Skab balance i dit liv med Mindfulness

At få skabt balance i sit liv og samtidig gøre karriere kan være en stor udfordring.

Flere og flere mennesker oplever et behov for at opnå en større balance i deres liv. Det kan være, at du på det seneste har følt, at alting skal gå hurtigere på arbejdet, at du må skrive en del flere ting på to-do listen end du plejer eller, at det er blevet sværere for dig at planlægge, fordi din kalender bugner af aftaler. Og så er det, at du måske undervejs opdager, at du ikke har fokus på det, der er det vigtigste for dig.

Mindfulness hjælper dig med at skabe en større balance i dit liv

Mindfulness handler om bevidst nærvær – altså evnen til at være fuldt og helt opmærksomt til stede i nuet – man kunne kalde det et fuldstændigt nærvær med alle sanser åbne. Det kan også beskrives ved, at vi lige nu er opmærksomme på, hvad vi er opmærksomme på. Vi søger at blive en iagttager eller betragter af os selv og derved bevæger vi os væk fra den tankemæssige ”orkanens øje” og blot objektivt betragter, hvordan vi agerer – både tanke- og handlingsmæssigt i forskellige situationer.

Netop denne tilstand, hvor vi med accept og uden dom, bliver klogere på os selv og får indsigt i, hvordan vores automatiske og ubevidste sind reagerer på forskellige hændelser, har gjort mindfulness til et nyttigt og effektivt værktøj til dig, som ønsker at skabe et liv i større balance. For når vi først indser vores tilbøjelighed til at reagere automatisk på det, der sker i og omkring os, så vil det give os friheden til at mærke os selv og til at vælge bevidst. Vi vil den vej rundt få muligheden for at vælge til og fra ud fra de ønsker og værdier, som er sande for os i dag og ligeledes blive bedre i stand til at sætte grænser for os selv.

Øget bevidsthed på dine automatiske tanker, følelser og handlinger styrker altså din evne til at træffe bevidste valg i dit liv, der støtter dig i dine drømme og mål. Du vil derfor opleve en større balance i dit liv, når du først har lært at møde nuet med en større klarhed og åbenhed.

Vi vil derfor gerne invitere dig til at stille sig selv dette spørgsmål: Hvad er vigtigt for dig netop nu?

Med venlig hilsen

NLP Huset

 

__________________________

NLP Huset, uddannelser i coaching, NLP, Enneagrammet m.fl.
Se mere på http://www.nlphuset.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Mindfulness skaber balance i dit liv. Læs hvordan og hvorfor