Psykisk førstehjælpskasse

Når vi selv, eller nogen vi har kær, bliver ramt af pludselig sygdom eller en anden akut krise, forandres vores virkelighed på et splitsekund. Mange oplever det som at få trukket gulvtæppet væk under sig – vi falder og mister for en tid orienteringen.

Den tryghed, vi følte i går, er pludselig langt væk, vi får et chok.

De fleste mennesker har en førstehjælpskasse i deres hus, med forbindinger og sterile bind. Men mange af os kan have glæde af at lære eller blive mindet om, hvad vi skal stille op, når lynet slår ned. Når vi er midt i en krise, der ikke kan løses med en god forbinding eller et plaster.

Så dit hjem kan måske også have glæde af en psykisk førstehjælpskasse. 

Og hvad skal der så være i den?

Noget, der kan beskytte:  Viden, der hjælper dig til at forstå, hvad der sker når vi har fået et chok.

Noget der kan rense: Hvad kan du selv gøre eller hjælpe andre med?

Noget der kan støtte en helingsproces: Viden om kroppens egne selvhelbredende kræfter.

Beskyttelse: Hvad sker der, når vi får et chok 

Et chok kan udløses af pludselige hændelser som f.eks. et biluheld, en operation, et dødsfald, skilsmisse,et overfald, en fyring mm. 

Et chok betyder, at vores psyke ikke kan følge med – der kommer for mange følelser, tanker og fornemmelser, og de kommer for hurtigt. 

Chokket opleves derfor som en trussel på livet, og hele vores system går i en form for alarmberedskab.

Et alarmberedskab, der udløser en af følgende reaktioner:

flugt

kamp 

frys 

Vi er indrettet til at kunne reagere i akutte livstruende situationer, og det er godt, hvis vi skal løbe væk fra en farlig situation.

Hvis vi f.eks. bliver angrebet af en hund, og det lykkes os at løbe væk eller overvinde hunden, vil overlevelsesenergien blive brugt, og vi vil i mange tilfælde have lettere ved at komme tilbage i balance igen.

 Men hvis vi nu f.eks. er på operationsbordet og skal have fjernet noget i kroppen. Så vil kroppen, uanset de gode grunde til indgrebet, opleve det som at blive angrebet – som et livsfarligt angreb. Og når overlevelsesenergien bliver aktiveret, vil kroppen være et sted, hvor bevægelse ikke er mulig, og derfor går kroppen i frys.

Det betyder, at overlevelsesenergien vil sætte sig i nervesystemet – altså “rød alarm”, selvom faren er ovre. Kroppen er nu både højaktiveret og samtidig i en form for lammelse.

Vores system kører nu med 300 km i timen og bremsen i bund, og det er en voldsom overbelastning.

Vi har brug for at gå fra alarmberedskab til beskyttelsesrum.

Men når vi ikke mere er i direkte fare, og vores krop ikke skal flygte eller kæmpe, har vi brug for at opdage, at at vi er i sikkerhed.

Det at sige disse sætninger højt, eller inde i en selv, kan støtte kroppen: 

Det er overstået.

Jeg overlevede.

Jeg er i sikkerhed nu. 

Vi ved det godt, men informationen er ikke landet i kroppen, og derfor tror nervesystemet stadig, der er undtagelsestilstand.

Når man er midt i et sygdomsforløb eller har en kronisk sygdom, vil disse sætninger sandsynligvis ikke give mening og ro. 

Hvis vi kommer fysisk til skade, og smerte er for voldsom, besvimer vi, så vi ikke mærker smerten. Når vi bliver ramt psykisk, sker noget lignende, og vi bliver følelsesløse. Vi er ved bevidsthed, men i en tilstand, hvor vi er flyttet væk fra vores kropsfornemmelser og følelser. Det er kroppens indbyggede beskyttelse. Det betyder, at vi er lidt "ude af os selv”. 

 I den tilstand kan vi godt tale om smerten, vi kan tale om overvældende ting uden at mærke, om det er for voldsomt for os selv eller for andre. Og hver gang vi fortæller om den chokerende hændelse, oplever kroppen den overvældende smerte igen, og vi kommer dybere ind i chokket og længere væk fra os selv.

Her er det vigtigt at tage små skridt - så vi ikke bliver overvældet igen. 

Mennesker siger tit velmenende: “Nu skal du gøre noget godt for dig selv”, men i den tilstand er det ikke sikkert, vi kan mærke, hvad der er brug for. Så må vi minde os selv om, hvad der plejer at kunne støtte os i at finde ro – finde hjem.

Rense såret - hvad kan du gøre for dig selv?

