Opstart af klinik med boost din business

Er dine konkurrenter dygtigere, billigere og sødere end dig?

Jeg gik engang i terapi hos Walther Kempler (ja, manden bag Kempler Instituttet, himself).

Mens jeg sad og klagede min nød over et eller andet, formentligt noget med ikke at udvikle mig nok, ikke flytte mig nok fra A til B eller lignende, så sagde han:

”Ved du hvad, du sidder hele tiden og siger, nu løber jeg sateme hjemmefra, men du ender hver gang med at løbe rundt og rundt om blokken, fordi din mor har forbudt dig at krydse den befærdede vej”.

Den mand tog bare intet pis!

Og den sved sgu da.

For VILLE jeg noget eller ville jeg IKKE, længere var den sådan set ikke for ham.

Og det er i samme provokerende og kærlige ånd jeg spørger dig:

 

Sælger du dine ydelser eller kører du en forretning?

 

Mystisk spørgsmål, tænker du måske - for det er vel det samme?

Er det? Prøv at tænke lidt over det.

Hvad hvis jeg spørger på denne måde:

Hvad er forskellen på at sælge dine ydelser til de kunder, der dukker op, og på at køre en forretning, som du løbende udvikler, hvor du arbejder på din fremtidige indtjening, og hvor du bruger tid på at sætte dig ind i emner som markedsføring, kommunikation, produktudvikling og salg?

 

Sælger du så dine ydelser eller kører du en forretning?

 

Er du som behandlere er flest, så bruger du glad og gerne tid og penge på at dygtiggøre dig indenfor dit fag, fordi du synes det både er relevant og interessant. Mens det kræver overvindelse at bruge tid og penge på at lære at drive din forretning mod succes.

Det er bare hulens svært, for ikke at sige umuligt, at leve af at gøre det du elsker højest i verden og er eminent god til, hvis du ikke ved, hvordan du får klienter, gør dig synlig og tjener nogle penge på det.

For en ting er at have en passion for noget og være dygtig til det, du brænder for, en helt anden ting er at kunne formidle overbevisende og troværdigt og drive en professionel forretning, du kan leve af.

Så sidder du ind i mellem med en lidt mavesur fornemmelse af undren og misundelse over, at nogle af dine ”konkurrenter”, som ikke er hverken dygtigere/billigere/sødere eller har en pænere frisure end dig, vælter sig i klienter og omtale, mens du kigger opgivende på telefonen og ærgrer dig over, at den ikke giver et pip fra sig, så vil jeg æde min gamle hat på, at der ikke er hverken woodoo, hokus pokus eller penge under bordet involveret. Det skyldes derimod at de bruger kræfter HVER ENESTE MÅNED på at synliggøre sig, skrive nyhedsbreve/ blogs/ artikler, deltage i relevante netværk, stå på messer, tage på kurser, udvikle produkter og ydelser osv. osv.
   
Because that’s how the game works these days.

Det kan vi forbande langt væk og græde snot i lange baner over – og det er også i orden. Men når vi så har tørret snuden, så er der sgutte meget andet at gøre, end at hoppe op på hesten, selvom vi frygter den, og lære at ride derudad et skridt ad gangen.

For:

It can be scary to leap into the unknown. 

But to get to where you want to be, you\'ve got to leave where you are right now.

 

Det er hverken kønt eller rart at hoppe ombord på toget med et ben og lade det andet blive på perronen. Det fører dig ikke nærmere mod dit mål, men til gengæld gør det afsindigt ondt.

Du skal vove dig ud I gul zone, HELT ud i gul zone, for det er din guldzone. Det er der du vokser, der din forretning udvikler sig, der kunderne dukker op, og der du tjener pengene.

Vil du have et lille motivationsboost til at hjælpe dig ind i et lidt mere Gult og måske endda Gyldent 2015, så læs dette uddrag om frygt, tryghed og handlingens mod fra min bog COACH! Fra Drøm til Virkelighed: 8 trin til flere klienter, mere synlighed og en højere indtjening.

Du finder uddraget lige HER.


Kærlige hilsner,

Majken Juhl Jensen                              BoostDinBusiness                                                                                       www.boostdinbusiness.dk                                                                                               www.coachbog.dk

Mere af denne slags? Tilmeld dig nyhedsbrev HER

__________________________

BoostDinBusiness ved Majken Juhl Jensen
Hjælper selvstændige behandlere, coaches og terapeuter til succes
web: http://www.boostdinbusiness.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Markedsføring er et must for psykologer, psykoterapeuter, terapeuter og behandlere - hvis de ikke skal miste kunder.