Det glade pizzabud

Hvordan bliver man glad af at levere pizzaer?

Vores ord, vores sprogbrug og vores fokus definerer vores virkelighed. Derfor kan din ellers ret uskyldige morgenreplik om lortevejr og umulige parkeringsforhold i det lange løb have en stor betydning for din og dine kollegers arbejdsglæde. Så vil nogen måske sige: ”Jamen det er godt at få luft for sine frustrationer, så man bedre kan komme videre den dag…”
Tja, måske. Jeg tror ikke meget på, at enhver frustration skal luftes til enhver tid og for enhver pris. Måske skal vi hver især starte med at spørge os selv, hvorfor vi går rundt og bliver frustrerede, hvis det er tilfældet. Næste og vigtige spørgsmål er: HVAD VIL JEG VÆLGE AT FOKUSERE PÅ…?

Når jeg arbejder med arbejdsglæde, arbejder jeg med at rette fokus på noget, som langt de fleste finder glæde og motivation i. Det er såre simpelt men virkningsfuldt. Det handler om fokus på opgaven! Hvad er min arbejdsopgave – min funktion? Hvordan ønsker jeg at løse den? Hvad forventer kolleger og kunder af mig? Hvordan får jeg vist mit talent gennem mit job? Hvorfor er vores virksomhed til? Hvad er meningen med jobbet? Hvad er den røde tråd i vores ideer, værdier og daglige arbejde?

Ved at rette fokus på meningen med det hele og den enkeltes bidrag til det større hele, træder spørgsmål såsom hvem tømmer opvaskemaskinen, at vi ikke fik besked i ordentlig tid, at nogen laver mere end andre og så videre og så videre, i baggrunden. Ved at rette fokus på meningen, kan vi gå glade på job…

”Jeg er det glade pizzabud
Jeg bringer alt hvad du behøver
Selv gennem sne og slud for dig
Helt til din dør med bankende hjerte”

Rasmus Nøhr

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Det glade pizzabud