Psykoterapi og Mindfulness uddannelser i Randers

Fyr din indre kritiker - og forløs din indre dommer

Guide til øget selvværd - du kan starte med det samme lige her!

Kender du dét?

Du står i en situation med en kollega, et familiemedlem, chefen, kæresten eller en nær ven/veninde, der insinuerer eller måske endda direkte siger noget, der virkelig gør dig ked af det. Du bliver forundret, rigtig ked af det eller måske ligefrem rødglødende af raseri, og du føler dig virkelig ramt.

Det er måske bare en lille bitte (relativ uskyldig) sætning ved første øjekast; men der en brod i den og den er udtalt i lige nøjagtig dét tonefald, der gør dig så ked af det og frustreret.

Du har følelsen af slet ikke at blive set og forstået som det menneske, du i virkeligheden er, og du undrer dig over den manglende omtanke. Sandsynligheden for, at du er blevet "acted upon" – ”handlet på” - er til stede.

Du spørger dig selv igen og igen om, du mon bare fejlfortolker situationen? Følelsesstormen efter den relativt lille og ret åndssvage episode vil bare slet ikke slippe og tankerne kredser rundt i ring.

Oplevelsen af at blive positioneret ud i en bestemt rolle og kategoriseret som værende "en bestemt slags", "overruled" – ”underkendt” - eller mødt ud fra brug af magt og misforståelse vokser sig større og større og aktiverer igen og igen dit alarmberedskab – dit nervesystem og, du kan slet ikke finde indre ro.

Du føler en indre, psykologisk magtballade af at være blevet handlet på, misforstået eller slet ikke forstået og mødt, og det indre scenarie udmønter sig i tvivl og selvkritik:

- Skal, kan eller bør jeg i det hele taget tænke sådan eller have handlet, som jeg gjorde i den her situation. Måske er det mig, det er galt med? Måske skal jeg bare glide af på den eller måske bør jeg...

Du prøver at slå tankemylderet hen - at skubbe de ubehagelige tanker og følelser væk, men de får ligesom hurtigt genkapret magten og overtager styringen igen.
Tankerne kører rundt i ring om episoden:

- Hvad betyder dét her egentlig? Hvad skal konsekvenserne være? Skal jeg trække mig – igen - eller konfrontere vedkommende?

Der går ikke længe før du nøgternt begynder at kritisere dig selv:

- Aaarj, jeg burde nok heller ikke have sagt eller gjort sådan. Jeg bør nok eller skulle nok i stedet have gjort sådan og sådan eller have tænkt på en anden måde...

Og ikke nok med dét. Ofte bliver det ikke ved kritikken. Tvivlen, kritikken og selvanklagerne udvikler sig lynhurtigt til domme over os selv.

Vi mennesker er associerende væsner og begynder lynhurtigt at dømme og bedømme os selv som værende utilstrækkelige, uduelige, ikke værd at elske, ikke gode nok til at være med i centrum af gruppen og vi resignerer ofte før, vi overhovedet når at se, hvad der sker.

Vi er med andre ord i gang med en selvdestruktion af vores eget selvværd.

I mindfulness erkender vi sindets tendens til at ville vurdere, dømme, bedømme situationer, andre og ikke mindst os selv. Når, vi vurderer, dømmer og bedømmer en situation, nuet, os selv eller andre foregår det ofte via sammenligninger mellem os selv og andre eller i form af en indre forhandling mellem os selv [vores kerneselv] og vores egne idealbilleder og forestillinger om, hvem vi reelt er og hvem vi "bør eller skal" være eller blive for at indfri andres eller vores egne forventninger til os selv..

Eller, via fortolkninger af vores oplevede virkelighed.

Fortolkningerne er konstruktioner, vi danner ud fra vores personlige erfaringsmateriale, men er langt fra virkeligheden. F.eks. er det ikke sikkert min nye kæreste svigter mig, selvom jeg er blevet svigtet 1000 gange før. Vores sind er ur- biologisk indrettet til at huskede dårlige oplevelser og resultater og hurtigt glemme de gode. Sindet er indrettet sådan for at sikre vores overlevelse. Desværre sikrer denne tendens ikke rigtigt vores overlevelse mere i vores moderne kultur. I stedet kan vores sind faktisk lave et regulært ben- spænd for mange af os.

Ud fra vores erfaringsmateriale tolker og dømmer vi ofte pr. automatik situationen som værende fastlåst eller umulig at ændre på i stedet for at prøve at forstå og møde situationen, den anden eller os selv på en lidt anden måde en vanligt – for herigennem at skabe forandring.

Vi er desuden også opmærksomme på, at når vi stiller store krav til os selv, stiller vi også ofte store krav til andre, hvilket i sig selv også kan være konfliktudløsende både på det personlige plan og relationelt.

I mindfulness opdyrker og træner vi derfor evnen, til at registrere og observere fra øjeblik til øjeblik og til at være til stede i nuet uden hele tiden at skulle vurdere, dømme og bedømme nuet, andre og/eller os selv for at give mere plads til at mærke, det der reelt er til stede i nuet og give plads til glædens flow.

