Din kompetente leder..?

”Kommunerne står over for store udfordringer med sparekrav og færre hænder til flere opgaver. Det kræver god ledelse… Kompetent ledelse er en nødvendighed, hvis kommunerne fortsat skal levere høj service og have kvalitet i velfærdsydelserne. Vi må ikke nedprioritere den gode ledelse og lederudvikling, selv om vi skal spare, og der er pres på udgifterne.”

Sådan skriver Søren Thorup, afdelingschef i Kommunernes Landsforening og formand for Væksthus for Ledelse.

Han har da så evigt ret! Det kommer til at betyde store fremskridt for den offentlige sektor i Danmark den dag, man generelt indser og handler på det faktum, at ledelse i sig selv er et håndværk – et fag!

I den tid jeg har beskæftiget mig med kompetenceudvikling i den offentlige sektor, har det stået klart for mig, at det står sløjt til med ledelsesfagligheden. I min tid som konsulent har jeg primært beskæftiget mig med børne- og ungeområdet, men det gælder jo hele vejen rundt, at det er pædagoger, der leder daginstitutionerne, lærere der leder skolerne, sygeplejersker der leder afdelingerne og så videre. Fint nok! Specielt hvis der ind imellem er nogen stykker med naturligt talent for ledelse. Fint nok, at der tilbydes kompetenceudvikling og lederkurser. For mig at se er der stadig bare virkelig lang vej endnu. En diplomuddannelse i ledelse redder ikke nødvendigvis situationen!

Jeg mener, det er helt nødvendigt, at den offentlige sektor generelt:

  • Ansætter ledertalenter på lederposterne
  • Laver strategier for god offentlig ledelse og ikke mindst opfølger dem med uddannelse og ledelsesfaglig udvikling
  • Arbejder med faglig og personlig udvikling for ledere
  • Sætter fokus på tre vigtige punkter for offentlige ledere:
    1. Den offentlige leders uundgåelige embedsmandsfunktion
    2. Institutionsledelsen som betyder et ansigt udadtil, netværk og samarbejde
    3. Den af og til oversete personaleledelse

Hvad personaleledelse angår, er der mange steder brug for et uoverskueligt løft med fokus på et værdimæssigt afsæt i hverdagen, meningen med jobbet, motivation, fokus på medarbejdernes kompetencer, faglige og personlige udvikling samt lyst til at yde optimalt på jobbet til gengæld for større glæde og trivsel.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Din kompetente leder