Han forlod mig

Han forlod mig! ...

Er det sandt?

Du vil måske svare med et stort JA - Han vil ikke være sammen med mig mere!

Forladthedsfølelsen har rod i fortiden. Følelserne er et glimt af smerten, du oplevede som barn, når omgivelserne ikke, af forskellige årsager, var i stand til at møde dig.

Når du som voksen bliver identificeret med den gamle smerte, ser du virkeligheden gennem barnets perspektiv - du bliver, som barnet var, offer for omstændighederne.

Prøv at mærke, hvordan tanken “Han forlod mig“ føles.

Hvis du ikke er opmærksom, kan du komme til at forurene dit system med stress, vrede og smerte.

Lad os prøve at forstå det ud fra, hvad der sker med barnet. Barnet er afhængigt af støtte og kontakt udefra, og når mor, far eller andre nære personer ikke kan være være der, fordi de er lukkedede, hvad sker der så i, og med barnet?

Barnet er så tæt forbundet og så afhængigt af kontakt, at det forlader sig selv – sin åbenhed, sin naturlighed og sit behov – og stiller ind på den anden. 

Når barnet ikke bliver mødt, skabes der et indre pres, en indre modstand i barnet – mod barnet selv.

Barnet opgiver på den måde sin livsenergi og forbinder sig med det energiniveau, den voksne er på, eller forsøger at leve op til de behov, den voksne har. 

Angsten og smerten, der kommer af opgivelsen, bliver fortrængt, og overlevelse og indstilling på omgivelserne sætter ind.  

Det skaber et pres, en modstand indeni, når det billede du har af, hvordan virkeligheden skal være, ikke stemmer overens med den virkelighed, der er.

Du kommer let til at forurene dig selv med vrede, bebrejdelse og anklager. Uanset om du vender energien ud eller bare lader den ulme eller koge indeni, så fastholder du dig selv i smerte.

Så tilbage til virkeligheden. Du er kommet til at genskabe et gammelt drama, og du har taget hovedrollen som det forladte offer, det lille barn og givet din partner rollen som den, der svigter, din mor eller far.

Men begge poler i rollespillet er i dig, og begge poler er forbundet med den gamle smerte.

Nu har du mulighed for at se situationen fra en ny vinkel.

Og du har en chance for at være med dig selv og ikke som barnet “gå ud af dit gode skind”.

Du kan spørge dig selv:

Hvornår forlod jeg mig selv?

På hvilke måder har jeg gjort mig afhængig af anerkendelse fra min partner? 

Hvordan behandler jeg min partner, når jeg har tanken 

“han forlod mig”?

Parforhold er mit yndlingsemne - jeg elsker hver gang det lykkes at øge bevidstheden i mig selv.

Du kan finde mange flere indlæg om emnet på min blog her på Levlykkeligt: levlykkeligt.dk/blogs/anne_kamille_ahlefeldt 

De kærligste sommerhilsner fra Anne Kamille

  

__________________________

Psykolog Anne Kamille Ahlefeldt
House of Being
Pandehavevej 41
3120 Dronningmølle
Tlf: 25750009
Læs mere på: http://anneahlefeldt.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Han forlod mig