Du er den, du længes efter

Jeg har brug for din kærlighed - jeg har brug for opmærksomhed - brug for brug for brug for...

Eller har jeg?

Uanset om du er i et forhold eller ej, er din kærlighed til dig selv afgørende for, hvor gode og kærlige relationer du har til andre.

 

 

Er du klar til at begynde eller fortsætte en livslang kærlighedsaffære med dig selv, hvor
du igen og igen opdager, at:

 

Du er den, du længes efter.

Du er den, du har brug for. Du er den tætteste på dig.

Du er den, der altid er der for dig.

 

Når vi ikke har en dyb indre kærlighedsrelation, kommer vi ofte til at ville opfyldes udefra. 

Kender du det at vente på at få noget fra din partner?

Kender du, når du har et behov, du synes han/hun bør opfylde – nu?

Kender du at føle dig afvist, hvis du ikke får det, du gerne vil have?

Måske reagerer du med at lukke af for din partner og dermed også for dig selv.

Når vi har forventninger om, at vores partner skal se os, møde os og give os det, vi drømmer om, er vi som regel i kontakt med fortidens savn og udækkede behov.

Hvis du kan have forståelse for, at det, der ikke blev mødt engang (af mor og far), dukker op i dine forhold i dag som behov for kærlighed udefra; hvis du kan se  sammenhængen mellem at ville have det udefra – den gamle smerte, overlevelse, det at komme væk fra dig selv, og så dit virkelige behov for at komme til dig selv; så  kan du begynde at se dine ønsker og forventninger til din partner som påmindelser om at komme hjem til dig selv.

Måske spørger du, hvordan du kan give dig selv det, du længes efter. F.eks: Længes du efter, at din partner skal give dig opmærksomhed?

Er der steder, du glemmer at give dig selv opmærksomhed?

Du længes efter, at din partner skal udtrykke sin kærlighed over for dig Taler du selv kærligt til dig selv?

Når vi tager os af os selv, kan vi bevæge os ud af alle forventningerne og ind i ønskerne.

Når du er i din egen kærlighedsenergi, er du ikke i en mangeltilstand, hvor du ‘dør’,  hvis du ikke får kærlighed udefra – så er kærligheden fri.

Så kan du ønske at give noget, og du er åben overfor, at din partner er fri til at ville modtage eller ej.

Du kan ønske at modtage og er åben overfor, at din partner har lyst til at give eller ej.

Din kærlighedsrelation er nu fritaget for betingelser – den er blevet en levende fri bevægelse, der hviler i sin egen uudtømmelige kilde af ubetinget kærlighed. Ubetinget kærlighed til dig, til din partner og til resten af verden.

Kærlige hilsner
Anne Kamille, Psykolog i Nordsjælland

__________________________

Psykolog Anne Kamille Ahlefeldt
House of Being
Pandehavevej 41
3120 Dronningmølle
Tlf: 25750009
Læs mere på: http://anneahlefeldt.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Brug for din kærlighed - brug for opmærksomhed. Læs ere