Brug hovedet rigtigt!

 

Når du er under uddannelse bliver du lært at tænke logisk. Altså at analysere, argumentere, ræsonnere, komme med de rigtige svar og opstille beviser. Du fokuserer kun på at fjerne forkerte stier og betræde de rigtige.

Men der er findes også en anden form for tænkning, en, der fokuserer på at udforske ideer, skabe muligheder, søge mange forskellige svar i stedet for kun ét der er rigtigt.

Begge disse former for tænkning er afgørende for et vellykket liv. Den sidst nævnte har dog en tendens til at blive ignoreret til før efter teenage årene.

Vi kan skelne mellem disse to former for tænkning som I ovenstående skema(billede).



Når vi søger problemløsninger, er begge former for tænkning vigtige. Først må vi analysere problemet, og så må vi skabe mulige løsninger. Det næste vi så skal vælge er, at gennemføre den bedste løsning, og endelig skal vi evaluere effektiviteten af løsningen. Som du kan se i skemaet herover, så afslører denne proces en vekslen mellem de to former for tænkning, kritisk og kreativ. I praksis fungerer begge former for tænkning sammen meget af tiden og ikke reelt uafhængig af hinanden.


Hvad er kreativitet?


En evne.
En simpel definition er, at kreativitet er evnen til at forestille sig eller opfinde noget nyt. - Men kun ved at kombinere, ændre eller forme eksisterende ideer. Nogle kreative ideer er forbløffende og fantastiske, mens andre er bare simple, gode, praktiske ideer, som lige manglede til lejligheden.

Tro det eller ej, alle har store kreative evner.
Bare se på, hvordan børn er kreative. Hos voksne er kreativitet alt for ofte blevet undertrykt gennem uddannelse, men det er der stadig, og kan vækkes igen. Det skal bare trænes, ligesom når man eksempelvis genoptager guitarspillet, og man skal tage sig god tid til det.

En Attitude. Kreativitet er også en holdningsændring: evnen til at acceptere forandringer og til at begynde noget nyt. Vær åben for at lege med ideer og muligheder, og hav altid udkig efter nye måder at forbedre det ønskede på. F.eks. jordbær dyppet i chokolade. Den kritiske person mener kun, at smeltet chokolade kan bruges til jordbær, men den kreative person ser andre muligheder i det, såsom chokolademad, bananasplit med chokoladesovs eller bare ren chokolade.

En proces. Kreative mennesker arbejder hårdt og konstant på at forbedre ideer og løsninger, ved at gradvist at ændre og justere. Der findes historier om virksomheder, der måtte tage opfindelsen væk fra opfinderen, for at markedsføre det, fordi opfinderen ville have holdt på at udvikle det og altid forsøge at gøre det lidt bedre.


Den kreative person ved, at der er altid plads til forbedringer.



5 korte om kreativ tankegang/indstilling.


1. Målet med den kreative tankegang er, at finde løsninger på vores udfordringer. At bringe os nye steder hen, hvor der er større sandsynlighed for at få skabt nye tankebaner.

2. Træn dagligt det at være åben, nysgerrig, aktiv og begejstret. - Ligesom Wimbledon: Man vinder ikke ved træning en gang om ugen, men træning hver dag.

3. Sig ”Ja” til det nye som kommer og sige ”Ja og…” – og videreudvikle de idéer der opstår, hvor skøre de end måtte være.

4. Være målbevidst i stedet for målrettet. Hele tiden være parat til, at give slip på egne tanker til fordel for nye bedre idéer der måtte opstå.

5. Lade drivkraften opstå af fornøjelse og fornemmelse og af de idéer der er mest energi i, og dog altid være åben for nye idéer og tankebaner.


 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Brug hovedet rigtigt!