

For flere år siden skrev jeg blogindlægget "Er du hurtig på hjælpeaftrækkeren?" her på LevLykkeligt. Indlægget udfolder blandt andet begrebet "Helpers High", som er det fænomen, at man får det godt af at hjælpe andre.
For nylig ringer så en journalist fra Berlingske Tidende. Han er ved at skrive en artikel om det nye fænomen "Crowdfunding" og vil vide om ”Helpers High og Givers Gain” kan være grunde til at ”Crowdfunding” er i vækst?
Jeg fortæller journalisten om den forskning, der viser, at det føles godt at hjælpe, at vi er født empatiske, at vi er mest tilbøjelige til at hjælpe andre, som vi føler slægtskab med og at oplevelsen af at mangle tid er en af de faktorer, der hindrer vores iver efter at hjælpe. Artiklen er at finde i onsdagens Berlingske Tidende.
Om onsdagen ringer så en journalist fra Radioavisen Danmarks Radio. Han har læst artiklen fra Berlingske og spørger om han må interviewe mig til Radioavisen kl. 17.00. I indslaget kommer jeg ind på, at når vi nu får det godt af at hjælpe andre, så kan grænserne mellem altruisme og egoisme være svære at skelne.
Er det ikke fascinerende, så hurtigt et budskab pludselig kan komme til udtryk i medierne, når man har lidt taletid?
Og at man ved at blogge her på LevLykkeligt kan bane vej til andre medier?
Stilhedsrevolutionen ønsker dig god blogtid!
Kærlig hilsen
Nikolaj Rotne
__________________________
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarerGodt indspark!