Det er aldrig for sent at bryde et mønster - begynd med at bryde tavsheden

Det taler vi ikke om...

Det har jeg ofte hørt i min barndom og ungdom.

De spæde forsøg jeg lagde for dagen, blev fejet af bordet og jeg stod tilbage med al verdens skyld.

Jeg følt mig anderledes og ikke noget der var værd at samle på.

At vokse op i en verden af uforudsigelighed, af løgne og fordrejelser, af hemmeligheder og af skyld og skam, gjorde at jeg tog disse mønstre med i mit voksne liv.

Jeg måtte ofte gætte mig til hvad normal adfærd var.  Jeg fik ingen forklaringer på noget. I stedet skulle jeg hele tiden fornemme mig frem – for eksempel om der var øretæver i luften. Derfor lærte jeg meget hurtigt at aflæse mennesker.

I perioder gjorde jeg det til mit ansvar, at se og føle hvordan andre mennesker havde det. Jeg udviklede en sensitivtet der var fuldstændig unormal.

I dag ser jeg konsekvensen af voksne der har været børn i dysfunktionelle familier.

 Flere har udviklet misbrug eller spiseforstyrrelser, angst og depression. Og den anden halvdel, som tilsyneladende klarer sig igennem uden alvorlig eller synlig mistrivsel, kan alligevel have temaer med sig i voksenlivet, som har med barndommens vilkår at gøre og ofte føler de som jeg har gjort, sig fremmedgjort i en verden der ikke forstår eller rummer dem.

Som voksent barn kan du have svært ved:

  • at mærke egne behov og følelser
  • at vide hvem du egentlig er
  • at føle dig god nok
  • at indgå i intime relationer
  • at have tillid til andre end dig selv
  • at træffe beslutninger
  • at more dig og være ubekymret

Kan du genkende nogle af disse temaer hos dig selv?

Jeg har haft dem alle.

Du har måske troet, at det nu engang er "den måde, jeg er skruet sammen på”. Det er det ikke. Du er ikke født sådan, men det er følgerne af at have levet i en uforudsigelig verden, hvor bekymringen var det centrale, og hvor alkoholen eller andet misbrug var det styrende princip i familien. Der var ikke plads til at være dig.

Det er aldrig for sent at bryde et mønster.

Det starter med at bryde tavsheden og begynde at tale om det.

Kærlige hilsner

Bettina Pedersen, Coach

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Depression, misbrug spiseforstyrrelser har ofte rødder i barndommen. Læs mere