Parterapeut og psykoterapeut MPF Stellah Søgård

Selvværd, penge og kærlighed: Må denne sommer godt blive noget særligt for dig?

Er dit liv stresset, problematisk, kedeligt, tomt, tungt eller besværligt. Er du uden det liv, de penge og den kærlighed du ønsker dig? Så befinder du dig sandsynligvis på ”overlevelses/smerte-øen”. Her bor der jo rigtig mange, men behøver du at være en af dem?

Når du læser dette, så ved jeg, at du har det, der skal til for at flytte dig til et bedre sted. Så ved jeg, at du søger og har ønsket om noget bedre. Og at muligheden derfor også findes for dig! Den findes endda lige Nu. Du kan opleve Sommerklart Selvværd med sol, varme og kærlighed, der fylder i dit liv og nærer dig. Det kan blive en helt særlig sommer her i år 2012 for dig!

Selvværd er jo fundamentet for dit liv, også dit kærlighedsliv og at elske dig selv laserskarpt vil give dig denne helt særlige sommer...

Okay, solen kan jeg ikke rigtig garantere dig – kun at din indre sol kan blive tændt ;-)

Personligt har jeg besluttet, at jeg gør det, som skal til - uanset hvad! AT denne sommer bliver unik. Jeg fokuserer på at gøre de kærlige handlinger både overfor andre og mig selv, aktivt lytte til min intuition og lade min indre sol stråle ud. Også til glæde for de mennesker, som er omkring mig. Samtidig kan nogle blive irriterede, andre vil finde lyset generende eller provokerende. Det er ok.

Vil du med? Eller måske du foretrækker din egen vej. Jeg vil invitere dig til at fokusere på, hvordan du elsker dig selv og får Sommerklart Selvværd. Så din sommer bliver lige sådan, som du kunne tænke dig den. Her er en lille appetitvækker på, hvordan du kan komme i gang med det samme:

  • Find ud af, hvad kan gøre dig tilfreds med dig selv? Lav en liste (bare brainstorm, det behøver ikke være dybe overvejelser lige her)

  • Find ud af, hvilke af disse ting, er vigtigst for dig?

  • Start med at gøre de mindste ting først. Så får du nemlig hurtigst succes oplevelse, og dermed energi til at gøre nogle af de større ting

  • Hvad er en særlig sommer for dig? Skriv scenariet ned og begynd at lev dig ind i dette scenarie med dine følelser. Det er følelser, som tiltrækker, hvad vi får!

  • Hvad er det vigtigste for dig at fokusere på, for at få denne sommer? (mit er eksempelvis fokus!)

  • Hvilke handlinger skal du gøre for at opleve denne særlig sommer? (mine er eksempelvis nogle, der skaber enkelthed og overblik)

Bonus tip:

  • Mærk og giv de følelser og krops fornemmelser, du har, lov at være der (positive såvel som negative) – uden at de oversvømmer eller styrer dig. Sig evt. inde i dig selv til disse: ”Det er ok, at du er her lige nu”

  • Hvis du tænker negativt om dig selv, ja så stop op og vend tankerne til noget, der er bedre for dig. Hvis du eksempelvis tænker: ”Øv, det skulle jeg ikke have sagt!” kan du måske sige til dig selv: ”Nå, der var jeg lidt hurtig på aftrækkeren, måske skal jeg sige undskyld?” eller ”Nå, det går jo nok” eller ”Enhver kan dumme sig, også jeg, det er i orden”

  • Hvis det negative bare har fast greb om dig, så skriv alle de negative tanker ned. Skriv derefter alt det modsatte ned. Alt det, som du heller vil have. Giv begge dele lov til at være der for en tid

God fornøjelse – ses vi på glædes/selvværdsøen til sommer?

__________________________

Hjertelige hilsner

Stellah Søgård
Par- og psykoterapeut, forfatter

http://vibranthearts.dk, kragelund@selv-tillid.dk,
Tlf. 2424 8262

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Selvværd, penge og kærlighed: Må denne sommer godt blive noget særligt for dig? Læs mere på levlykkeligt.dk