

Ja, det er du, også selvom det ikke altid føles sådan.
Rigtig mange mennesker kender til oplevelsen af at føle sig utilstrækkelig, forkert eller uværdig.
Oplevelsen er som regel opstået i barndommen som en reaktion på dit miljø. De fleste mennesker har både haft gode og dårlige oplevelser i barndommen, og for mange af os, har nogle sider af vores forældres adfærd været skræmmende og forvirrende. Ingen har haft en perfekt barndom og alle forældre har trods deres bedste intentioner, ramt ved siden af vores behov af og til.
Det kan være at en forælder ofte var fraværende eller bebrejdende, blev vred, skammede og gav skyld, uden at forstå dig. Det kan være, at man som barn ikke fik behovet for kærlighed, for at blive set, hørt, forstået, mødt og respekteret opfyldt. Det kan være en reaktion på omstændigheder i opvækstmiljøet, som f.eks. skilsmisse, misstemninger, forældre der ikke kunne styre sit temperament eller sendte mange usammenhængende signaler.
Børn spørger ikke: Hvad er der galt med mine forældre? De spørger: Hvad er der galt med mig?
Barnesindet skelner ikke så skarpt mellem selv og omverden, og barnet er med sin fleksibilitet i stand til at tilpasse sig til ekstremer i forsøget på at forbedre situationen.
Barnet diagnosticerer sig selv som værende forkert, utilstrækkelig, ikke værd at elske og lægger en plan for hvordan det kan gøre sig fortjent til at få den kærlighed, tryghed, eller forståelse, som mangler. Barnet ser ikke, at det allerede er værd at elske.
Planen for at blive god nok, bliver lagt ved at lytte til og indoptage de regler og værdier, som omverden har.
Som børn prøver vi fx at være søde, smilende, næstekærlige, ikke være til besvær, ikke græde, ikke blive vrede, få gode karakterer i skolen osv.
Rigtig mange af os er stadig som unge og voksne styret af dette indre barn, som ikke føler sig god nok, og kæmper en kamp for at blive perfekte, sige de rigtige ting, få det perfekte job, være slanke, smukke eller stærke nok, og ha nok styr på tingene, til at gøre os værdige og gode nok til vores omverdens kærlighed. Vi ser ikke, at vi allerede er værdige og gode nok.
Når vi ikke lever op til de regler, som vi tror gælder, for hvornår man er værdig, rammes vi af alt fra en indre uro, og knugen i maven til følelser af selvhad og trang til at straffe os selv.
”Jeg er ikke god nok”, ”Jeg er en taber”, ”Jeg er et dårligt menneske”, ”en dårlig datter (eller søn)”, eller ”ingen vil nogensinde elske mig”, ”ingen vil ansætte mig” eller ”jeg ender helt alene og fortabt, og det er min egen skyld” kan vi sige til os selv.
Det er ikke rigtigt. I virkeligheden har det aldrig nogensinde været dig, som der har været noget galt med. Du er og har altid været værdig til at høre til fælleskabet og blive elsket, præcist som du er.
Dine tanker om ikke at være god nok, er blot tanker, skabt i et meget ungt og skræmt barnesind. Tankerne er ikke det samme som virkeligheden.
Lige meget hvad tankerne siger, lige meget hvor insisterende de føles, er det ikke sandheden om dig og din situation. Selv hvis du har tænkt tankerne millioner af gange. Du behøver ikke at tro på det, du tænker.
Det der skal til for at helbrede lavt selvværd, er at du selv møder den del af dig selv, som ikke føler sig god nok med kærlighed og forståelse. Du kan lære at være din egen perfekte forældre og at være der for dig selv. Når du giver kærlighed til den side af dig, som føler sig uelsket, forkert eller uværdig til at blive elsket, bliver den helet.
Næste selvværdsskursus afholdes i november 2019, læs mere her: Selvværdskursus efterår
Kh psykolog, Camilla Bruun
NB: Læs flere af Camilla's populære blogindlæg ved at klikke lige her: Camilla Bruun's blog på Levlykkeligt.dk
Dette blogindlæg er udvalgt af Magasinet Psykologi som vælger et nyt indlæg fra Levlykkeligt hver uge til deres facebook fanpage og et om måneden til deres trykte magasin.
__________________________
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer