Elsk dig selv og livet
Hvornår har du sidst lukket det vigtigste menneske i dit liv ind i dit hjerte? Nemlig dig selv.
Ofte ser vi os selv med øjne der forvrænger og kritiserer. Vi lever et liv hvor rollerne som offer, krænker eller frelser fylder vores hverdag. Vi antager roller, vi i vores jagt på bekræftelse og accept antager at de andre forventer. Vi lever et liv der er baseret på kontrol for at kunne overleve den smerte vi gør for at glemme og benægte.
Vi bruger utallige ressourcer på, at bevare facade og ikke lade andre se vores sårbarhed. Ofte udfører vi impulsive handlinger uden at overveje konsekvenserne. Vi bliver fanget i hamsterhjulet med øget selvhad og forvirring. Hvad skete der lig her?
For at bringe kontrollen tilbage bruger vi store mængde af vores ressourcer og vi ender der hvor selv de sidste dampe er brugt op og mørket omslutter os både i krop og sind……Jeg er ikke god nok?
Kender du det?
I erkendelse af overstående har jeg set på mig selv med nye kærlige øjne og erkendt jeg rummer alt. Møgkællingen, gadedrengen, psykopaten m.v.
Ikke mindst barnet der ser ud på verden med bange øjne, der ved at hun skal kæmpe og udføre ekstreme handlinger for at bevise hun er værd at elske og er god nok.
Alle er præcis som de skal være. Vi er født helt unikke og specielle. Men med en ydre prægning glemmer vi os selv.
Jeg forstod, at jeg skulle ændre på et grundlæggende mønster, hvis jeg ville videre. Jeg var på et tidspunkt begyndt at have en vrede der kom i udbrud på flere uhensigtsmæssige måde, jeg mistede mine kærester og venner. Jeg var i stigende grad til fare for mig selv, og hver gang var det tristheden, som havde den indflydelse. Når tristheden kom op i mig, blev jeg bange. Det var en erkendelse, som rystede hele mit fundament.
Men det utrygge var trygt og jeg magtede ikke at ændre mig. Det var nemmere at løbe og indtage offerrollen.
Jeg har byggede mit liv på en løgn.
Jeg havde ikke et velintegreret selvværd og måtte bygge min egen sandhed op. En sandhed der var baseret på andres forventninger. Jeg turde ikke stole på, at det, jeg inderst inde følte og tænkte, var godt nok. Når man ikke gør det, er man nødt til at lyve.
Min løgn udsprang fra angsten for at miste,
Angsten for ikke at være god nok og et lille såret barn følelser, der gang på gang brød igennem den voksne facade.
I erkendelse af at jeg præcis er hvad jeg er, kan jeg nu favne mig selv, mit indre barn og rumme alle aspekter af hvad jeg er.
Se på fortiden med kærlige øjne og hvilken gave du har fået. Livet!
Ja ja, tænker du så….endnu en af de frelste.
Nej, jeg kan stadig blive fanget i mine følelser. Jeg er menneske, men jeg accepterer og er nænsom mod mig selv.
Det er ikke altid let, men jeg har et billede på nethinden: Da jeg skulle lære at cykle, var det svært. Jeg væltede, slog mig og blev vred. Jeg kunne ikke. En venlig sjæl kom med et par støttehjul og langsomt lærte jeg at holde balancen. Sådan ser jeg mine tanker, det tager tid og de har brug for støtte.
Jeg giver mig selv den støtte og oplever ved erkendelsen en magi der åbner for livet. Jeg overlever ikke bare længere, jeg lever. Sikken en forskel.
Tag en magisk dag - i dag!
Kærligst
Bettina Pedersen, Coach og mentor. Læs flere af mine indlæg ved at klikke her: Bettina Pedersen Blog på Levlykkeligt.dk
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer