Når kvinder forsøger at ændre deres mænd

Anonym

Igen og igen sidder smukke, skønne, dejlige og ulykkelige kvinder overfor mig - de vil gerne have nogle redskaber, så deres parforhold kan blive bedre. 

Men når jeg taler med dem og undersøger, hvad der er der er galt, så findes ofte to fællestræk: Mændene - de nedgør, de er utro, de er emotionelle utilgængelige, de har misbrug, de arbejder meget, og hvis det er rigtig slemt har de narcissistiske eller sociopatiske træk eller er fysisk eller psykisk voldlige.

Det andet fællestræk er, at kvinderne syntes, at det er deres opgave at fikse dem. De tror, at hvis de nu gør lidt mere, taber sig, arbejder med sig selv, tager sig af hjemme og børnene, så bliver det godt. 

Hvordan kan det være at disse kvinder tiltrækker og tiltrækkes af disse mænd - en mulighed er at kvinderne tror, at mændene har brug for dem? 

Igen og igen kan kvinden forsøge at hjælpe og "helbrede" manden - måske netop hun kan få ham til at stoppe med at drikke, måske netop hun kan få ham til at være en kærlig og trofast mand og far, måske kan netop hun med al hendes kærlighed og omsorg heale hans smerte og sår - måske, måske, måske......

Når det så ikke lykkes, påtager hun sig skylden. Hun kan bebrejde sig selv, hans fejl og mangler, for hun tog ansvaret for dem, og hendes indsats ændrende ikke noget. 

Hun fejlede - hun var forkert, hun, hun, hun.

Dermed fastholdes de begge i et mønster - hun mister mere og mere selvværd og kommer til at tro, at hun ikke kan klare sig uden ham. Han slipper for ansvar og vokser af hendes afhængighed. 

Så disse relationer kan tvinge os til at se på vores eget motiv - hvorfor gør jeg det? Hvad får jeg ud af det? 

Måske var det bedre at redde sig selv, istedet for disse mænd? 

At give sig selv al den omsorg og kærlighed, at lade disse mænd selv fikse det der deres?

Måske takke pænt nej, hvis de ikke vil tage ansvar for deres udfordringer?

De bedste hilsner 

Signe Hegestand

__________________________