Fra drama og smerte - til klarhed og fred i hjertet

De fleste mennesker kender til ubehaget ved at føle sig ramt. Det sker ofte som et lyn fra en klar himmel: Det ene øjeblik hviler du afslappet, det næste øjeblik kører du rundt i en karrusel af uro. Jeg sidder afslappet ved computeren – der kommer en mail ind med kritik af noget, jeg har gjort. Hele min fornemmelse af at være til ændrer sig, og inden jeg ser mig om, er jeg i min overlevelse.

Fra det sted føler jeg mig truet, jeg er urolig og vred, og al min opmærksomhed er rettet mod denne mail – den fylder alt. Fra det sted får jeg ikke ro, før jeg får svaret på den. At være ramt fylder hele min virkelighed. Men hvad er det egentlig, der bliver ramt? Og hvad bliver det til i mig, at jeg måske har glemt noget eller lavet en fejl? Det bliver til, at jeg ikke er god nok, at jeg er forkert. Altså en bevægelse fra at have gjort noget forkert eller have lavet en fejl til at være forkert eller være en fejl. Man kan sige, at det skifter fra at være noget, man kan leve med, til at være noget, der truer ens overlevelse. Alt, hvad der opleves som en trussel på livet, hvor der reelt ikke er nogen ydre livsfarer, handler om barndommens ubevidste og bevidste traumer og mangler. Hvis jeg nu svarer på mailen fra det sted i mig, der er ramt, vil mit svar komme fra et overlevelsessted, der ikke har noget med virkeligheden at gøre.

Et sted, der er identificeret med barndommens smerte og drama. Jo mere smerte, der er i de gamle lag i personligheden, jo sværere er det at adskille sig fra identifikationen. I hverdagen er der mange gode muligheder for at opdage disse gamle reaktionsmønstre. Hvis du kan møde dig selv åbent og med accept, kan det blive en spændende leg at få øje på de steder, hvor noget rammer fortiden i dig. Hvad sker der, hvis du ikke reagerer på mailen eller andre ting, der rammer noget i dig. Eller hvis du kan aftale med den, du er sammen med, f.eks. din partner, at tale om det på et andet tidspunkt – hvis en af jer i en samtale rammer gamle lag. Men hvad er det mon, der sker, når vi pludselig føler os ramt? Den beskyttelse eller det forsvar, der rejser sig, når vi bliver ramt, er en beskyttelse mod, at vi føler os forkerte.

Beskyttelsen er i sin form ret genkendelig og kan beskrives med et billede fra en domstol: Retten er sat, og der er en anklager og en forsvarer – og som regel er proceduren også, at vi gerne vil fremlægge vores sag, nogle gange også med vidneudsagn, og overbevise den anden om vores ret. Under de gode argumenter og en præcis redegørelse for kendsgerninger ligger følelsen af vrede. Dramaet er sat, og de to eller flere involverede kæmper for deres overlevelse. Der er ingen vindere i den kamp, hvor den ene bliver erklæret skyldig/forkert og den anden den, der er rigtig. Det er ikke virkeligt, at nogle mennesker er forkerte og nogle er rigtige – begge poler er en del af et system. Så uanset om du er offer, bøddel eller anklager, eller forsvarer, så handler det om den samme bagvedliggende gamle smerte. Smerten over at have måttet opgive sig selv (sin helhed) som barn. Det betyder, at reaktionen ikke har ret meget at gøre med den aktuelle situation. Hvad kan jeg så gøre, når jeg er ramt?

Det allerførste og vigtigste er at opdage, at du er ramt – at få bevidstheden med. Derefter at acceptere, forstå eller måske endda have omsorg for det, der er ramt i dig. At noget i din historie har været så smertefuldt, at du har måttet opgive din egen væren og kropsfornemmelse og flytte opmærksomheden ind i mentale ideer om, hvem du er, og hvad du skal. I overlevelsen ligger: ”Jeg ikke god nok, som jeg er – jeg må forbedre mig.” Jo mere smerte, jo større drivkraft er der mod forbedring af en selv – og heri ligger illusionerne: ”Hvis jeg bare bliver slank nok, klog nok, spirituel nok" osv. Du opdager, at du er ramt. Kan du være med ramtheden uden at gå med historierne? Kan du ”omfavne” smerten uden at gå ind i smertehistorien? Kan du give dig selv plads til ikke at reagere?

Det betyder i praksis – hvis du er i konflikt med en, der er til stede – at du får ”fredet situationen” ved at lave en form for timeout: ”Jeg kommer lige tilbage til dig senere” eller ”lad os tale videre på et andet tidspunkt” eller ”Jeg er lidt ramt, så jeg vil lige komme til mig selv igen – jeg vender tilbage.” Fra den erkendelse er det muligt at se de udfordringer, der kommer i livet, som en kærkommen mulighed for: - at acceptere sig selv der, hvor man er - at give sig selv et rum at være i - at finde ro med sig selv.

Jeg kalder det at mærke sin indre moderlighed. Når det er muligt, skifter perspektivet 180 grader – fra overlevelsens fuldstændige snæversyn, hvor man ser sig selv som offer og kun har fokus på sig selv, til en afslappet holdning til situationen – et mere panoramisk perspektiv, hvor der er forståelse for begge parter og ofte er en evne til at se bag om situationen. Dette kan gøre, at der opstår en taknemmelighed for de udviklingsmuligheder, konflikten bringer frem.

Anne Kamille Ahlefeldt,
Autoriseret psykolog, kropsorienteret psykoterapeut

 

__________________________

Anne Kamille Ahlefeldt
House of Being
Pandehavevej 41
3120 Dronningmølle
Tlf: 25750009
Læs mere på: http://anneahlefeldt.dk/
http://anneahlefeldt.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Fra drama og smerte til klarhed og fred. Læs mere