Ryd op i dit liv

Rod stresser - både bevidst og ubevidst

Det kan starte som en lille irritation over at man ikke lige kan tage sig sammen til at få styr på det klædeskab, køkkenskabene, eller hele rum, hvor tingene er stablet ovenpå hinanden. Det er virkelig irriterende hvis det samtidigt er svært at komme rundt i rummet, uden at skulle flytte på noget bare for at komme forbi.

På et tidspunkt har rodet måske taget så meget overhånd at man bliver mere og mere irriteret, når man er hjemme. Man vælger at prøve at ignorere rodet, og derved opstår endnu et problem, for man kan ikke ignorerer noget man visuelt bliver mindet om mange gange dagligt.

Måske vælger du at flygte fra dit hjem, og kun være hjemme når du skal sove, måske ender du med en stressdiagnose. Stressdiagnosen behøver ikke være udledt af rodet, men bliver forværret af det. For rod giver negativ energi, og skam. Det er pinligt at man ikke kan holde sit hjem, som man gerne vil, og det er pinligt at få uventede gæster.

Man har jo ikke lyst til at andre skal se ens rod, og derved pirre til ens selvbevidsthed om at man ikke kan tage sig sammen til at rydde op.

Der er mange gaver i at få ryddet op. Når du rydder op er du nødt til at forholde dig til dine ting og din fortid. Dine ting repræsenterer nemlig dig, og det liv du indtil nu har levet.

Det kan være rigtig svært at skulle sige farvel til nogle ting man har været rigtig glad for engang, men ulempen ved at beholde dem, er at de bibeholder dig i at rode, og i ikke at trives, så derfor er det nu I (dig og tingene) skal skilles. Gaven du får derved er at du bliver fri for rod, og dine ting kan gives til een, der virkelig sætter pris på dem, og vil bruge dem. 

Dit hjem skal vise hvem du er nu, ikke hvem du var engang. 

Hvis du har svært ved at komme i gang med oprydningen, kan du måske gå sammen med en ven eller veninde eller din familie, og i dagens Danmark kan man også købe sig til professionel hjælp, så der er mange muligheder. 

Når du/I går i gang kig på hver enkelt ting, og overvej:

  • Bruger du tingen?
  • Holder du af tingen?
  • Kommer du nogensinde til at bruge den igen?

Sørg for at de ting du vælger at skille dig af med, kommer ud af dit hjem hurtigst muligt. På den måde undgår du, at du i et svagt øjeblik, fisker ting ud af kasser eller sække.

Mentalt kan du begynde at rydde op i dine relationer. Hvilke relationer er gode for dig?

Hvilke dræner dig? Får du sagt fra når du har brug for det? Lader du andre styre dit humør?

Det kræver øvelse og mod at sige fra, men som tiden går, vil det blive nemmere, og det er en fantastisk lettelse kun at have de ting og mennesker i sit liv, som gør dig godt.

Kamille Carrinah Sommer, Oprydningskonsulent 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Ryd op i dit liv - få styr på rodet. Læs Feng Shui konsulent Kamille Carrinah Sommer