Narrativ Terapeut og Coach i Hørsholm

De andres blik

Hvilken rolle indtager du i livet og hvilke roller foretrækker du at indtage i livet?

Vores identitet formes bl.a. af de vaner, roller og de adfærdsmønstre, vi udøver eller de roller vi får tildelt eller selv tager. Vi bliver påvirket af formelle og uformelle normer i vores samfund. Når du har en bestemt rolle har dine medmennesker også bestemte forventninger til hvordan du er og hvordan du opfører dig, som de også bliver bekræftet i og kun kan få øje på. Dermed er de også med til at fastholde dig i den rolle. Andres forventninger til dig kan blive til selvopfyldende profetier ligesom dine egne forventninger til dig selv også kan blive til selvopfyldende profetier i effekterne af det, som sker i dit liv.

Hvilken rolle indtager du i dit liv og hvilke roller ville du foretrække at indtage, hvis du skulle vælge, at være med i en film eller en fortælling? Hvilke filmgenrer ville du vælge og hvilken fortællegenre ser du dit liv som? Hvilke episoder kommer du til at tænke på?

Ligesom man kan indtage en rolle i livet, så findes der også forskellige fortællegenrer: Den komiske, den tragiske, den romantiske og den satiriske. 

Genrefortælling er bygget op omkring et plot, der leder hen til en særlig type af fortælling.

Den romantiske, dramaet, hvor det gode til slut vinder over det onde, lyset over mørket, og hvor mennesket er kendetegnet ved dets fremskridt og kontrol med verden.  Den tragiske: Mennesket kæmper en håbløs kamp, der ender i resignation og indordning under omstændigheder, der definerer rammerne for menneskets liv.  Den komiske: Et menneskes midlertidige triumf. Muntre episoder sætter menneskets velfortjente fald i perspektiv.  Den satiriske/ironiske: Mennesket er en fange snarere end en mester af omstændighederne og livets grundvilkår, som det ikke bevidsthedsmæssigt er i stand til at håndtere.

Udlev dine foretrukne værdier, dine foretrukne roller og dine foretrukne fortællinger.

Ved hjælp af en narrativ samtale kan man undersøge hvordan din identitet er blevet påvirket af formelle og uformelle normer i samfundet. Vi arbejder med at skabe en opdeling mellem dig og problemet (kulturelle praksisser), så du ikke identificere dig med problemet. Vi ser på hvilke samfundsmæssige ideer, normer, forestillinger, antagelser, som kan være til ”problemets” fordel eller det modsatte. Derefter bevæger vi os over i den foretrukne fortælling. Vi arbejder med dine foretrukne fortællinger, værdier, roller og dine rollemodellers fortrukne handlinger.

Kærlig hilsen

Rikke Thue Schick-Hansen
Cand.merc.psyk

__________________________

Cand.merc (psyk) Rikke Thue Schick-Hansen
Narrativ Terapeut og Coach i Hørsholm
http://www.rikkethue.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Hvilken rolle foretrækker du at indtage i livet? Læs mere