 Som sagt er det meget individuelt, hvordan mennesker finder ro. Nogle har glæde af at gå eller løbe en tur, andre bliver rolige ved at sidde og kigge ud over vandet, mens andre igen danser, kigger på fugle mm. 

Generelt har vi brug for at sætte farten ned  “go slow” ligegyldigt hvad du laver. - det er i sig selv en modgift mod det stress der er i dit system. Vi har brug for flere pauser, og Især er det vigtigt at få en god sammenhængende søvn – gerne med nogle timer inden midnat.

Vi har brug for at mærke alt det, der holder os. Mennesker omkring os, vores boliger, selv stolen, du sidder på, eller sengen, du ligger i.

 Da vi på et øjeblik kan flytte vores opmærksomhed langt væk – med vores mobil eller i vores tanker – har vi brug for større opmærksomhed på alt det, der hjælper os med at lande mere og mere i den fysiske krop - og i den virkelighed, der er nu.

Vores krop kan have glæde af støtte, f.eks. kan det at holde i hånd, holde under den andens fødder eller nakke være en stor støtte – gerne i stilhed eller med lidt stille musik, som du kan lide.

Når kroppen får ro, har den mulighed for at hele sig selv. Den fordøjer oplevelserne, følelserne og alle indtryk og søger mod balance igen. 

Når kroppen føler sig mere beskyttet igen, er det naturligt, at der kan komme indre fornemmelser af prikken, ufrivillige ryk, kulde og varme, når kroppen forsøger at ryste chokket af sig. Det er et godt tegn, selvom det kan virke voldsomt – et tegn på, at din krop er ved at bevæge sig ud af chokket (frysningen) og hele sig selv.

 Kosten er også en vigtig støtte. Vi har brug for mad, der hjælper kroppen med at “lande”. Nærende måltider med varm mad, der beroliger og ikke skaber hurtig energi, som f.eks. fast food.

  Vi har ikke brug for andres  sygdoms-/chokhistorier. Hvis du mærker, at nyheder i tv og aviser øger din uro, er det en rigtig god ide at holde en lille mediepause.

 Bade, hvor vi bruger vores opmærksomhed på at mærke vandet på huden, kan støtte fornemmelsen af afgrænsning og beskyttelse. Vi kan også fokusere på at lade vandet skylle al det af os, der ikke er brug for.

Heling af såret - hvad kan hjælpe processen? 

Hvordan kan vi beskytte os selv og hinanden, når vi er i livskriser? Hvordan undgår vi, at smerten og chokket smides rundt som en varm kartoffel, alle brænder sig på. 

Når vi selv eller andre, vi er tæt på, bliver ramt, er det let at føle sig som offer. Offer for omstændighederne – og vores overlevelsesenergi kan, hvis I ikke er vågne, søge ud i vrede mod hospitalet, mod partneren, der var utro, mod chefen, der sagde os op mm. Vreden kan vise sig gennem en kamp mod systemet eller den, vi synes er skyld i ulykken, og vil ofte fastholde os i overlevelsesenergien – i kamp.

Eller vi kan synke ind i lammelse, som også er en del af chokreaktionen, og føle os magtesløse og ende samme sted. 

Vi kan have glæde af at se vores situation fra et andet perspektiv. Så spørgsmål som: Hvad er det, den vise del eller min sjæl gerne vil have mig til at opdage i denne situation? kan måske hjælpe dig til at finde mening og et ståsted igen. 

Overordnet er en krise en tvunget mulighed for udvikling. Og hvis vi tager imod os selv eller andre midt i det, der er chokerende, det, der gør ondt.

Hvis vi giver os selv tiden, opmærksomheden og accepten af livssituationen og os selv med det hele, som det er, vil vi som fugl Føniks blive fornyet. Det er sikkert derfor, mennesker, der har været igennem store kriser i deres liv, ofte siger, når de ser tilbage: "Jeg ville ikke ændre noget.” Vi genfinder vores tillid til os selv, til andre og til livet.

Hvis du vil have mere dybdegående information om chokreaktioner, er der efterhånden meget litteratur på området.

Jeg vil anbefale to bøger på Dansk af Peter Levine : Væk Tigeren og Helbredelse af traumer.

 Kærlig hilsen 

Anne Kamille Ahlefeldt, 
Autoriseret psykolog, kropsorienteret psykoterapeut

__________________________

Anne Kamille Ahlefeldt
House of Being
Pandehavevej 41
3120 Dronningmølle
Tlf: 25750009
Læs mere på: http://anneahlefeldt.dk/
http://anneahlefeldt.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Psykisk førstehjælpskasse når du er i akut krise. Læs mere