Tygger du drøv?

I mindfulness er der et begreb for det tankemylder, som stiller sig foran vores evne til nærvær, og som gør det svært at opleve og træde ind i tilstedeværelsen i nuet -og nuets potentiale.

Når tanke- følelses- cirklerne ikke vil slippe kalder vi det; ”ruminationer” – eller "ruminating" – et engelsk begreb, der betyder "at tygge drøv".

Det er dét, vi ofte gør, når noget er svært.

Vi tygger godt og grundigt på det vanskelige, synker det efter langvarig gumlen og ja, så spytter vi op endnu en gang, tygger og gumler på det, synker det og ja...netop, som du troede så du havde "slugt kamelen" spytter du den Gudhjælpemig op igen... endnu en gang.

Hvis, det er et tanke-/følelsesmønster, du genkender, kan det være en rigtig god idé for dig at læse videre...

Den indre kritiker, der altid er klar på anklagebænken

Måske, har du som nævnt prøvet, at når skuffelsen, vreden, ydmygelsen først har lagt sig lidt, begynder du at bebrejde dig selv – eller andre... hvis, du hører til den selvkritiske type, så går det lynhurtigt op for dig, at du burde have forholdt dig helt anderledes eller skulle have gjort noget andet i situationen. Du befinder dig kort og godt i fortiden, som du alligevel ikke kan ændre på.

Når, du begynder at træne mindfulness kan, du udvikle en opmærksom bevidsthed på din indre dialog:

Hver gang, du i din indre dialog - din indre samtale med dig selv - opdager, du bruger ord og vendinger som bør, burde, kunne, skulle [have gjort] så er din indre kritiker i aktion. Du er i gang med at dømme, vurdere, bedømme dig selv, andre eller situationen.

Mange slår ofte sig selv i hovedet med, hvad de burde, kunne, skulle have gjort og bør gøre. Vi kan kalde det ”dømmetanker”.

Den indre kritiker ligger hele tiden på lur klar med anklager, kritik og selvbebrejdelser og fortæller dig, at du skulle/skal være bedre, kan/kunne have gjort noget andet eller værre endnu, at du kunne, skulle, burde, kan, skal og bør VÆRE noget andet og bedre.

At du ikke opfyldte, udfyldte eller mestrede situationen til fulde eller mestrer dine egne forventninger til dig selv, eller de forventninger du forestiller dig andre måtte have til dig.

Bemærk her, at jeg siger, DE FORVENTNINGER, du FORESTILLER dig andre måtte have til dig.
Ofte, lader vi vores egne idealbilleder om, hvem vi er, hvad vi kan, hvem vi skal være og hvem vi gerne vil være [ud fra ydre styrede idealer] være styrende for vores forventninger og krav til os selv eller andre.

- Men hvad nu, hvis jeg ikke engang lever op til mine egne krav, hvordan kan jeg så  leve op til andres krav?

Måske du allerede er i gang med at vurdere, dømme og bedømme, at hvis du sandsynligvis - eller helt sikkert  - ikke lever op til din partners eller chefs krav - og hvordan kan du så leve op til dine egne krav til dig selv?

Idealbillederne af og refleksionerne over, hvem du er, gerne vil være og hvordan, du gerne vil have, at dit liv former sig er i og for sig fine - de har en funktion: De er med til at skabe retning i dit liv, bidrager til din identitet ved at forme din særlige vej som menneske og fungerer som en selvregulerende mekanisme.

Problemet er bare, at alle de gange livet bringer os i situationer, hvor vores idealbilleder udfordres og, hvor vores forventninger til os selv [og vores forestillinger om os selv] brister, har vi en tendens til at slå os selv i hovedet med, at vi ikke er gode nok, dygtige nok, pæne nok, stærke eller udholdende nok.
Derfor, kan vi få et alvorligt problem med vores selvværd i perioder, hvor livet kræver os og er udfordrende.

Men du kan selv gøre noget - om at forandre dine tanke-/følelses/handle-mønstre

Den gode nyhed er, at du kan selv gøre noget.

Du kan nemlig begynde at opdyrke evnen til bevidst nævær og have et opmærksom blik på, hvordan du kommunikerer med dig selv.

Du kan selv arbejde aktivt med at øge dit selvværd ved at begynde at lægge mærke til og identificere din indre stemme eller din indre dialog med dig selv.

- Hvordan er min egen indre dialog? Hvordan taler jeg til mig selv? Ville jeg tale sådan til et andet menneske? Til et menneske, jeg holder af? Til et barn?

Når du taler hårdt/ nedgørende til dig selv, krænker du dig selv og er lige så stille og roligt i gang med at destruere dit eget selvværd. Hvis, du fortsætter den nedgørende dialog, kan du virkelig skade dit selvværd.

Det er omsorgssvigt at tale nedgørende til f.eks. et barn.

Derfor omsorgssvigter du også dig selv, når du møder dig selv nedsættende, uden tillid og uden forståelse.

Vi er faktisk blevet en hel nation af selvkrænkere, der krænker vores egen følelse af værd og selvforståelse ihjel.

