

Det spørgsmål dukkede op i går. Det skete, da jeg pludselig fik en overraskende erkendelse om kærlighedens natur...
Hvordan løser man Kærlighedens mysterier og får kærligheden til at lykkes og udvikles? Kærligheden imellem 2 elskende og i høj grad kærligheden til sig selv. For mig har det altid været det store spørgsmål: I bund og grund, hvordan man udvikler Den trygge tilknytningsform. Herfra kan man nemlig opleve ægte kærlighed.
Min passion har derfor de seneste 25 år været og er stadig at fordybe mig i kærligheden, og udvikle mig selv og mine kompetencer omkring dette – også så jeg kan hjælpe andre mennesker netop med kærligheden! (Det går rigtig godt med dette, og jeg er meget taknemmelig for, at jeg er nået hertil)
I alle disse år har mit valgsprog været:
Kærligheden er midlet og målet!
At kærligheden er midlet, kender du sikkert allerede. Det er den fulde accept af det, som er lige nu.
At kærligheden er målet? Du skal bare åben for radioen og lytte til musik i et øjeblik, så er du nok heller ikke i tvivl om dette
Men ER kærlighed målet?
Bliver vi virkelig lykkelige og oplever kærlighed, hvis vi har kærlighed som mål?
Eller er det som med penge? De fleste er nok enig med mig i, at penge blot er et middel – og absolut ikke et mål her i tilværelsen. Du kan have penge som mål, men så vil du have svært ved at blive autentisk og vedvarende glad og tilfreds. Hvis du ønsker penge/flere penge, så er det dybest set for at opnå noget (andet) med disse. Bekvemmeligheder, fred (for bekymringer), frihed, indflydelse, status, kærlighed, sikkerhed, glæde osv.
Jo mere jeg kæmper, desto længere kommer jeg fra mig selv og fra det liv jeg ønsker. Omvendt jo mere jeg tillader mig at hvile i mig selv, desto mere ro, frihed og væren oplever jeg. Det er herfra jeg kan leve mit fulde potentiale/autentiske jeg, til gavn for mig selv og resten af verden
Det er den ultimative kærlighed, at tillade sig at hvile i sig selv.
Det er Den trygge tilknytningsform
Det, som jeg overrasket erkendte i går under en session, var - at kærligheden IKKE nødvendigvis er målet men måske kun midlet!
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarerSe det er jo et interessant spørgsmål, og som lykken er kærligheden er skrøbelig størrelse, der har det med at smutte mellem fingrende på en, i det øjeblik man forsøger at fastholde den. Af den årsag tror jeg bestemt ikke hverken kærlighed eller lykke er værd at jagte. I sig selv, eller som overordnede livsmål. Kærligheden er nærmere en slags kompas eller indre lakmusprøve, der kan fortælle en, om man holder den rigtige retning. Om man er tro mod sig selv og sine livsmål. Hvad de end måtter være, og om de er veldefinerede.
I det øjeblik man oplever sig opfyldt af kærligheden, og har den alene som mål i sit liv, er der en risiko for at den næstefter afløses af tvivl og tomhed. Derfor kan den næppe være mål i sig selv.
Penge, magt, status og også kærlighed og lykke kan tilsyneladende virke som meningsfyldte faktorer at stræbe efter. Men hvad er det vi vil bruge de vundne artefakter til, når først vi står med dem i hånden? Herunder også kærligheden.
Jeg er mere tilbøjelig til at mene, at det der er værd at sigte efter, er en stræben efter mening, og oplevelsen af meningsfylde, med kærligheden til sig selv og sin næste som drivkraft og pejlemærke.
Der hvor man kan gøre en afgørende forskel - for nogen eller noget.
Der hvor målet ligger uden for en selv, og hvis indfrielse er til gavn og glæde for andre.
Jeg tvivler på at det er hverken særlig sundt, eller for den sags skyd gavnligt, at jagte kærligheden alene. For hvad fører det til, andet en selvfedme eller afhængighed?
kh Søren
Tro Håb og Kærlighed ..størst af alt er Kærligheden...Kærlighed til sig selv! og hele Moder Jord .Kærlighed og lidenskab til det jeg foretager mig i mit liv .det er min drivkraft
Super enig med dig Søren - kærlighed og lykke er tilstande, som vi er i, når vi er i nuet. De er derfor ikke mål i sig selv, men positive sidegevisnter ud over at være et middel. Middel til at være mere den, du er - og dermed et middel til bedre at kunne gøre det, du er her for, eksempelvis at være noget for nogen eller noget
Og ja Sara - kærligheden er den bedste "benzin" i livet. I kærligheden bliver vi den bedste udgave af os selv