

Eller: Hvordan visualisering kan få dig til at knække koden til livets store pengeskab uden brug af stetoskop, lyserøde gummihandsker eller dynamit.
Forestil dig du står foran et pengeskab – sådan eet af dem vi kender fra Olsenbanden – massivt og med den karakteristiske drejekode lås på – en vaskeægte Franz Jäger fra Berlin.
Inde bag den tykke dør ligger opskriften på et liv med frihed og overskud - Økonomisk og mentalt. Men ak – du har ikke koden. Uden den er det så godt som umuligt at få held til at komme ind i skabet og dermed adgang til alt ”guldet”.
Dette er selvfølgelig en metafor for hvordan det kan føles at vide, at et eller andet sted i tilværelsen, findes muligheden for at udvikle sig og vækste. Muligheden for at forfølge og udleve sine drømme.
Men hvorfor kan nogle finde ud af at få succes med at nå deres mål, og udleve deres drømme mens andre ikke kan?
It´s all in your mind!
Din hjerne er fra barnsben programmeret gennem bl.a. opdragelse og miljø, til at se verden på en bestemt måde.
Og hvordan ser vi så rent faktisk verden?
Med øjnene, tænker du måske. Men tænk lidt nærmere over det …
Øjnene er bare ”budbringeren”. De sender i bund og grund bare reflektioner af lys, der rammer forskellige objekter ind i hjernen, og hjernen fortolker så disse indtryk der kommer ind på nethinden.
Hjernen er som de fleste ved forunderlig og kryptisk, men vi kan meget groft dele den op i to dele. Den bevidste og den ubevidste.
Det bevidste sind registrerer de indtryk der kommer udefra. Filterer disse udfra den programmering (opvækst, miljø, arv, overbevisninger osv.) vi har med os, og vurderer væsentlighedsfaktor for os. Den skelner mellem rigtigt og forkert – altså igen udfra vores programmering, hvorefter den lader det den finder brugbart passere.
Det ubevidste sind er ikke i stand til at skelne virkelighed fra fiktion. Sandt fra falsk. Den godtager alt der kommer fra det bevidste sind. Og så styrer den alt det vi ikke er bevidste om. Fx vejrtrækning, reflekser, hjertet der slår osv. Dine følelser kontrolleres herfra.
Og hvad skal vi med den viden, når nu vi har brug for at knække kode til pengeskabet??
Jo – det er nemlig sådan at de vaner og overbevisninger du har fået tillært dig gennem dit liv, måske ikke stemmer overens med de paradigmer du er opdraget med.
Faktisk kan man sige at underbevidstheden passer på dig. Den sørger for at du flytter foden uden at tøve et sekund når du taber noget tungt eller skarpt. Men den kan på den måde også sabotere dig i at udvikle dig, da den tror at det ikke er dig forundt.
Du har ganske enkelt ikke fået den indre software der skal til.
Og derfor vil den ubevidst få dig til at søge tilbage til det den kender - din comfortzone, selvom den ikke er komfortabel for dig i forhold til at nå dine mål og udleve dine drømme.
Det gode er at det faktisk kan lade sig gøre at installere en ny og opdateret software!
På samme måde som du fik dit nuværende mindset – ved gentagelser.
Dag ud og dag ind (som da du lærte dit modersmål, lærte at gå, lærte familiens mønstre og daglige rytmer). På samme måde er det gentagelser og atter gentagelser af de nye overbevisninger du ønsker at implementere.
Underbevidstheden styrer ikke bare alt det vi ikke er bevidste om, som fx vejrtrækning og hjertet der slår. Det er, som tidligere nævnt, også her vores følelser styres fra.
Og en følelse – behagelig eller ubehagelig - motiverer til handling, der endelig munder ud i dine resultater.
Vil du virkelig booste processen i forhold til at installere nye vaner og overbevisninger, skal du bruge tid på at forestille dig (visualisere) hvordan det er at være dig, når du har nået dit mål. Hjernen er nemlig glad for billeder. Billeder giver associationer som igen aktiverer følelserne, som aktiverer handlingerne, som aktiverer resultaterne. Så forestil dig: Hvordan ser du ud? Hvor er du? Hvordan bor du? Hvad gør du? Og særligt vigtigt: Hvordan er FØLELSEN? Identificér den.
Underbevidstheden vil gøre alt hvad den kan for at få den indre oplevelse til at passe med den ydre, og du vil blive overrasket over hvor hurtigt du vil opleve forandringer, når du tilfører visualiseringer.
Og vil du booste processen yderligere, så skal du lave dig et ”visionboard” - altså en tavle, eller rettere – et billede, med fotos, udklip, sætninger o.lign. Der illusterer de ting, oplevelser, den udvikling, du ønsker at få mere af ind i dit liv. Og hænge det et sted du ser hver dag – helst lige inden du sover, eller kort efter du er vågen.
På den måde påvirker du bevidstheden, så den bliver ”familiær” med dit nye selvbillede, og derfor ikke cencurerer de muligheder der dukker op, som uvæsentlige. Men i stedet hjælper dig med at få øje på dem, og føle dig ok med det.
Håber du fik noget ud af at læse mit indlæg, og ønsker dig god fornøjelse med det indre arbejde …
Kærligst
Rikke
aka Potentialejægeren
__________________________Coach Rikke Kirk
Se mere på: http://www.potentialejaegeren.dk
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer