At sætte grænser – en beskyttelse eller en illusion

Vi taler om at lære at sætte grænser for andres måder at være på.

Men er vi afhængige af, hvordan andre mennesker opfører sig?

“Jeg skal sætte mine grænser” kommer ofte op i situationer, hvor vi er sammen med en, der er i en form for frustration og ubevidst lader den komme ud i kontakten.

Jeg ser frustrationen som en gammel smerte, der kan vise sig gennem utilfredshed, som kommer direkte eller indirekte gennem negative vurderinger eller bebrejdelser, eller gennem tilbagetrækning i larmende tavshed.

For mig giver det mere mening at tale om åbenhed og lukkethed.

Vi kan tro, at åbenhed er “farligt”, og vi kan have en ide om, at vi kommer til at tage smerten ind, når vi er åbne.

Men heldigvis er det, når vi lukker af for vores åbenhed (helhed), der opstår problemer.

Når vi lukker af, for at beskytte os, bliver vi pivåbne og stiller lige ind på smertekanalen, så vi bliver afhængige af andres bekræftelse og føler os fanget og fastlåste.

Så tror vi, at vi skal “sætte grænser” for at få den anden til at holde op.

Men virkeligheden er, at din smerte kommer, fordi du lukker af for dig – og forlader din helhed.

Den anden er bare et spejl på den energi, du kommer til at stille ind i.

Fra din åbenhed er du altid beskyttet.

Derfra kan du se gennem den andens røgslør, og du bevarer din forbindelse og din omsorg for den anden.

Når vi er i lukketheden, kommer vi ind i vores hårdhed, og når vi er der, vurderer vi den anden.

Du er: Skør, narcissistisk, psykopat, bindegal, uduelig... listen er lang.

Fra vores åbenhed ved vi, at den anden “bare er ude af sig selv”.

Det handler ikke om at skulle blive i alting, men om, hvordan vi tager kærligt hånd om situationen.

Det er i de små hverdagsmøder, vi har mulighed for at træne vores åbenhed. Så der kan komme mere lys/bevidsthed ind i den tunge smerte.

De fleste kender lettelsen, når lyset kommer ind i tungheden.

Bevidstheden udvider sig, perspektivet skifter, og det er altid en befrielse.

Hvad er det, der bliver befriet?

Vi befrier den del af os, der engang har lært at lukke af for sig selv - den del, der i tidernes

morgen var afhængig for at kunne overleve.

Befrielsen er at mærke åbenheden og dermed det, der så naturligt er forbundet med en selv

og med andre.

Og hvis du tror på, at alle andre mennesker er refleksioner af dig selv, har du uendelig

mange muligheder og hjælpere, der kan støtte din nysgerrighed og opmærksomhed på alle

dine forbindelser.

 

Kærligst fra Anne Kamille

 

__________________________

Psykolog Anne Kamille Ahlefeldt
House of Being
Pandehavevej 41
3120 Dronningmølle
Tlf: 25750009
Læs mere på: http://anneahlefeldt.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
At sætte grænser – en beskyttelse eller en illusion