Psykolog i København Camilla Bruun

Selvmordstanker - det betyder de

Oftest er det ikke fordi, man vil dø, at man har selvmordstanker. Det er fordi, man gerne vil ud af en vanskelig situation, som man ikke ved, hvordan man skal komme ud af. Det er en ”sidste udvejs-tanke”. Det er dybest set et ønske om at komme et bedre sted hen end der, hvor man er lige nu. Det er en måde at forestille sig en vej ud på, der hvor man ikke kan se nogen vej ud.

Første gang jeg hørte om, at mennesker kunne begå selvmord, var jeg ikke så gammel. Det fyldte mig med undren. Jeg husker, at jeg tænkte ”Ja men selv om de værste ting skulle ske for et menneske; At man skulle blive syg, eller miste nogle meget vigtige ting, så vil der jo altid være noget at opleve. Man vil kunne se. Og hvis man ikke kan se, kan man høre”.

På det tidspunkt var jeg i god kontakt, som børn ofte er, med livets magi og glæden ved bare at være til.

Med tiden forstod jeg, hvordan smerten ved at være menneske kan blive så stor, at den skygger for oplevelsen af livets magi og glæden ved at være til.

Jeg tog selv en del følelsesmæssig smerte på mig gennem mine teenageår og min ungdom. Skønt rammerne for min opvækst var fine og kærligheden fra mine forældre var stor, oplevede jeg høje niveauer af følelsesmæssig ensomhed, skam og forkerthed. Der var følelser af meningsløshed og af ikke at høre til. Jeg vidste godt, at mit liv havde værdi, selvom jeg ikke altid kunne mærke det. Men jeg fik forståelse for, hvordan mennesker kan få selvmordstanker.

Som voksen har jeg arbejdet flere år på en rådgivning for selvmordstruede, og jeg har talt med mange mennesker med selvmordstanker. Jeg ved, pga. mit fag og alle de mennesker jeg taler med, at det er relativt normalt at have selvmordstanker. Vi mennesker tænker alt muligt. Det man tænker, behøver ikke at betyde noget bestemt. Det er dog vigtigt, at du rækker ud, når du har selvmordstanker. Du skal ikke gå med dem alene.

Selvmordstanker er ofte et svar på forestillingen om smerte, der aldrig holder op. De kan komme, når man oplever, at ens situation er håbløs og umulig eller måske, at man selv er håbløs og umulig. Nogle gange opstår de, fordi livet har formet sig pludseligt og uventet på måder, som man ikke mener, at man kan eller vil håndtere.

Stephen Levine, som er en amerikansk buddhistisk lærer, siger, at der er mange årsager til, at vi gerne vil leve. Det er dem, vi snakker mest om. Men der er også årsager til, at vi gerne vil dø. Dem snakker vi ikke så meget om. De er tabubelagte. De ligger ofte hengemt i skyggen af vores bevidsthed. Ikke desto mindre er det også sider af os. De kan dukke op, når livet viser sig fra sin svære side. Som en skuffe der pludselig kan blive trukket ud, hvor et helt livs smerte ligger hengemt.

For mig giver det mening, at lyset og mørket lever side om side i os. At vi både har lyse og mørke stunder. At de fleste mennesker gennem livet oplever at elske og nyde livet men også at blive træt af livet og at føle sig overvældet af denne verden. Oplevelser af udmattelse, opgivenhed, hjælpeløshed, håbløshed, desperation og fortvivlelse hører også til det at være menneske. Oplevelser af at fejle og af ikke at slå til er også en del af pakken.

Du er himlen, resten er bare vejret.

”Du er himlen, resten er bare vejret”, er en talemåde indenfor mindfulness-tilgangen. Det at være menneske er at være denne her himmel, hvor det både stormer og regner og tordner, men hvor der også er solskin og små, lette hvide skyer. Der er ikke nogen oplevelser eller følelser, der er blivende. De passerer alle gennem dig, som vejret passerer hen over himlen. Du er ikke dine følelser og tanker, du har følelser og tanker. Du er større end dine følelser og tanker. Du er som himlen. Så selv om et uvejr på himlen synes at fylde det hele, så fylder det reelt ikke det hele. Og det er forbipasserende.

