KREATIVE MENNESKERS 7 VANER OG MÅDER AT ÆNDRE VERDEN PÅ.

# vane 1: Nyd at tænke dybt over tingene
Et meget kreativt menneske læner sig ikke bare tilbage og acceptere at tingene er som de er og de stiller sig ikke nødvendigvis tilfredse med hvilket som helst svar. De er nysgerrige og tænker dybt over tingene, de observere og overvejer situationer frem for at dømme. Idet de er åbne over for omverdenen, kommer der helt naturligt nysgerrige spørgsmål som ”Hvad nu hvis?”, ”Kunne man ikke?”, ”Hvorfor?”, Hvorfor ikke?”. Man begynder altså at se udover standard svarene og se alle de andre muligheder som også er der.

# vane 2: Forlang ufuldkommenhed
Kreativitet er ikke bare en tanke men også en handling. Mange mennesker har rigtig spændende og gode ideer, men formår ikke at føre dem ud i livet og faktisk handle på dem. Man kan sige at kreativitet ikke er kreativ før tanken bliver til virkelighed igennem handling. Det samfund vi lever i sætter perfektionisme meget højt, men for at kunne have en følelse af at have frie tøjler til at være os selv og kreative, må vi finde en måde hvorpå vi kan slippe taget i forsøget på at være perfekte, for hvad er egentlig perfekt? Der er opstået og besluttet regler for hvordan tingene skal være og hvordan man som menneske skal være, men hvis man er en kreativ ildsjæl kan man ikke finde sig i at indordne sig under alle disse regler. For at give slip på ræset om at være perfekt, er det en god ide at lære at sætte tingene omkring en i perspektiv, føle selvværd og at kunne grine. Vi har tendens til at tolerere fejl og mangler hos andre, meget mere end hos os selv – man skal gøre hvad der er rigtigt for en selv og give slip i frygten for hvad andre mener.

# vane 3: Lær dig selv at kende
Der er mange barriere, som begrænser vores kreative udfoldelser. Mangel på penge, som betyder vi bliver nødt til at bruge tiden i et job som vi ikke elsker for at kunne betale regningerne, selvom vi hellere ville bruge tiden på vores passion. Sociale forventninger fra familien, regler osv… For mange kan deres passion betyde at de bliver ignoreret og fremmedgjort af deres venner og familie, ofte fordi de ikke har forståelse for den måde at leve på.
Når vi øver os i vores kreativitet, bliver vi nødt til at være forberedt på at vi kan komme til at påvirke vores omgivelser, de kan føle sig provokeret og være uforstående overfor os. Det er vigtigt at finde en balance imellem at presse på og trække sig tilbage. Alle mennesker er forskellige og det er vigtigt at kende sig selv og sine grænser så man kan tage chancer. Kreativitet skal være en glæde som giver os mere energi frem for at dræne os for energi og gøre os frustrerede.

# vane 4: Brug dine styrker
Ofte har kreative mennesker mange interesser, men er specielt interesseret i ét bestemt område. Din styrke ligger oftest i det område, som du er allermest interesseret i, for det er som regel også det område du bruger mest tid på med mest energi og glæde. Find og brug din styrke. Udforsk den – hiv den fra hinanden og sæt den sammen igen. Leg med din styrke og udfordre den. Vær nysgerrig og overvej alle tænkelige måder hvorpå du kan bruge din styrke og i hvilke sammenhænge og områder af livet. Det er også okay at ændre mening. Men vigtigst af alt er at bruge sine styrker.

# vane 5: Find en kreativ rollemodel
Kreativitet er meget vigtig for et barn, for at kunne lære at fx gå og tale. Forskellen mellem en person som er kreativ og en som umiddelbart ikke er kreativ er at den ene har haft mulighed for at bruge meget tid på at være kreativ igennem hele opvæksten, der er ikke blevet lagt låg på og opsat en masse regler men kreativiteten er derimod blevet opmuntret. Dette betyder at det er lettere for denne person at være kreativ som voksen. Man bliver nødt til aktivt at gøre noget for at være kreativ, det er ikke nødvendigvis en kraft som bare kommer til os på en varm sommer dag, vi bliver nødt til at handle. Aktivt at søge inspirationskilderne er en rigtig god ting at gøre find videoer, musik, artikler, bøger, forestillinger, gå en tur i en smuk park, omgiv dig med positive, åbne og handlekraftige mennesker. Det er godt at diskutere emner, observere andre, dele historier med inspirerende mennesker.

# vane 6: Udfordre myten om at være selvstændig

Vores kultur sætter meget fokus på at gøre børn til selvstændige individer, men det ødelægger kreativiteten. Kreativitet er en sammensætning af allerede eksisterende ting, som bliver sat sammen på en ny måde – kreativitet er samarbejde. Man kan sammenligne det med måden et barn bliver skabt på. Det kommer også af DNA fra to forskellige mennesker, altså vil der altid være et samarbejde i processen til at skabe nyt. Kreative mennesker har en tendens til at se helheden frem for kun en enkel del, de kan se hvordan de aktivt kan have indflydelse på verden. For at styrke vores kreativitet skal vi være bedre til at udfordre vores selvstændighed og søge at samarbejde med andre og finde potentialet i samarbejdet.

# vane 7: Bevar dit indre legebarn
Alle kender til god arbejdsmoral og det er noget som er værdsat højt i de fleste brancher. Men for at give rum til at være kreativ på en arbejdsplads er det vigtigt at der også er en slags ”legemoral”. Reklamebureauer forstår dette princip. Det kan ses i omgivelserne på arbejdspladsen i form af farver og billeder og måske små sjove dimser – det kan sammenlignes med en legeplads.
Leg giver os frihed til at bevæge os rundt både fysisk og psykisk på måder som regler bestemt ikke gør. Leg kan hjælpe os ud af vores roller og satte kasser, ud i ulogiske tankegange og bevægelser, vi kan prøve nye kombinationer og roller, grine af os selv, handle uden frygt for at fejle eller blive dømt, leg hjælper os til at være fri for skam og til ikke at tænke på at blive målt og vejet. Igennem leg lader vi os lede af vores nysgerrighed og opdagelseslyst, vi er åbne for at skabe en nær forbindelse til andre.
Hvis man prøver at få så meget leg ind i ens hverdag som man kan vil det styrke ens kreativitet, og det vil åbne muligheden for at voksne også igennem leg kan genfinde deres kreativitet.

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
KREATIVE MENNESKERS 7 VANER OG MÅDER AT ÆNDRE VERDEN PÅ.