Mindfulness lærer os at blive fortrolige med stilheden

Stilheden er blevet fremmed for os. Fortroligheden med både den ydre og specielt den indre stilhed er ikke særlig udtalt i vores kultur. Når der bliver for stille omkring os mærker vi vores indre støj og uro. Derfor er vi tilbøjelige til at undgå vores eget stille selskab ved at omgive os med internet, mobiltelefon og et tændt fjernsyn. Vi har svært ved at udholde den ydre stilhed, fordi vi er opfyldt af indre støj fra vores tanker og følelser og vi forsøger at overdøve dem gennem ydre påvirkninger.

Derfor er det på tide at starte en stilhedsrevolution. Stilhedsrevolutionens hensigt er at give mennesker mulighed for at lære stilheden at kende. En stilhed, der ikke er defineret ud fra fraværet af ydre støj, men ud fra tilstedetvær af indre stilhed. En stilhed, hvor uhensigtsmæssige tanker og følelser falder til ro. Denne indre stilhed indeholder en stor kraft, som vi kan få glæde af. En kraft, der giver afklaring og hjælper os med at finde retning i livet. Stilhedsrevolutionen kultiverer erfaringer af indre stilhed, samhørighed og positivitet, hvor vi går fra en oplevelse af at ”mangle noget” til et overskud, som vi kan glæde andre med.

Et af stilhedsrevolutionens redskaber er mindfulness praksis, fordi mindfulness lærer os at blive fortrolige med stilheden. Et andet af stilhedsrevolutionens redskaber er retræten. På en mindfulness retræte, trækker man sig tilbage og giver sig selv tid til at blive stille, fordi man tilbringer nogle dage væk fra hverdagslivet. På den måde skifter man fokus fra de mange krav, som vores liv er opfyldt af, og får mulighed for at lære den indre stilhed at kende. Under retræten vil man opleve, at man langsomt falder til ro og dyb fred og glæde indfinder sig. Fra denne position opstår der nye muligheder for at blive afklaret, træffe beslutninger og finde ny retning for sit liv.

Hør knappenålen falde…!

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Mindfulness lærer os at blive stille. Læs mere