Det er godt med selvomsorg, at gøre gode ting for dig selv!
Men du kan ikke handle dig til selvkærlighed.
Selvkærlighed kommer af at “være med dig selv”. Det eneste sted, du er i din livskraft, er, når du accepterer, at du er, der hvor du er — og at du giver plads til det, der er, som det er.
Det er min erfaring, at det, du ikke selv kan møde, er lig med det, der ikke var accepteret, da du var barn. Det er de skygger og den sårethed, der ligger i dit system, som du forsøger at komme væk fra og beskytte dig imod — i din overlevelse.
Skyggerne lægger du ubevidst ud på andre, som vurderinger af deres fejl og mangler.
F.eks. “Hun fylder alt for meget” bliver et spejl af den del af dig, der presser og holder dig selv tilbage.
Eller: “Han vil hele tiden have noget af mig — suger al min livsenergi” bliver et spejl af den del af dig, der har lært at få bekræftelse gennem at give til andre — og på den måde ubevidst kommer til at bruge din livsenergi som en handelsvare.
Både det, der føles rigtigt, og det, der føles forkert, er en del af identiteten.
Identiteten, som er skabt ud fra vores tanker om, hvordan vi som børn skulle være for at få kærlighed. Vi deler os op i god/dårlig og rigtig/forkert og vurderer andre mennesker ud fra det samme system. Et enkelt overlevelsessystem, der søger mod det positive (behag) og væk fra det negative (ubehag).
Andre mennesker er “rigtige”, når de opfører sig på måder, der ikke rammer din følelse af forkerthed.
På den måde kommer du endnu mere i overlevelsemode — for du skal hele tiden forsøge at holde noget væk. Og som du måske ved: Det, du holder ud i strakt arm, forstærker du.
Den “positive” del af dig styrer dig på samme måde — her med krav om hele tiden at være på den måde, du tænker, du skal være, for ikke at blive afvist. Du kan komme til at presse og overhøre dig selv. Du skal hele tiden være god, dygtig og sød m.m., så du tror, du er elsket og høre til.
Selvkærlighed er at hele dig selv — gennem anerkendelse af alt, hvad du er.
Når du er ok med din menneskelige identitet og med det, der er i dig, holder du op med at slås med dig selv. Når kampen stilner af, får du mulighed for at mærke, hvem du er bagom identiteten.
Når du mærker din dybere natur, din sjæl eller din væren, er din kærlighed ikke i dig, men du er i din kærlighed. Fra det sted er du forbundet med dine iboende kvaliteter: glæde, fred, frihed og kærlighed — og derfor har du ikke brug for, at andre mennesker skal fylde dig op.
Det betyder, at nogle af de gamle overlevelsesmønstre falder væk som dug for solen — og bliver opløst. Det betyder, at du kan gå fra kærlighedsafhængighed til selvkærlighed.
Kærlig sommer fra Anne Kamille
__________________________
Psykolog Anne Kamille Ahlefeldt
House of Being
Pandehavevej 41
3120 Dronningmølle
Tlf: 25750009
Læs mere på: http://anneahlefeldt.dk