Din mand er din største læremester

Du skal være fri for at kunne binde dig – det er da et paradoks!

Lige så snart du taler om at frigøre dig, er du fanget ind i ideen om, at din frihed er afhængig af noget udenfor dig.

Men hold da helt op, hvor kan det føles sådan i hverdagen.

Det er da helt utroligt, hvor meget min indre husfred er afhængig af mine nærmeste. Jeg har derfor besluttet, at min mand og mine børn er de allerbedste læremestre – lige ved hånden, dag ud og dag ind.

I hverdagen er der så mange muligheder for, at du kan opdage, hvordan

du bliver afhængig af, at din partner er på en bestemt måde.

Hvordan du kan miste kontakten med den virkelighed, der er nu, og ryge

lige ind i gamle film og følelser?

Og det er så befriende, når vi kan nå at opdage de indre sceneskift, der

kan komme som lyn fra en klar himmel.

Her kommer nogle eksempler, du måske kan genkende:

Når jeg reagerer på, hvordan min mand lukker køkkenskabet! Er min

indre fred er afhængig af, om han lukker skabet eller smækker skabet?

Det er jo fra et perspektiv helt latterligt – men hvis jeg ikke er meget

vågen, så griner jeg slet ikke, jeg bliver derimod vred og irriteret.

Hvorfor i alverden reagerer jeg på, hvordan han lukker skabet?

Når jeg er ude af balance og mere indstillet på ham og hans energi end

på mig selv, så smelter jeg sammen med ham og den følelse/energi,

han smækker skabet med.

Nu har jeg så fanget mig selv ind i afhængigheden. Jeg føler mig som

offer for hans handlinger, han påvirker mit humør, og han skal gøre det

godt igen, gøre mig god igen.

Så nu kommer jeg til ham med mit fokus på ham og min vrede og

frustration, og budskabet er: Du er forkert!

Jeg har mistet kontakten til mig selv og til ham.

Jeg ser, at min kærlighed til ham er blevet afhængig af, om han er

rolig, sød mm.

Og min kærlighed til mig selv er forsvundet sammen med mit fokus

på ham.

Et andet eksempel er, at jeg spørger han om noget, han skal tænke

over. Når der så ikke kommer svar, kan det blive til tanken om, at han fortier noget, og med den tanke: fortielse, løgn og bedrag!

Og der sker det samme igen, jeg reagerer med en vrede, der passer til

følelsen af al den gamle sårethed, jeg har på lager. Og han får blæst håret tilbage og går enten i flyverskjul eller til angreb.

Så er det, jeg skal huske mig selv på, at han er min læremester!

Når jeg kommer i tanke om, at han er min ven – en, der er med mig, ikke

mod mig – så kan jeg stille og roligt spørge ham, om han har tænkt over det,

jeg spurgte om.

Samme melodi spiller, når jeg har bagt morgenboller og kalder på min

søn. Første og anden gang er jeg glad, åben og i ro. 3. gang, jeg kalder, er jeg lidt mere lukket, og 4. gang er jeg vred og forurettet.

Situationen er den samme – knægten sover – men i mit system sniger

følelsen af afvisning sig ind.

Og fra at være en glad mor har jeg forvandlet mig til et vredt, bebrejdende

mormonster, der spyr ild i hovedet på den søvnforvirrede dreng.

Det er godt at opdage, når min kærlighed slår over i afhængighed af andres reaktioner, at jeg er fri til at være mig.

Det er kærlighedens essens. 

Med kærlig hilsen
Anne Kamille, Psykolog Nordsjælland

__________________________

Psykolog Anne Kamille Ahlefeldt
House of Being
Pandehavevej 41
3120 Dronningmølle
Tlf: 25750009
Læs mere på: http://anneahlefeldt.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Kærlighed - din mand er din største læremester. Læs mere