Kunsten at møde den anden der hvor den anden er

Søren Kierkegaards ord om 'Hjælpekunst' giver stor mening i mødet med den anden der den anden er, både fysisk og mentalt, enten det er i min klinik ved havet, eller i klinikken på nettet.  

Hvad betyder det at være der den anden er? For mig betyder det at finde ud hvor hun har sin opmærksomhed i det aktuelle levde øjeblik. Hvad tænker hun på lige nu? Hvilke følelser fornemmer hun? Hvilke følelser er der ikke? Hvad har hun brug for lige nu? Hvad fortæller hendes mimik? Hvilke signaler sender hendes krop? Hvordan lyder stemmen? Hvad siger hun? Hvad siger hun ikke? Hvad gør hun? Hvad sker i mig i mødet med hende? (Jeg bruger 'hun' fordi det er nemmere end at bruge hun eller han, m.a.o. kun af praktiske årsager).

I kunsten at møde den anden der den anden er bruges alle vore sanser, samt evnen til at være tilstede i de levde øjeblikke. Modet til at møde stilheden, ordene og det ordløse. I talesættelse af det vi ser, hører, dufter og fornemmer, og etableringen af en terapeutisk dialog der afkræfter eller bekræfter om vi er på ret vej. 

Terapi kan indeholde magiske og gyldne øjeblikke. Øjeblikke hvor der sker en pludselig ændring. En ordløs stilhed i eftertænksomhed der resulterer i ny indsigt og øgt selvforståelse. En klarhed der viser vejen videre. 

Uanset hvilke metode vi bruger vil ubetinget positiv accept og støtte fra en empatisk samtalepartner være grundstenen i de fleste terapeutiske forløb. 

Kunsten at møde den anden der den anden er kan være en stor udfordring, for hvor mange kan med hånden på hjertet sige at de altid er tilstede i nuet? Hvor mange har tålmodighed til 100% at følge klientens skridt? Hvor mange har modet til at være i den ordløse stilhed? Hvor mange har aldrig kommet med gode råd eller tips til sine klienter? Hvor mange har våget at i talesætte hvad der sker i dem i møde med klientens ord og ikke-ord? Jeg har fejlet mange gange, det er ok, jeg er et kun et menneske, og våger jeg ikke at fejle, så tror jeg at jeg bliver en dårligere psykolog. 

Nu er det nok flere der tænker, jammen, hvordan kan vi møde den anden der den anden er når terapien foregår på internettet?

Nettet har blevet en naturlig del af vor hverdag. Vi shopper, betaler regninger, studerer, bestiller tid hos frisøren, hører musik, henter helseinformation, læser bøger osv., så hvorfor skal ikke fx en psykolog være synlig og tilgængelige på internettet - der hvor den anden er? Nogle mener faktisk at vi har en etisk forpligtelse til at være tilstede på nettet. 

Det at være tilgængelig for mennesker der ikke har et andet sted at gå, er at møde den anden der den anden er. Hvad så med grundstenen i terapeutiske samtaler når vi ikke kan se og høre den anden? 

I fraværet af visuelle og auditive holdepunkter møder vi mennesker i tekstbaserte holdepunkter. Det skrevne ord formidler følelser, stilhed, mimik og kropssprog. Kreativt brug af tastaturet og emoticons kompencerer for det vi ikke kan se og høre. Reflektioner, undringer, accept, støtte og spørgsmål leveres i ordenes rigdom. Og, ikke mindst, selve det at skrive kan igangsætte terapeutiske processer. 

Det at flytte terapien fra offline til online er ikke noget vi lige gør. Det kræver uddannelse, trening, supervision og erfaring. Det kræver en sikker og fortrolig forbindelse, både når vi møder den anden på chatten, i e-mail eller bruger videokonference. Vi har en forpligtelse til at ivaretage klienten på bedst mulig måde,  og derfor skal klientens sikkerhed have 1. prioritet. Vi ved i dag at tekstbasert terapi virker, men vi ved ikke hvorfor det virker. Vi ved at det ikke virker for alle, men vi ved at det virker for nogle. 

For specielt interesserede kan jeg fortælle at min bok 'Internetbaseret rådgivning og terapi' udkommer på Fagbokforlaget i december 2013.  Bogen er ment som en håndbog for dem der ønsker rådgivning, terapi eller supervision på nettet, og for behandlere der er på nettet, eller for dem der ønsker at etablere sin klinik på nettet. Det at skrive bogen var et spændende og lærerigt arbejde. Fremtiden får vise om jeg evnet at være der den anden er, i dette tilfælde være der for dem der har interesse for internetbasert rådgivning og terapi og ønsker at vide mere om hvad der kendetegner en klinik på nettet.

Med venlig hilsen

Psykolog Kit Lisbeth Jensen

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Online terapi. Læs mere på Levlykkeligt.dk