Fordi du føler håbløshed, er det ikke det samme som, at din situation reelt er håbløs. Fordi du føler, at du er en fiasko eller at du er forkert, er det ikke det samme som sandheden om dig. Tanker og følelser er ikke det samme som sandheden og de er forbipasserende.

Uanset hvilken ”storyline” der kører i dine tanker, uanset hvilken forestilling eller hvilken historie, du er optaget af, så er det blot en historie. Du kan i princippet træde ud af den, som du træder ud af et sæt tøj. Du er så meget mere end den historie. Du er ikke den historie. Blot fordi du tænker, at der ikke er nogen vej ud, betyder det ikke, at det er sandt. 

Alle følelser er dog legitime og en værdifuld del af menneskelivet. Som menneske er du her for at glædes og frydes, for at frygte og for at håbe, for at elske, for at miste, for at sørge, for at fortvivle, for at kede dig, for at undre dig, for at fortrylles, for at føle samhørighed, for at føle ensomhed, for at føle mening og tomhed. Der er ikke nogen menneskelig oplevelse, som er forkert, som ikke bør være her eller som ikke kan forstås for en god lytter. Der er ikke noget i dig, som ikke har fortjent kærlighed.

Både Mary O’Malley og Jeff Foster, som er forfattere og undervisere i mindfulness, fortæller om perioder, hvor de har haft selvmordstanker. De beskriver, hvordan de har lært at møde de mørke og svære følelser i menneskelivet. De formidler begge, hvordan man heler disse følelser med hjerte og bevidsthed. Mary O’Malley opfatter følelsen af hjælpeløs, håbløs fortvivlelse, som et naturligt produkt af den måde vores verden er skruet sammen på. En følelse som alle mennesker dybest set kender til, men bruger meget energi på at flygte fra. Det kan betale sig at stoppe op, når følelsen er på besøg og lære, hvordan vi heler den. Først her mister følelsen magten over os.  

Du er ikke alene, selvom det kan føles sådan.

Når vi står der på kanten af, hvad vi kan klare, på kanten af livet, overvældet af følelser af håbløshed og utilstrækkelighed, er et af problemerne i vor kultur, at det er svært at tale om. Vi bliver let isoleret i vores smerte. Det er vanskeligt at række ud, fordi de følelser vi oplever er tabubelagte. Vi bilder ofte os selv og hinanden ind, at hvis man bare tager sig sammen, kan man være glad hele tiden. Så vi bebrejder os selv og skammer os over, at vi ikke bare kan tage os sammen til at være glade. Vover vi at række ud og tale om det, er der risiko for at få bekræftet denne skammelige måde at opfatte os selv på. Andre, som ikke selv ved, hvordan de skal forholde sig til svære følelser, kan finde på at sige: ”Op på hesten igen”, og ”Tag ja-hatten på”, ”Tænk på de sultne børn i Afrika – de har grund til at have det dårligt” og ”Du kan bare vælge at være glad”. Men det passer ikke. Hvis det var rigtigt, havde du valgt det for længst.

Vores smerte forstærkes, når vi ikke blot oplever de svære følelser, men også skammer os over dem. Det er ofte den sammensætning af følelser, der får os til at synke helt ned i følelsernes kviksand.

Der ligger en stor opgave foran os i at aftabuisere følelser i vores kultur, så vi kan stå ved alt det, det vil sige at være menneske. Så det bliver legitimt at række ud og sige: ”Jeg føler, at det hele er håbløst, jeg føler ikke, at mit liv giver mening”. Det bedste svar her er noget i stil med: ”Sådan kan man godt ha det. Fortæl noget mere. Jeg er her og jeg vil gerne lytte til dig. Du er ikke alene med dine følelser. Jeg kender også til at have svære følelser”.

Du er ikke alene, selvom det kan opleves sådan. Det er ikke din smerte alene. Det er vores smerte. Det er menneskelivets smerte. Den hører til i menneskelivet. Det er ikke din håbløshed, forkerthed eller forladthedsfølelse alene, det er vores. Den bor i os alle sammen. Også selvom det ikke er det, vi flasher på instagram. Også selvom vi har svært ved at tale om de følelser og måske endda gemmer dem for os selv.

