lige her: 

https://levlykkeligt.dk/forum/psykolog_nordsj%C3%A6lland/utroskab_%E2%80%93_er_du_tro_mod_dig_selv_del_2 

Anne Kamille Ahlefeldt, 

Autoriseret psykolog, kropsorienteret psykoterapeut

 

 

__________________________

Anne Kamille Ahlefeldt
House of Being
Pandehavevej 41
3120 Dronningmølle
Tlf: 25750009
Læs mere på: http://anneahlefeldt.dk/
http://anneahlefeldt.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Utroskab – er du tro mod dig selv?