Mødet i mørket - den frihed du allerede er

Vi er i den mørke tid nu. Og selvom lyset snart vender tilbage, så er denne tid en mulighed for at opdage et lys der altid er her. Der kan være en tendens til at kæmpe sig gennem vinteren, At hige efter sommeren, efter lyset. Eller en higen efter behagelige følelser og behagelige oplevelser. Dette er meget menneskeligt og helt normalt. Hvem ønsker ikke at have det rart? Men dette skjuler også en dybere sandhed, en sandhed som er skjult for de fleste. Denne tid er en stor mulighed for at undersøge, hvad der er her hele tiden. Hvad der er i mørket? Hvad der er både i rart og ikke rart. Både i lyset og i mørket. Både i behagelige følelser og ubehagelige følelser. Det ligger dog ligefor at hænge julepynten op og sætte lys på. Ligefor at flygte fra det ubehaglige. At gøre hvad som helst for at undgå mørket og søge mod lyset. Men du kan også udnytte denne tid, til virkelig at stoppe helt op og spørge hvad der er her, både i mørket og i lyset. Det er muligt at opdage dette. 

Der er EN konstant, og det er dig selv. Dig, der både oplever lyset og mørket. Du kan selv undersøge dette, ingen kan gøre det for dig. 

Men julepynten er ofte mere interessant, end den der hænger det op. Men hvem hænger julepynten op? Hvem er det der oplever smerten? Hvem oplever glæden, lyset og mørket? Hvem er jeg? Dette spørgsmål er at vende sig mod sig selv - det er at blive helt stille. Hvis du stiller dette spørgsmål og lader svaret være åbent vil du møde dig selv, falde ind i dig selv. Og efter dette møde vil ethvert julelys være ekstra pynt - ekstra kærlighed på den frihed du allerede er.

Ivan

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Mødet i mørket - den frihed du allerede er. Læs mere