Psykolog i København Camilla Bruun

Hvad de færreste ved om dårligt humør

Drop ideen om at du skal være i godt humør. Vær i dårligt humør – når du er det. Det er sådan, du har det. Vis respekt over for dine følelser, anerkend de følelser, som bevæger sig gennem dig lige nu. Dine følelser har brug for accept, for at falde til ro. 

Følelser er lige som vejret. Nogle gange skinner solen, andre gange regner og stormer det, følelser kommer og går og er i bevægelse gennem din krop og dit sind, ligesom at storm, skyer, regn og slud bevæger sig hen over himlen.

På samme måde, som det ikke kan betale sig at bekæmpe vejret, fordi vi ikke er herre over det, kan det ikke betale sig at bekæmpe dine følelser. Du ender i en slåskamp, som du ikke kan vinde.

På samme måde som du ikke kan blive fri for regnvejr, kan du ikke blive fri for de såkaldt ”negative følelser”. Du er ikke herre over dem. Accept er det, som skal til.

Det er, når vi går og fortæller os selv og hinanden, at vi netop burde være i godt humør, at der ikke er nogen grund til at føle, som vi gør det, at vi burde føle noget helt andet, at der er noget galt med os eller med vores liv, fordi at vi er i dårligt humør, at vi føler os allermest fortabte her i livet.

Heling sker, når du tillader dine følelser, at være præcis som de er lige nu!

Du kan ikke blive fri for svære følelser – men der findes en uendelig frihed og fred inden i følelserne, når du tillader dem, at være som de er.

Læs mere om hvordan du i praksis heler dine følelser, ved at klikke på linket her: Helbred dine følelser

Kærlig hilsen Psykolog, Camilla Bruun

Dette blogindlæg er udvalgt af Magasinet Psykologi som vælger et nyt indlæg fra Levlykkeligt hver uge til deres facebook fanpage og et om måneden til deres trykte magasin. 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Dårligt humør - drop ideen om altid at være i godt humør. Læs mere