Online psykolog hjælp og terapi Psykolog Kit Lisbeth Jensen

Jul er en tid hvor ensomhed gør ondt. Måske har du brug for en "Relationsreparatør"

Du er min "relationsreparatør", sagde en klient til mig for et stykke tid siden. Relationsreparatør - det ordet vil jeg "smage" lidt på. Måske giver det mening?

Jeg møder mange mennesker der har det svært i relationerne med sine nærmeste. Mennesker der føler sig misforstået, uelsket, alene, dum, anderledes og udugelig i møde med dem de bryder sig aller mest om.

Bag enhver af disse følelser ligger der en personlig historie. En historie som udfoldes i det terapeutiske rum. Det er en fortælling der "fortykkes" og bliver mere og mere indholdsrig. Og, jo mere indholdsrig, jo større mulighed er det for livsgivende ændringer. Hændelser kommer stille og rolig frem fra glemmebogen. Menneskemøder der viser sig at have en betydning for vejvalgene. Værdier der italesættes og bliver springbrættet til samtaler om nye muligheder og ønskede ændringer.  

Du bliver dig i dine relationer. Og, det er i møde med dem du bryder sig riktig meget om, der nemt kan vække skuffelse, tristhed, misundelse, vrede, uro og usikkerhed. Følelser der mange gange trigges af tankene "de bryder sig ikke om mig", "jeg er ikke god nok", "jeg er ikke elsket", "de forstår mig ikke".

En naturlig reaktion på negative tanker og ubehagelige følelser er enten at trække sig væk fra relationen, ved at blive tauvs eller gå, eller blive vred og sige, eller gøre noget, der på sigt kan resultere i et brud. 

Et brud er nogle gange den bedste løsning, men ikke altid. For en ting er at fravælge en ven, en anden ting er at fravælge sine forældre, søster, bror, barn eller ægtefælle. Det kan som sagt være det rigtige at gøre, men det sker faktisk ret tit, at personlige historier udfoldes og "i sig selv" bliver "relationsreparerende". Dette kalder jeg terapiens stjernestunder. Fordi det findes knapt noget i denne verden der er så smertefuldt for mennesker som relationer der ikke fungerer. Og, derfor er det ikke noget i denne verden der er så vigtig som, når du i dine relationer føler dig accepteret, elsket og tryg sammen med dem der betyder noget for dig. Den accept, støtte og tryghed giver styrke til at mestre livet, også når du ikke er på toppen.

Vi er nu inde i julemåneden, hvor familien har en særlig betydning, og hvor det at være alene og føle sig ensom gør endu mere ondt end i årets andre 11 måneder. Hvis du har det svært i nogle af dine betydningsfulde relationer, så er måske ikke december tilstrækkelig lang nok til at finde ud, hvad løsningen kan være for dig. Men, hvis, du gerne vil forebygge fremtidige relationsbrud, så husk at smil, latter, humor og glæde er relationsvitaminer der aldrig "går ud på dato"

De bedste hilsner

psykolog Kit Lisbeth Jensen

__________________________

 Kit Lisbeth Jensen, Psykolog med speciale i Klinisk Psykologi

Læs mere her: https://www.psykologonline.net/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Jul er en tid hvor ensomhed gør ondt. Læs mere