Hvad er DIN vigtigste start på dagen?

Mange vil mene, at morgenmaden er den vigtigste start på dagen.

 

Andre vil mene, at en løbetur hver morgen er et absolut must for at komme godt fra start.

 

Jeg mener, at hvis Vi begynder dagen med at møde hinanden med et SMIL - så kommer resten af sig selv!

 

Jeg er stor tilhænger af begrebet ”Law of attraction”. At Vi tiltrækker alt det, som Vi sender ud til Vores omgivelser.

Derfor har jeg udarbejdet en lille simpel overskuds-øvelse med 4 hovedingredienser, som er gavnlige for Vores selvværd, succes og kontakt med andre mennesker.

 

DE 4 HOVEDINGREDIENSER:

1. SMIL

2. RANK RYG

3. ØJENKONTAKT

4. GO´MORGEN (Stemmeføring)

 

.

1. SMIL

 

Uden et smil, er de andre ingredienser intet værd. Smilet smitter og vil altid have en positiv indvirkning på alle mennesker. Du kan eksempelvis visualisere en trist og sur person og dernæst en glad og smilende person. Hvilken en af disse to personer, påvirker dig positivt?

 

Smilet koster ingenting og Vi har alle sammen fået det i gave fra fødslen til at bruge det i alle sammenhænge.

Du VIL altid være kønnest, når du smiler - så UANSET træthed, rynker, grimme tænder og dårlig ånde. Du ER bare smukkere, når du smiler!!

 

2. RANK RYG

At ranke ryggen, er noget jeg lærte fra min mormor, som paradoksalt nok altid har haft meget dårlig ryg. Jeg opdagede, hvor effektiv hendes ingrediens var til at samle energi og overskud, uanset hvor dårlig Vores ryg end måtte være. Hvis blot Vi ranker ryggen, ændres følelsestilstanden allerede til det positive. 

Vores indre styrke finder Vi bl.a. i Vores kropsholdning og den ranke ryg kan give os følelsen af, at Vi er stærke og fokuserede. Min mormor lærte mig øvelsen, når jeg følte mig usikker i bestemte situationer. Situationer, hvor jeg skulle præstere noget ud over det sædvanlige. Jeg har brugt ”rank ryg” - øvelsen siden og undgår derved at blive nervøs. I stedet føler jeg indre styrke og fokus på den opgave jeg skal udføre. Herved, kan jeg på den måde vende nervøsiteten til koncentrationsevne.

 

3. ØJENKONTAKT

Øjenkontakt er ikke lige gyldig, hvad enten Vi ser sure eller glade ud. Med Vores øjenkontakt inviterer Vi hinandens sjæle indenfor og tillader hinanden at mødes der, hvor noget dybere i os bor, Også selvom Vi blot passerer hinanden og aldrig lærer hinanden nærmere, at kende kan det lade sig gøre at få et glimt af hinandens indre. Vi aflæser hinandens følelser i øjnene og kan på den måde blive i stand til at fornemme, om andre har det godt eller ej. Derfor oplever Vi , at nogle mennesker undviger øjenkontakten.

Hvis du selv hører til den gruppe af mennesker, der har svært ved øjenkontakt, kan det være en god ide´, at finde ind til det der gør dig usikker ved situationen. At undvige øjenkontakt, kan være hæmmende for dig i andre sammenhænge også, og derfor være en stor barriere for dig i sociale relationer.

 

4. GO´MORGEN!! (Stemmeføring)

Denne øvelse giver næsten sig selv. Det er dog af stor betydning, hvordan du siger ”Go´Morgen”.

Her er det VIGTIGT at blande de forrige ingredienser med stemmeføringen. (Smilet, øjenkontakten og den ranke ryg).

Du behøver ikke at RÅBE ”GO´MORGEN” ind i hovedet på folk, for at overbevise dig selv om, at du får sagt det højt og tydeligt nok. Vi ved som regel godt, hvor højt Vi skal tale for, at folk kan høre hvad Vi siger.

 

Opsummering:

Smil, rank ryggen og mærk din indre styrke af glæde inden i.

Spørg evt. dig selv, hvad det giver dig, at kunne smile til andre imens du inviterer dem indenfor i dit lys - og spørg dig selv, hvad det giver dig, at få lov til at mødes med deres.

Giv nu dit indre lys videre til dem du møder med en lille hilsen. En venlig hilsen om, at de må have en GOD morgen.

 

Du kan evt. vælge at krydre opskriften med flere af dine egne ingredienser, som på samme måde gør hverdagen lidt sjovere. Husk at smile ekstra meget til dem, der ikke har pakket deres eget unikke smil ud endnu. Måske bliver du en af dem, som viser vejen for dem.

 

God fornøjelse!    

 

 

 

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Hvad er DIN vigtigste start på dagen? 4 trin til mere overskud