Vi ved fra psykologien, at de følelser som vi bekæmper i os selv, forstærker vi. Så når vi bebrejder os selv for at have nogle bestemte følelser, når vi ikke vil give plads til dem, så forstærker vi dem uagtet. Som i det kendte tankeeksperiment med den lyserøde elefant. Hvis du får til opgave ikke at tænke på en lyserød elefant, vil du automatisk tænke meget på en lyserød elefant. Sådan er det også med følelser. Hvis vi ikke vil mærke noget bestemt, fx nervøsitet, bliver vi nervøse over at blive nervøse, og så har vi forstærket nervøsiteten.

Jo mere du kan lære at acceptere og give de svære følelser lov til at passere gennem dit liv, jo mindre vil du lide. Det betyder ikke, at du ikke skal søge hjælp, række ud eller gøre noget ved din situation. Du skal søge hjælp og række ud, hvis du føler dig fanget i svære følelser. Der findes mennesker, som kan lytte, være der og vise dig nye måder at hele på. Måske har du en tanke om, at der ikke er nogen, der kan hjælpe dig, men det passer ikke. Du behøver ikke at tro på det, du tænker. Tanker er ikke det samme som virkeligheden.

Nærvær, forståelse og kærlighed fra andre mennesker hjælper. Din hjerne er plastisk hele livet og du kan altid lære nye metoder til at håndtere de svære oplevelser og følelser på.  

Du er værdifuld.

Du har uendelig værdi. Dit liv har værdi uanset dine omstændigheder. Hvert sekund du er her er unikt. Hvert øjeblik har værdi. Du betyder noget. Der har aldrig eksisteret en præcis som dig, og der vil aldrig komme nogen som dig igen. Vi er alle sammen forbundet på et dybt plan. Vi betyder alle sammen noget for hinanden, også selvom det ikke altid føles sådan.

Noget af det, jeg har lært gennem årene er at have tillid til livet. Jeg tror, at livet ved, hvad det gør. Jeg tror, at der er en intelligens i livet. En intelligens der får alle de 37 billioner celler i kroppen til at samarbejde uden en eneste tanke fra dig. En intelligens der får solen til at stå op hver morgen og foråret til at opstå ud af vinteren. En intelligens der også skaber vores personlige livsbaner. Jeg har tillid til dine ressourcer og til din proces. Jeg har tillid til både lyset og mørket. Jeg har opdaget, at livet ikke kun er okay, når vi får det, vi gerne vil have. Det er også interessant, når vi får det, vi ikke vil have. Der er også værdi i det. Livet vil altid være en blanding af let og svært, glæde og smerte, uanset hvor meget vi gør os umage. Smerten i livet er ofte springbræt til forandringer, nye begyndelser og nye måder at leve på.   

Uanset hvor du er, hvad du oplever og hvad du mærker, så har jeg tillid til det. Uanset hvad du oplever, har du fortjent kærlighed. Der er ikke noget af det, du oplever, som ikke er forståeligt for en god lytter. Hvis man lytter ordentligt til dig, vil man kunne forstå, hvorfor du føler, som du gør. Kunne man se alt det, der er gået forud for din oplevelse og alle de faktorer, der har sammensat din nuværende situation, ville man kunne forstå, hvorfor du oplever præcis det, du oplever nu.    

Må vi alle række ud til andre mennesker, når vi er sårbare og møde venlighed, kærlighed og forståelse. Må vi kunne møde smerten i os selv med venlighed, kærlighed og forståelse.

Du er velkommen til at kontakte mig med henblik på en samtale. Tlf.: 21 18 34 36. Mail: mail@camillabruun.dk. www.camillabruun.dk

Der er også en anonym og gratis telefonrådgivning, som jeg varmt kan anbefale. Den hedder Livslinien. Der sidder nogle søde og dygtige mennesker klar til at tale med dig om selvmordstanker. Livslinien har åben fra kl. 11 til kl. 04 hver dag. Tlf.: 70 201 201

Vil du vide mere om, hvordan man kan møde svære følelser og tanker med mindfulness og medfølelse, kan du læse mere her:  Helbred dine følelser, Kan du stole på livet?

Kærlig hilsen

Psykolog, Camilla Bruun

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

__________________________

Camilla Bruun, psykolog i København K
Læs mere på: http://elskdigselv.com/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Selvmordstanker - du er ikke alene, selvom det kan føles sådan. Læs mere