Skam - hvad er det egentlig

Hvad er skam egentligt? 

- Udover, at være titlen på den norske TV-serie, og en følelse vi nogle gange tillægger dybt introverte mennesker?

Skam er følelse, vi alle kender. 

Vi kender den både intuitivt og personligt. 

Hvis jeg beder dig lukke øjnene og tænke på en situation, der var vildt pinlig og skamfuld – er jeg ret sikker på, at du vil kunne finde en. 

Det vil de fleste mennesker kunne 

Derfor er skam en følelse vil alle kender - og genkender.

Skam er også en social reguleringsmekanisme, som vi regulerer os selv og andre med i sociale og kulturelle sammenhænge. 

Dét, der gør skam og skamfuldhed til så stærk en følelse er, at skam aktiverer vores frygt for andres devaluering og den forkastelse som følger, eller vi tænker kan følge.

Du kan spotte skam hos mennesker, der ikke ser dig i øjnene, slår blikket ned, ser væk, rødmer -måske endda helt ned af halsen, små bevægelser i krop eller mimik. 

Skammen ønsker nemlig ikke at blive røbet - det er for skamfuldt.

Det er simpelthen alt for pinlig og skamfuldt at skamme sig. 

Derfor er skam en meget ensom og isoleret følelse, der efterlader, den der lider af den – den der skammer sig – med en oplevelse af ensomhed og følelsesisolation, selv når man er sammen med og i selskab med andre. 

Man oplever sig pinagtig og ensom med sin tabuiserede følelse, der ligesom lukker sig om sig selv.

Skam i børneopdragelsen

Vi socialiseres til at føle skam fra en tidlig alder, da skam netop er en social reguleringsmekanisme, der bruges i børneopdragelsen: 

Derfor er skam en tidlig følelse, der er langt sværere at arbejde med end f.eks. skyld. 

Nu kan det være, du tænker: "Bruges i børneopdragelsen? - Hvad er det nu for noget?"

Vi bruger skam i opdragelsen, når vi lærer børn at skelne mellem et "et ydre" og "et indre". 

Vi lærer børn, at der faktisk eksisterer "et ydre". 

Hermed, mener jeg, at vi lærer børnenene at se på sig selv udefra; at se hvem de selv er gennem andres øjne.

Et eksempel kunne være lille Hans, der tager bukserne af – og gerne vil gå med bar numse i børnehaven, gennem byen eller ved døbefonden søndag formiddag til lillesøsters barnedåb. 

Dette kunne også være lille Magda, der ligger sig på gulvet og skriger vildt og voldsomt for at få slik tirsdag eftermiddag. 

I disse og lignende situationer formulerer mange forældre "det ydre"; og mange forældre, vil måske typisk sige: ”Se hvordan de andre kikker på dig, når du går med numsen bar" eller "når du skriger sådan.”

På den måde lærer vi børn at se sig selv gennem andre øjne, og det er dybest set også vigtigt at lære børn det ydre- eller at kunne se på selv udefra – da det netop er en måde at kunne tilpasse sig socialt i forhold til kulturen.

Dog er det vigtigt i børneopdragelsen, at balancere skam brugt som en social reguleringsmekanisme med ligeligt fokus på den indre oplevelse og følelse; og kunne turde, dvæle hér. 

At turde spørge ind til barnets følelser, og anerkende og udtrykke forståelse for dets følelser og ønsker i en given situation.

Ofte kan man som forælder f. eks.  formulere noget så simpelt som: ”Jeg kan virkelig godt forstå, at du gerne vil have det her slik. Du skal også nok få lov, at få det, men det bliver ikke i dag. Det bliver først på fredag. Skal vi glæde os til det sammen?"

Det er vigtigt ikke at bruge ”andres øjne” – "det ydre" som en co-opdrager i opdragelsen af børn, da barnet vil få en overvægt af opmærksomhed på, hvad andre og omverdenen tænker om det – og som vil følge det ind i voksenalderen.

Skam har mange ansigter

Skam har mange ansigter og ligger bag mange problematikker som f.eks. vrede - problemer med at styre og kontrollere vrede - social fobi, tilbagetrækning, depression, præstation og overpræstation. Man kan have et stort fokus på præstation, overpræstation og perfektionisme fordi, man netop frygter andres devaluering og forkastelse - og frygter det lys man ville se sig selv i, hvis det skulle ske, at man blev udsat for andre menneskers devaluering og forskastelse.

Skam kan også være en bagvedliggende årsag til flere andre problematikker end nævnt her.

Det er derfor vigtigt, at være opmærksom på, hvad vi drives af - for bedre at lære os selv at kende, kunne slippe vores mønstre og forløse, eller balancere os selv.

Dette kan indfries gennem en række processer i den personlige udvikling, der åbner op for en perlerække af selvindsigter.

Dette kan vi f. eks. gøre via de særligt velegnede metoder: MBKT Mindfulness, Kognitiv adfærdsterapi og CFT – Compassionfukuseret Terapi.

Kærlig Hilsen,

Britt Camille

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Skam - hvad er det egentlig. Læs mere