Nuets kraft – så simpel at finde!

Mindfulness og meditation og Zen er træning af opmærksomheden; øvelsen i at være tilstede her og nu. Den grundlæggende øvelse er tilsyneladende meget simpel og ligetil.

I nuet er der stille og i den formidles en sand tilstand af fred. Nuet er uendeligt blidt og alligevel som en klippe. I nuet forsvinder al frygt og angst, som normalt hæfter sig til tidligere oplevelser eller forbindes med spørgsmålet: hvad skal fremtiden bringe? I nuet er fortid og fremtid blot en illusion og alt der har med det at gøre, går fuldstændigt i opløsning. I nuet opstår spontan glæde og lykkefølelse på et ubeskriveligt plan af velvære. Fordi oplevelsen af tid stopper, er der heller ingen rum for ængstelse, fortrydelse, smerte, forvirring eller forventning. Fra kilden strømmer glæden uendeligt og føles evigt til stede. Uden begyndelse og slutning, er der intet at miste, ingen sorg, intet begær, intet der skal gøres, for alt er – lige nu, allerede helt perfekt og fuldendt.

Når tiden opløses går alt i opløsning. Udfordringer, problemer, smerte glider på afstand og nye indsigter og løsninger kan opstå af tomheden. Når nuet hersker, er der ingen adskillelse mellem krop og sind eller verden omkring. Alt forenes; alt er enhed. Sindet vokser sig stort og stille og tanken ”Jeg er” forsvinder fuldstændigt. Kun ren og klar bevidsthed skinner igennem og oplyser, hvad du i virkeligheden var, er og altid vil være. I menneskets kerne er der grundlæggende godhed, et overvæld af energi samt styrke og mod til at gøre det til virkelighed, du inderst inde brænder for.

Nu tænker du måske: Hvordan kan jeg nå denne tilstand af bevidsthed? Jeg kan kun dele min personlige erfaringer og sige, at det kræver daglig indsats og god disciplin. En lille øvelse af de samme simple ting på en kontinuerlig basis.

Kun få mennesker opnår denne tilstand af bevidsthed, fordi det er for simpelt. For simpelt til vores intellektuelle hoveder kan fatte det. For simpelt til at vi kan overbevise vores stærke egoer om, at det er godt for os. Men her kommer recepten på den simple øvelse alligevel.

Instruktion til en effektiv daglig øvelse:

  1. Find et stille sted, hvor du kan meditere uforstyrret.
  2. Sæt dig med strakt ryg. Enten på gulvet med korslagte ben (lotus stilling), eller på knæ, hvor du hviler sædet på en høj pude – eller på kanten af en stol, uden at bruge ryg- og armlæn.
  3. Sid med øjnene halvt åbne/halvt lukkede og hvil blikket 1,5 m foran dig.
  4. Sid helt stille og find roen. Læg mærke til åndedrættet og træk vejret ind og ud gennem næsen.
  5. Mens luften siver ud af næsen, skal du koncentrere dig om et tal. På første udånding fokuseres på ”1”, den næste på ”2” osv. Start forfra på ”1”, når du kommer til ”10”. Glemmer du, hvilket nummer du er kommet til, startes blot forfra med nummer ”1”.
  6. Bestem på forhånd, hvor længe du vil meditere. I starten er 2 gange 10, 15 eller 20 minutter om dagen passende. Brug et stopur eller alarm (”soft” tone) til at passe tiden – og læg det bag ved dig, så du ikke kan se det.
  7. Når tiden er gået rejser du dig langsomt op og går lidt rundt, da benene ofte kan sove lidt de første uger.

Det anbefales, at indøve teknikken sammen med en professionel meditationsinstruktør. Dette giver en stærkere disciplin, sikrer god integration og giver vedvarende effekt af din praksis. Og så hjælper det på, at overvinde et til tider dominerende ego og få vendt energien til gavn for helheden. En lille øvelse af de samme simple ting på en kontinuerlig basis.

God fornøjelse

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Mindfulness og meditation og Nuets kraft. læs mere