

I psykoterapien tjeneste, er mange af os er blevet eksperter i at analysere og finde mening i fortiden. Men med den viden, der er tilgængelig i dag, er det en god ide - at lade både den gode/dårlige fortid ligge.
Vi skaber hvert øjeblik vores oplevelse af at være til.
Det betyder, at fortiden kun har den værdi, du selv giver den her og nu.
Det er en slags hverdags multi -genfødselsproces, hvor vi alle har mulighed for at opleve os selv, fra et helt friskt og nyt sted hvert øjeblik. Men det, der bestemmer vores oplevelser, er vores tanker, og de er ofte “ langt over sidste dato”.
Mange af os kommer til at give energi til de tanker, der dømmer, bekymrer, kritiserer og er urolige - dem, der bærer fortidens uforløste energi.
Tanker og følelser går hånd i hånd, derfor udløser alle de tanker, du giver opmærksomhed, følelser og reaktioner i kroppen. Hvis du ikke er vågen, kan du komme til at bruge din energi på en masse dramaer “fortids fatamorganaer”. Et “fortids fatamorgana" er når en gammel uforløst energi sætter sig på noget, du oplever nu, men det er ikke virkeligt, selv om det opleves sådan. Når det sker, får du enten travlt med at ændre dig selv - eller de andre eller de omstændigheder du er i.
F.eks. Jeg får tanken om, at alle andre har noget sammen - men at jeg er udenfor.
Jeg skaber dermed følelsen af sorg, frustration og uro i kroppen, og jeg lukker af.
Det er ligegyldigt om det er virkeligt eller ej - systemet kan ikke kende forskel.
På den måde bekræfter vores reaktioner, vores ide om at tankerne er sande - at det er virkelighed, også selvom det jo bare var en tanke.
I den nye tids terapi handler det om at slippe alle vores forsøg på at forandre og forbedre os selv - da de projekter ofte kommer til, at forhindre kontakt med det vi er dybere inde.
Her ser vi på alle de vaner og reaktive bevægelser vi har, som kan holde os fast i et psykoterapeutisk hamsterhjul.
F.eks. Du har svært ved at mødes med din mor. Du har en idé om at “hun tapper dig for energi”, du bekræfter din historie med eksempler på hvordan det er foregået hele dit liv - og nu må det være nok! Men problemet er ikke din mor:)
Det der er smertefuldt er, at du lukker af for dig selv i “beskyttelsens navn” - og det betyder at du er ubeskyttet, og som et lille barn, helt afhængig af din mor skal ændre sig.
Løsningen er, at du bliver bevidst om dette, så du kan opdager alle de tanker og ideer der kommer, og så undersøge om det er muligt at blive lidt mindre interesseret i historierne.
Når du ikke går med energien, så kan mor være, som hun er, uden at du skal hverken det ene eller det andet. Ofte vil du, når du hviler i dig selv, uden fortidens spøgelser, have en naturlig omsorg for andre.
Så det handler mere om, at se hvad det er for tanker, der forhindrer dig i at være dig.
Kærlige hilsner på en søndag fra Anne kamille
__________________________
Psykolog Anne Kamille Ahlefeldt
House of Being
Pandehavevej 41
3120 Dronningmølle
Tlf: 25750009
Læs mere på: http://anneahlefeldt.dk