Gå ud og strål!!

Jeg vil i dag dedikere denne blog til alle jer derude der bobler over af positivitet og sender mig positive mails. I sidste uge talte jeg med en om det der med at stille sig frem og have lyst til at ose af positivitet men samtidig er bange for dels at ”tage plads” men også den der følelse man kan have ved at sende noget vigtigt ud og så ikke modtage nogle reaktioner på det, altså det der ubehagelige i følelsen af ikke at blive mødt af andet end tavshed. Og den dybe indgroede reaktion i vores limbiske system hvor det at være anderledes end flokken kan betyde udstødelse af flokken og i værste konsekvens døden.

Men sagen er at alt her i livet sker i processer og det at du er klar med positive udmeldinger betyder ikke at de andre og så er der. De skal først gå gennem samme processer for at nå til der du er. Så for at du kan handle på den positivitet du føler skal du altså handle med mod og forstå at alt du sender ud vil fungere som frø for alle andre. Og det at du er positiv og i stand til at ose positivitet og de andre endnu ikke er der, har ikke noget med dig at gøre. Du er bare et andet sted end der de andre er. Det betyder ikke at de ikke vil have dig, eller synes det du oser med er tåbeligt. Det betyder bare at du er et andet sted end de er.
Og bare du husker at alt du oser med er frø er intet tabt. Alt har en betydning.
Vend pakken. Hvor tit har du ikke set, hørt, læst noget andre har sagt som virkelig har berørt dig og flyttet dig fra A til B uden at du har kontaktet dem og delt hvad der var sket med dig?

Kik lige på din boghylde. Hvor mange af de forfattere har du kontaktet? Hvor mange gange har du skrevet til Oprah eller andre du har set i tv som har berørt dig? Sjældent, ikk? Det er det samme med Facebook. Du scroller og samler frø, at du ikke skriver til hver og en der berører dig, betyder ikke at du ikke er blevet berørt…
Løgstrup skrev engang at vi altid holder et andet menneskes liv mellem vores hænder, og jeg tror at det han mente var at vi ALTID bliver berørt af den kontakt vi har med andre mennesker.

Så min opfordring i denne uge går på at du skal gå ud i verden i dag og BERØRE andre mennesker, plant frø, og plant dem af den eneste årsag at DET BERIGER DIG.
Hav en skøn dag og lev et liv der er værd at leve igen
Kærlighed
Pernille Damore
__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Gå ud og strål