SingingWolf - Mogens Juul

Den enkelte er unik - fællesskabet det bærende

Tænk sig, hvis man i en given gruppe af mennesker, lad os sige 20, kan være helt sikker på, at de alle sammen giver det bedste de har til den fælles pulje for at løse eller udvikle en fælles opgave? Et ideelt scenarie. 

Jeg vil give dig en enkel metode.

Skab et rum, hvor mødet skal foregå.

  • Gør det smukt og indbydende.
  • Lav en cirkel og skab et centrum, som øjnene kan hvile på.
  • Kom som den første og tag venligt imod – du inviterer indenfor. 

Tag styring på forløbet.

  • Brug en Talking Stick – den der har ”stokken” (eller anden relevant fysisk ting) har taleretten og alle andre lytter.
  • Fortæl, hvad deltagerne skal sige noget om, og start selv.
  • Sæt en præcis tidsramme og hold den! (fx. et minut til hver)
  • Det er vigtigt, at når én har sagt noget, så skal der komme en tilkendegivelse fra resten af gruppen - når én har talt, svarer resten HO! eller hørt! eller tak!
  • Alle skal tale fra deres egen banehalvdel. Bliv på egen grund og fortæl, hvad du oplever, tænker, vil, gør etc.
  • Man kan godt mene det samme som nogle andre, men gentag og gør det til dit eget ellers er stemmen ikke hørt.
  • Respektér, at den enkelte siger dét vedkommende vil og pres ikke længere ud.
  • Ingen må under en runde komme med gode råd, analyser, forklaringer mm. så brydes energien.
  • Forstyr ikke den der taler, med mindre der er forståelsesmæssige spørgsmål.


Metoden sætter først og fremmest en god startenergi i en gruppe. Alle er deltagende og har meldt sig ind.
Metoden giver en god fornemmelse af, hvad der rør sig lige nu og er derfor god til at forebygge og være i front. Den kan også bruges meget specifikt til konkrette ting alt efter hvad "dirigenten" beder deltagerne om at tale om.

Det allervigtigste i metoden er, at alle i gruppen respekterer og anerkender hinanden på det der bliver sagt. Det kræver at den enkelte taler ud fra egen oplevelse uden at dømme nogen eller noget.

Metoden bruges til både at åbne og lukke forløbet. Den signalerer en helt klar start for og med alle deltagerne og på samme måde i afslutningen - nu er vi færdige. Metoden pakker rummet og oplevelsen ind i begge ender fra start til slut.

Metoden opbygger tillid i gruppen og giver fra første færd en oplevelse af, at være ”med på holdet”. 
Samtidigt så skaber metoden balance mellem deltagerne, idet alle bliver hørt, uanset hvem de er og hvor hurtige de er. Meget ofte så kan man tabe deltagere, der er mere introverte og dermed måske ikke melder så hurtigt ud. Der er masser af mennesker, der 
har brug for tid. Til gengæld så er de ofte meget stærke i deres evne til at respondere. 

Det er vigtigt at holde sig for øje, at forskellighed (eller uenighed) i et miljø af tillid giver udvikling - udvikling giver bevægelse og forandring. 
I forhold til forandring, så er det vigtigt, at alle er med på vognen og tager ejerskab fordi de føler, at de er med. Hvis ikke de gør det, så er der risiko for, at der kommer modstand mod forandringen og så kommer man til at bruge tid på opfølgning, konflikter og udredninger.

Når man bruger metoden gennem længere tid i den samme gruppe, så vil den gensidige tillid vokse - jeg ved hvem du er og hvad du står for.  Jeg har hørt dig sige det.
Når tilliden er stor i en gruppe, så kommer man nemmere ind i de felter, hvor det kan svært at at være - hvor der står noget på spil.
Samtidigt så åbner den enkelte sig mere op og det, der bringes ind i det fælles, vil blive mere nuanceret med flere perspektiver på.

 

Mogens Juul / SingingWolf 


 


 


__________________________

Mogens Juul / SingingWolf. Council Guide i Earth Wisdom. Intuitiv Coach.Forfatter og foredragsholder. Proceskonsulent. Storyteller.

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Personale dag ellerkursus. Sådan styrer i forløbet. Læs på Levlykkeligt.dk