I stedet for kontinuerligt at bruge energi på at nedgøre os selv og destruere vores selvværd, skal vi fokusere på at møde os selv lidt anderledes end, vi måske plejer – nemlig med den forståelse, vi ville møde et andet menneske eller et barn med.

Ellers svigter vi os selv og vores muligheder for at danne sunde relationer og et sundt arbejdsliv.
Vores selvværd er grundstenen i at kunne agere i verden på en måde, hvor vi kan leve stress-frit og opdyrke og opleve styrke, mod og tilfredshed og ikke mindst muligheden for at føle autencitet og glæde i livet.

Begynd, derfor at fokusere på, hvordan du kan møde dig selv med værdighed, selvaccept og selvforståelse – på, hvordan du kan berolige dig selv.

Når noget ikke gik, som du ønskede eller forventede, kan du måske - i stedet for at bebrejde dig selv, hvad du ikke gjorde og "kunne, skulle, burde have gjort" - møde dig selv med en forståelse af, hvorfor du gjorde som du gjorde, - en forståelse af, hvad situationen rent faktisk tillod dig se og, at du faktisk i situationen gjorde, hvad du kunne og, hvad der faktisk var rigtigt i netop dette øjeblik.

Måske, kan du kan du endda forestille dig, du har loyal hjælper, måske én, du kender godt, der har været der for dig, når noget gik galt, måske bare én, du engang har mødt, der virkelig var fantastiks til at berolige dig eller måske bare én, du forestiller dig.
Så, luk øjnene et kort øjeblik og forestil dig, hvem der er din loyale hjælper – og, hvad han/ hun ville sige til dig i denne situation. Forestil dig han/ hun siger det til dig – og, mærk, hvordan det beroliger dig.

Det kan være hjælpsomt at øve dig i at opdyrke en accept af at dit eget bidrag eller deltagelse og slutte fred med en accept af, at du i situationen gjorde, hvad der virkede mest hensigtsmæssigt og, at det faktisk var en vanskelig situation.

Slet kort og godt ordene: "Bør/burde", "kunne" og "skulle have gjort" fra dit ordforråd.

Du vil hurtigt opdage de sagtens kan undværes og, at du blot ved at undlade formuleringer, hvori disse ord indgår [også i din indre dialog] hurtigt kommer i kontakt med langt mere nuancerede, åbnende og forståelsesorienterede formuleringer – både i din indre dialog med dig selv og i din kommunikation med andre.

En måde at slippe det svære på og slutte fred med sig selv i nuet, kan også være via en bevidstgjort erfaringsdannelse om muligheden for/ønsket om, at prøve at gøre noget andet/ handle anderledes i en lignende situation en anden gang.

I mindfulness opdyrker vi evnen til være til stede i nuet, ud fra en viden om og forståelse af, at menneskelig lidelse ofte handler om, at vi sidder fast i tanke-/følelses-/handlecirkler om [og som i] fortiden:

- Hvad der skete for en time siden, i går, eller i sidste uge eller værre endnu for flere år siden?

Eller, vi går glip af de muligheder og potentialer hvert øjeblik rummer, fordi vi lever forud for vores tid; forstået på den måde, at vi konstant befinder os i tanker om fremtiden; fremtidsbekymringer , bekymringsangst eller planlægning af, hvad der skal siges til mødet på fredag, hvad skal nåes i morgen, hvad der skal nåes i næste uge, eksamen eller hvad, der skal blive af mig om et halvt år, eller om, det nu kan blive ved sådan her.

Vi lader bekymringerne for fremtiden fylde [den fremtid, der måske alligevel udvikler sig, forandrer sig og bliver helt anderledes end, vi overhovedet har forestille os] frem for at træde ind i nuets potentiale for handling og for at være aktivt til stede, ”handle” og "take action" hvert øjeblik.
Fra dag til dag. Fra time til time. Fra minut til minut. Fra øjeblik til øjeblik.

Når, vi træner mindfulness og lærer at integrere mindsettet i vores liv, relationer og hverdag i øvrigt, opdyrker vi evnen til leve vores liv med dét, der rent faktisk er til stede i vores liv lige hér og lige nu, og vi træner selvaccept og selvforståelse.

Vi opdyrker evnen til egenomsorg - "self-compassion" - d.v.s. at  møde os selv med selvaccept, venlighed og en kærlig forståelse samt udvikler evnen til at give empati og rum til andre mennesker , vores forskellighed og deres situation.

Vi bevidstgør og træner desuden evnen til at være i alignment, d.v.s. at kunne justere de ting, der måske ikke længere fungerer så godt for os i vores liv og kan ofte via en mindre regulering af vores tanke-/følelses-/handlemønstre opleve at kunne få overskud og energi til at lykkes med vores personlige livsprojekt og til at leve vores liv i glæden og oplevelsen af flow.

__________________________

Britt Camille Amodini fra Mindway Mindfulness Danmark - cand.pæd.pæd.psyk., MBKT Terapeut og Mindfulness Instruktør.

Læs mere her: http://www.mindway-mindfulness.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Selvværd - mindfulness guide til større selvværd. Læs mere