Se kontaktoplysninger og profil for Psykoterapi og coaching af dit indre barn i K...

Blogindlæg 2 af 4 – Accept

Hej igen, alle sammen!

Her får I – lettere forsinket -  det andet af i alt fire blogindlæg om at føle sig uden for i eget liv.

Jeg oplevede selv en ulykke, der ændrede mit liv radikalt. Måske har du også oplevet noget i dit liv, der satte dit liv i stå og gjorde hverdagen og en lykkelig fremtid uoverskuelig?

Hvert af mine fire blogindlæg omhandler en vigtig lære for at kunne tackle dét at ”føle sig uden for i eget liv”.

Herunder sætter jeg fokus på, hvad den dybere accept af situationen betyder for handling og for at kunne komme videre i livet fx efter en ulykke.

Kommentér gerne nedenunder bloggen.

Kasha

Acceptér din situation og genskab dit flow

Det tog kun et splitsekund. Braget. Jeg kan høre det endnu. Bilerne, der stødte sammen og ambulancen, der kørte mig væk. Efter ulykken følte jeg mig udenfor i mit gamle liv - som en tilskuer. Det føltes håbløst, men erkendelsen af ulykken, og især den dybe accept af min nye og radikalt ændrede tilværelse viste mig nye veje.

Sat udenfor i eget liv?
Piskesmæld, udbrændthed, stress, arbejdsløshed, dødsfald og andre svære stunder kan få mennesker til at føle sig sat ud af spil i livet. Men i håbløshed og svære livsvilkår kan forandring og forvandling gro.

Acceptér og fang nuet

Måske kender du tanken, at man ønsker, man var et andet sted eller, at tingene var anderledes? Måske ved du, at dit liv har taget en svær drejning, men kan ikke rigtigt acceptere det? Sådanne tanker kan skabe uendelig megen smerte og frustration. I mit eget sygdomsforløb har jeg igen og igen måttet sande, at det er disse tanker - langt mere end mine fysiske smerter - der er årsag til følelsen af opgivelse, afmagt etc.  Men hvis man ikke forsøger at acceptere situationen som den er, går man glip af det liv, der udspiller sig for næsen af en. At dvæle for meget ved fortiden, og måske bekymre sig om fremtiden, kan let skabe ubalance i din krop og i dit sind.

Accept stresser af og gør taknemmelig

Hos mig lever et stærkt ønske i hjertet: Jeg er sikker på, at jeg en dag vil komme tilbage og arbejde med det, jeg brænder for og være en del af livet i stort og småt. Men det er først, når jeg både erkender den svære periode i mit liv og fuldt ud accepterer min aktuelle situation efter ulykken, at jeg føler mig lettet og at følelsen af uro og stress forsvinder.  Det er her, jeg oplever en dyb taknemmelighed over de små ting, som jeg før tog for givet.

Accept af situationen – en aktiv handling

Det tog mig lang tid at lære at droppe bekymringerne for fremtiden og ærgrelserne over, at det lige var mig, der blev ramt af den bil. Men det var vigtigt.
Jeg følte mig faktisk ikke opgivende i starten, hvor jeg var overbevist om, at jeg ville komme tilbage igen efter kort tid. Men det er ikke altid, man kan regne sit eget sygdoms- eller livsforløb ud. Og det ville måske i virkeligheden heller ikke være særligt spændende.
Jeg har følt megen utålmodighed, overlevelsesangst og gennemlevet mange skrækscenarier i de mange processer og dybe dale, jeg har været i gennem i forløbet. Når alt kommer til alt, er det en aktiv handling, at sige til sig selv, at jeg accepterer situationen som den er. Selvom det er svært at erkende, er det nu engang sådan, mit liv er – det eneste liv, jeg har.
 Vi skal huske på, at livet er en fremadskridende proces, der hele tiden er i forandring. Det kan være stressende hele tiden at ville have det gamle liv tilbage – som det var. Når jeg accepterer min situation, som den er lige nu, så frigør jeg mig også fra et, måske, urealistisk håb om at tvinge min situation i en retning, der ikke kan nås lige nu.

Flow imod drømme

Når jeg accepterer situationen og ’nulstiller’, så husker jeg også bedre, at jeg tidligere er kommet igennem svære perioder i mit liv via en menneskelig proces og ikke igennem tvangstanker om, hvordan verden kunne se ud. Ved at fokusere på de gode sider, som jeg også i denne situation oplever, så kommer jeg lettere tilbage i ’flowet’, der leder mig hen imod at opfylde mine drømme og især i de små ting, som lige nu er tilgængelige og mulige selv med et piskesmæld og smerter i kroppen.
Nu efter fem-seks måneder er jeg med små skridt i gang med at bevæge mig tilbage ud i livet og de sociale sammenhænge. Regningen kommer stadig og tålmodighed er nødvendigt. Når jeg har været nogle timer sammen med venner eller forsøgt at løse en lille opgave, kommer smerterne tilbage i hoved og ryg, som havde jeg løbet en maraton den halve nat. Det har gjort ondt at føle, at jeg var sat ud af spil i mit eget liv og af sociale sammenhænge. Det tog mig lang tid at overgive mig til min nye virkelighed og med større nænsomhed og accept leve det liv, der er muligt for mig lige nu.  Gennem accept af min situation er jeg daglig vidne til positive forandringer i mit liv og et langt større nærvær. Jeg kan nu sætte pris på de små ting i livet og være mere tilstede i nuet. Nærværet giver mig en stille og til tider boblende livsglæde midt i alt det smertelige. 

Mit næste blogindlæg sætter fokus på nærvær, nuet og at dele det med andre, og hvad det betyder for at komme videre fra svære perioder i livet.

Kasha

Har du kommentarer? Skriv herunder.

Kasha Hansen - Mere end 35 års erfaring
Psykoterapeut (MPF), SE-Traume terapi, Coaching og samtale terapi, NLP træner, ID-Life Coach, Stress Coach & MFN-Instruktør
https://www.terapidervirker.dk